Afgørelse

Krav om dækning af kurstab m.v. på valutalån i forbindelse med overførsel af engagement.

Indledning.

Sagen vedrører kurstab m.v. på valutalån opstået i forbindelse med overførsel af engagement til andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

I november 2008 overførte klagerne deres engagement fra Spar Nord til Sparekassen Hobro. Overførslen skete i forbindelse med, at klagernes hidtidige rådgiver i Spar Nord, R, blev ansat i Sparekassen Hobro.

Klagernes engagement omfattede bl.a. en valutakassekredit i schweizer franc (CHF) på modværdien af 1 mio. kr., oprettet den 24. maj 2005 og to yderligere lån i CHF.

Klagernes samlede gæld i CHF bestod herefter af lån, der var optaget således:

• 202.808,11 CHF den 31. maj 2005 til kurs 480,75
• 42.034,47 CHF den 7. juli 2006 til kurs 475,80 og
• 217.282,66 CHF den 1. marts 2007 til kurs 460,23.

Ved sparekassens brev af 23. oktober 2008, underskrevet af klagerne, blev Spar Nord anmodet om at overføre klagernes samlede engagement til sparekassen. Brevet indeholdt bl.a. følgende:

"… De anmodes om at opgøre og overføre følgende konti med renter til opgørelsesdagen til Sparekassen Hobro. Hvis engagementet er betinget af særlige indfrielsesvilkår, bedes dette meddelt os inden overførslen.

…

• Undertegnede frabeder sig enhver form for henvendelse fra Dem.

• Provenuet fra […-] 527 [anden konto i USD] skal først overføres ved udløb pr. 15.01.09. …"

Den 31. oktober 2008 indfriede Spar Nord gælden i CHF med tilskrevne renter, i alt 482.770,29 CHF. Heraf blev 437.737,25 CHF indfriet til kurs 506,91, mens 45.033,04 CHF blev indfriet til kurs 507,6. Indfrielsen blev bl.a. finansieret ved træk på klagernes investeringskredit i Spar Nord. Spar Nord sendte samme dag notaer til klagerne vedrørende indfrielsen. Af notaerne fremgik bl.a.:

"… De skal kontakte Spar Nord straks, såfremt De ikke er enig i indholdet af denne nota. …"

Sparekassen har oplyst, at Spar Nord herefter trak 2.022.868,75 kr. hos sparekassen til udligning af klagernes samlede engagement.

Klagerne har oplyst, at de kontaktede R telefonisk den 2. november 2008, da de blev opmærksomme på, at lånet i CHF var indfriet.

Den 12. november 2008oprettede klagerne efter det oplyste en kassekredit på 2.500.000 kr. i sparekassen. Den 13. november 2008 blev der trukket 2.022.868,75 kr. på klagernes konto (-179) i sparekassen til udligning af klagernes engagement med Spar Nord. Klagernes konto (-179) blev debiteret renter på 22.293,70 kr. og 9.276,85 kr. henholdsvis den 1. januar 2009 og den 9. februar 2009.

Ved aftale af 1. februar 2009 gav klagerne sparekassen fuldmagt til at optage et lån på modværdien af 416.000 CHF med udløb den 19. januar 2010 hos en udenlandsk bank. Renten var variabel og udgjorde 3,5 % for perioden 19. januar 2009 til 20. april 2009.

Lånet på 416.000 CHF var forinden optaget til kurs 506,00, og den 19. januar 2009 var provenuet på 2.104.960 kr. blevet indsat på klagernes konto (-179) i sparekassen.

På møde den 4. juni 2009 foreslog sparekassen alternative finansieringsmuligheder for lånet i CHF. Endvidere drøftede parterne rente på kassekreditten indtil hjemtagelse af lånet i CHF og omkostninger. Det aftaltes, at sparekassen skulle undersøge renter og omkostninger nærmere og vende tilbage overfor klagerne.

På møde den 28. juli 2009 drøftede parterne de økonomiske konsekvenser af overflytningen af CHF lånet fra Spar Nord til sparekassen. Klagerne gav udtryk for utilfredshed, og at de havde lidt et tab ved overførslen. Sparekassen bestred, at klagerne havde lidt et tab.

Ved brev af 11. november 2009 oplyste sparekassen, at der var sket en fejl i forbindelse med klagernes skift til sparekassen og tilbød at betale 17.934,29 kr. som kompensation vedrørende evt. senere kursdifference på det ikke finansierede beløb på 66.777,29 CHF (differencen mellem 482.777,29 CHF og 416.000 CHF).

Ved brev af 26. november 2009 tilbød sparekassen at betale i alt 22.327,39 kr., heraf 12.738,17 kr. som en rentekorrektion, til fuld og endelig afgørelse af klagernes krav.

