Spørgsmål vedrørende tilsidesættelse af tavshedspligt.
| Sagsnummer: | 383/1996 |
| Dato: | 02-10-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Tavshedspligt - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende tilsidesættelse af tavshedspligt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Under denne sag har klagerne gjort gældende, at indklagede har fremsat trusler og tilsidesat sin tavshedspligt.
Sagens omstændigheder og parternes påstande.
Den 4. oktober 1996 indgav klagerne en klage over indklagede til Ankenævnet, idet de anførte, at indklagede havde fremsat trusler mod dem, og at en navngiven medarbejder havde overtrådt bestemmelserne i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, om tavshedspligt.
Klagernes påstand ifølge klageskemaet var følgende:
"At vores påstand bliver undersøgt og bekræftet at vi ikke lyver.
Hvis ikke banken vil dette, må beviserne forlægges med bistand af de pågældende."
Sekretariatet vejledte klagerne om, at Ankenævnet efter praksis alene behandler konkrete formueretlige tvister.
Klagerne meddelte sekretariatet, at de havde forelagt sagen for Finanstilsynet, og at de ville "vende tilbage til Dem og evt, forkorte vores klage til at omhandle det økonomiske så som bankens forskellige gebyr for samme, men ikke ens gebyr og bankens skyld til os af udbetalte regninger til os."
Klagerne fastholdt klagen uden at præcisere deres økonomiske krav, og anmeldte indklagede til politiet. På klagernes begæring blev klagebehandlingen sat i bero på statsadvokatens stillingtagen, som klagerne forventede ville foreligge den 15. november 1997.
Ved forespørgsel til klageren forsøgte sekretariatet forgæves at få oplysning om statsadvokatens afgørelse, hvorfor det den 7. august 1998 blev meddelt klagerne, at sagen ville blive forelagt Ankenævnet på det foreliggende grundlag.
Indklagede har under sagen nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har bl.a. anført, at en navngiven medarbejder hos indklagede både i en konkret sag vedrørende en bilhandel og generelt uretmæssigt har videregivet oplysninger, som er omfattet af indklagedes tavshedpligt. Medarbejderen og afdelingsdirektøren har endvidere truet med at smide dem ud fra deres gård, selvom de ikke har gæld til indklagede.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører en formueretlig tvist, der er egnet til behandling i Ankenævnet. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at interne undersøgelser af sagen ikke har givet anledning til at tro, at den pågældende medarbejder har overtrådt bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2 eller fremsat trusler.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagen findes ikke at vedrøre en formueretlig tvist mellem klagerne og indklagede, som kan behandles af Ankenævnet, hvorfor
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.