Rådgivning om tilrettelæggelse af økonomi m.m.
| Sagsnummer: | 42/1998 |
| Dato: | 16-06-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rådgivning om tilrettelæggelse af økonomi m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Under denne sag har klagerne bl.a. gjort gældende, at de er blevet påført unødige omkostninger ved, at deres økonomi gennem en årrække har været tilrettelagt på en uhensigtsmæssig måde, og at indklagede bør yde kompensation herfor.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
Til afløsning af en bestående kredit på 30.000 kr. ydede indklagede ved kreditkontrakt af 3. marts 1991 H en kassekredit på 50.000 kr. Kreditten skulle indfries den 1. marts 2001, idet den dog skulle tages op til overvejelse hvert år, første gang den 1. marts 1992.
M havde også en kassekredit hos indklagede. Under sagen er fremlagt kopi af kassekreditkontrakt af 23. december 1993, hvorefter kredittens maksimum var 175.000 kr. med udløb 1. januar 1999.
Klagerne benyttede kreditterne til løbende indtægter og udgifter. Kreditterne var i perioder i overtræk, uden at der blev indgået fast aftale om afvikling. I hvert fald fra primo 1995 var begge kreditter i konstant overtræk.
Den 13. september 1995 fremsendte indklagede en posteringsoversigt til M vedrørende dennes kassekredit, hvorpå der var trukket ca. 233.000 kr. På posteringsoversigten havde indklagede anført følgende:
"Hvornår vil overtrækket blive nedbragt? Kontakt os venligst ved lejlighed."
På baggrund af henvendelsen indbetalte M den 15. september 1995 30.000 kr. til nedbringelse af overtrækket.
I juni 1997 købte klagerne en byggegrund til ca. 74.000 kr. Købet blev finansieret ved ophævelse af M's kapitalpensionskonto med et indestående på ca. 180.000 kr. Da der var tale om ophævelse i utide, blev 60% af opsparingen betalt i afgift til staten.
I november 1997 rettede klagerne via deres advokat henvendelse til indklagede om deres engagement, som var på ca. 585.000 kr., heraf ca. 350.000 kr. på kreditterne og 235.000 kr. i henhold til billån. Indklagede afslog at medvirke til en akkord og anmodede klagerne om at inddække overtrækkene på kreditterne.
I december 1997 solgte klagerne deres biler. Indklagede modtog provenuet ved salget fra forhandleren til indfrielse af billånet og aflyste et løsøreejerpantebrev i bilerne på 190.000 kr., som havde ligget til sikkerhed for lånet.
Ved skrivelse af 19. december 1997 opgjorde indklagede gælden i henhold til kreditterne til 382.117,81 kr. plus renter, i alt ca. 395.000 kr. Indklagede tilbød en afvikling af gælden over 12 år til variabel rente 10% p.a. og med en månedlig ydelse på 4.720 kr. Tilbudet var betinget af, at indklagede fik pantesikkerhed for 75.000 kr. i klagernes byggegrund.
Den 30. januar 1998 overførte klagerne deres engagement til et andet pengeinstitut.
Parternes påstande.