Ved breve af 23. og 28. december 2009 tilbød sparekassen at betale i alt 35.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af klagernes krav. Det tilbudte beløb omfattede kompensation for evt. senere kursdifference på det ikke finansierede beløb på 66.777,29 CHF, merrente ved finansiering i danske kr. i stedet for i CHF og evt. skat i forbindelse med evt. senere skattemæssig kursgevinst. Endvidere oplyste sparekassen om forskellige muligheder for omlægning af lånet på 416.000 CHF ved lånets udløb den 19. januar 2010 og anmodede om klagernes stillingtagen hertil.

Ved brev af 5. januar 2010 afslog klagerne sparekassens forligstilbud og fastholdt krav om kompensation som følge af indfrielsen af lånet i CHF. Det opgjorte krav på i alt 131.044,65 kr. indeholdt bl.a. fradrag på 59.867,57 kr. for den skattemæssige værdi på 34,33 % af kurstab på 174.388,40 kr.

Ved brev af 14. januar 2010 tilbød sparekassen at betale i alt 36.496,77 kr. til fuld og endelig afgørelse af klagernes krav og anførte, at tilbuddet var gældende frem til den 22. januar 2010.

Klagerne har under sagens behandling i Ankenævnet fremsat krav om erstatning for valutakurstab, merrente og kursdifference.

Klagerne har opgjort et valutakurstab på 174.388,48 kr. svarende til differencen mellem anskaffelseskurserne på CHF henholdsvis den 31. maj 2005, den 7. juli 2006 og den 1. marts 2007 samt kursen på CHF ved indfrielse af lånene den 31. oktober 2008.

Klagerne har opgjort merrenten ved finansiering i danske kroner i forhold til finansiering i CHF i perioden fra den 13. november 2008 til den 19. januar 2009 (hjemtagelse af lånet på 416.000 CHF) til 12.738,18 kr.

Klagerne har endvidere opgjort kursdifferencen mellem indfrielseskursen den 31. oktober 2008 og købsprisen den 19. januar 2009 på 416.000 CHF til 3.785 kr.

Parternes påstande.

Klagerne har den 1. februar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Hobro skal betale 174.388,48 kr. vedrørende kurstab, 12.738,17 kr. vedrørende merrente og 3.785 kr. vedrørende kursdifference, i alt 190.911,65 kr.

Sparekassen Hobro har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at de fulgte med deres rådgiver til Sparekassen Hobro under forudsætning af, at det ikke skulle koste dem én krone at flytte engagementet fra Spar Nord. Den overordnede aftale var således, at overførslen ikke skulle koste dem noget.

De har lidt et tab ved overførslen som følge af mangelfuld rådgivning fra sparekassen. Sparekassen er ansvarlig herfor.

Det var en klar aftale mellem klagerne og sparekassen, at lånet ikke skulle indfries men overføres i CHF. Ved en fejl fra sparekassens side blev CHF lånet i stedet lukket ned, hvorved der opstod et kurstab på 174.388,48 kr. Det var sparekassens ansvar, at overførselsanmodningen blev udfyldt rådgivningsmæssigt korrekt og efter de aftalte anvisninger.

Det pengeinstitut, der anmoder om overførslen, må som professionel part sætte sig ind i kundernes engagement. Rådgiveren havde ekstraordinær dyb indsigt i deres engagement.

De blev bekendt med indfrielsen af lånet i starten af november 2008, da de modtog indfrielsesnotaer fra Spar Nord. De påklagede straks forholdet i telefonsamtale med R den 2. november 2008 og fik besked om, at der var tale om en fejl, som ville blive rettet.

Oprettelse af kassekreditten i danske kr. var blot en videreførelse af investeringsprofilen fra Spar Nord. De fik opfattelsen af, at indfrielsen af CHF lånene ville blive tilbageført, men at der var brug for oprettelse af en kredit i forbindelse med, at sagen skulle køres på plads.

De blev ringet op af sparekassen i juni 2009 og fik at vide, at R ikke længere var ansat. De har ikke godkendt sparekassens referat af møde den 4. juni 2009. De bekræftede derimod i e-mail af 9. juli 2009, at sparekassen bl.a. skulle undersøge omkostningerne i forbindelse med overførsel af deres engagement. På mødet den 28. juli 2009 fremførte de deres dokumenterede påstande igen. Tidshorisonten er irrelevant, da mødereferaterne ikke var fyldestgørende, og da sparekassen ikke ville bidrage til en seriøs gennemgang af overførslen.