Den 10. februar 1998 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en økonomisk kompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede har undladt at medvirke til og rådgive om en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af deres økonomi, hvorved de er blevet påført unødige omkostninger primært ved betaling af rente og overtræksrente på kassekreditterne. Indklagede har gennem årene haft et indgående kendskab til deres økonomi. De rettede gentagne gange forgæves henvendelse til indklagede om en bedre styring af økonomien og en aftalt nedbringelse af gælden, bl.a i forbindelse med indbetalingen på 30.000 kr. i september 1995. H's kassekredit blev oprindelig etableret til finansiering af H's studier. Kreditten skulle omlægges til et lån ved studiets afslutning, hvilket ikke blev gennemført. For M blev der ved træk på kassekreditten oprettet en kapitalpension, som skulle anvendes til indfrielse af kassekreditten, når M fyldte 60 år i 2002. I november 1994 gav indklagede tilsagn om et boliglån på 30.000 kr. til istandsættelse af deres ejendom. Lånet blev ikke etableret, og udgiften blev i stedet finansieret via M's kassekredit. Klagerne har i øvrigt bl.a. anført, at indklagede gav tilsagn om finansiering af grundkøbet, men efterfølgende foreslog, at købet blev finansieret ved ophævelse af M's kapitalpension, at indklagede ved deres henvendelse om et depositum som grundlag for en byggekontrakt på usagligt grundlag udtrykte mistillid overfor byggefirmaet, at indklagede uden aftale med H månedligt har overført 8.000 kr. fra H's overtrukne kassekredit til M's overtrukne kassekredit, og at indklagedes aflysning af løsøreejerpantebrevet på 190.000 kr. har kostet dem 1,5% af 190.000 kr. plus 1.200 kr. Alene i 1997 er der blevet tilskrevet i alt ca. 45.000 kr. i renter på kassekreditterne. På grund af indklagedes dårlige rådgivning og manglende opfyldelse af aftaler, er de blevet fastholdt i en økonomisk dårlig situation, ligesom indklagedes indtægt er blevet forøget på deres bekostning.
Indklagede har anført, at kassekreditterne efter anmodning fra klagerne blev oprettet uden afvikling. Det bestrides, at en omlægning af engagementet har været drøftet. Det måtte være op til klagerne at vurdere, hvordan de ønskede at tilrettelægge deres økonomi og forbrug. Der er blevet fremsendt kontoudskrifter vedrørende kreditterne til klagerne hver 3. måned, og klagerne havde således mulighed for løbende at følge udviklingen. En afvikling af gælden forudsatte ikke oprettelse af lån, men kunne i stedet ske ved mindre træk på kreditterne. Overførslerne på 8.000 kr. pr. måned har fundet sted siden oktober 1995 efter ordre fra M. Overførslerne er fremgået af kontoudskrifterne, og H har ikke gjort indsigelse herimod. Det bestrides, at der i november 1994 blev indgået aftale om et boliglån på 30.000 kr. Indklagede blev alene orienteret om, at klagerne ønskede at udskifte hårde hvidevarer i forbindelse med en flytning. Indklagede gav ikke tilsagn om finansiering af grundkøbet. Det var M's eget valg at finansiere købet ved ophævelse af kapitalpensionen. Da M i efteråret 1997 henvendte sig vedrørende byggekontrakten, afslog indklagede at stille garanti/depositum på 30.000 kr. overfor byggefirmaet, og M blev samtidig frarådet at underskrive byggekontrakten, idet finansieringen ikke var på plads. Det bestrides, at indklagede skulle have udtrykt mistillid eller kritik af byggefirmaet, som ikke er indklagede bekendt. Vedrørende aflysning af løsøreejerpantebrevet på 190.000 kr. har indklagede anført, at klagernes billån blev indfriet via en bilforhandler på betingelse af, at pantebrevet blev aflyst. På indklagedes forespørgsel oplyste forhandleren, at indklagede ikke skulle medvirke ved finansiering af anden bil, idet finansieringen var foretaget fra anden side.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende i forbindelse med den generelle tilrettelæggelse af klagernes engagement. Nævnet lægger herved vægt på, at klagerne, der løbende modtog kontoudtog, selv måtte være bekendt med engagementets karakter, herunder overtrækkene på kassekreditterne, og at en nedbringelse af engagementet ikke forudsatte indgåelse af en formel afviklingsaftale med indklagede.
Ankenævnet finder endvidere, at den månedlige overførsel af 8.000 kr. fra H's kassekredit til M's kassekredit må anses for godkendt af H.
Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at der er begået ansvarspådragende fejl af indklagede i forbindelse med de øvrige forhold, klagerne har henvist til.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.