De har lidt et tab ved overførslen svarende til forskellen mellem anskaffelses- og salgskurserne på CHF. Fradragsret og skatteforhold for 2008 er uvedkommende for det realiserede kurstab. Sparekassen har tidligere fraskrevet sig ansvar for alle skattemæssige forhold.

De har nu en ny indgangskurs på 506,91 og kan risikere en skattemæssig kursgevinst.

Sparekassen Hobro har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klagerne ikke har godtgjort omstændigheder, som indikerer, at overførslen ikke skete i overensstemmelse med klagernes instruktioner.

Det var ikke aftalt, at valutaen ikke skulle sælges. Klagerne har ikke dokumenteret, at der skulle være aftalt andet, end hvad der fremgår af det skriftlige materiale.
Af overførselsanmodning underskrevet af klagerne fremgik klart, at hele engagementet skulle opgøres og overføres. Klagerne tog ikke forbehold om, at valutalånene skulle overføres i CHF. Derimod blev der taget positiv stilling til et indlån i USD, hvor det anførtes, at provenuet fra konto -527 først skulle overføres ved udløb den 15. januar 2009.

Klagerne burde have indklaget deresvalutalånet. Klagernes tidligere pengeinstitut burde have kontaktet klagerne eller sparekassen for at få en afklaring af, om valutaen ønskedes solgt, hvilket også er kutyme i branchen.

Klagerne har ikke dokumenteret at have reageret overfor deres tidligere pengeinstitut.

Klagerne reagerede ikke efter salget af valutaen. Klagerne påstod først ca. 9 måneder efter overførslen, at der var sket en fejl. Klagernes liste over telefonsamtaler er ikke dokumentation for, at samtalen med R den 2. november 2008 omhandlede klagernes overførsel af engagementet. Klagerne kontaktede ikke sparekassen men underskrev den 13. november 2008 en kassekredit i danske kroner.

Klagerne optog nye valutalån på et andet beløb end det oprindelige lån. Lånebeløbet fremgik af kontrakten underskrevet af klagerne. Det var ikke en fejl fra sparekassens side, at lånet lød på et mindre beløb. Sparekassens tilbud om erstatning for mistet mulighed for kursgevinst som følge af det reducerede lånebeløb blev fremsat pr. kulance i forudsætning om et godt fremtidigt forretningsforhold.

Såfremt Ankenævnet finder, at valutalånet ikke skulle have været opgjort og valutaen solgt, bestrides erstatningskravet.

Sparekassen har ikke handlet ansvarspådragende.

Sparekassen har ikke opgjort valutalånene.

Klagerne har ikke lidt et tab. Klagerne fik et skattemæssigt fradrag i 2008, som de ikke ville have fået, hvis valutaen ikke var solgt. Klagerne optog valutalån til næsten samme kurs og har opnået en positiv likviditetsforskydning svarende til skattefradraget. Klagerne må selv bære risikoen for, at de valgte at optage et mindre valutalån end det oprindelige.

En eventuel erstatning for kurstab må begrænses til forskellen mellem salgskursen den 31. oktober 2008 og den kurs, som klagerne igen optog lån til, eller 0,91 kurspoint for 437.737,25 CHF og 1,06 kurspoint for 45.033,04 CHF, svarende til en gennemsnitlig difference kurs på 0,92, eller 3.827,20 kr. for de lånte 416.000 CHF.

En eventuel erstatning for renteudgifter må begrænses til merrenten ved optagelse af lån i danske kr. i forhold til optagelse af lån i CHF i perioden, 12.738,17 kr. med fradrag af ikke betalt rente i 13 dage indtil oprettelse af kassekreditten hos sparekassen den 13. november 2008, svarende til en besparelse på 6.209,08 kr. ved en rente på 8,5 %. Endvidere skal den skattemæssige værdi af klagernes fradragsret for kurstabet, 59.867,54 kr. indgå i opgørelsen.

Sparekassen har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagernes påstande er udokumenterede og vil kræve en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen – udtaler:

Vi finder, at klagerne ved deres underskrift på overførselsanmodningen af 23. oktober 2008 og modtagelse af notaer af 31. oktober 2008 fra Spar Nord om indfrielse af gælden i CHF har været fuldt ud bekendt med de foretagne dispositioner.

Klagerne har derfor været opfordret til straks at reklamere. Vi finder det ikke godtgjort, at klagerne reklamerede før under mødet den 28. juli 2009 eller ca. 9 måneder senere.

Under disse omstændigheder finder vi, at klageren i det hele som følge af udvist passivitet har fortabt retten til at gøre et eventuelt erstatningskrav gældende.

To medlemmer - Carsten Holdum og Hans Daugaard - udtaler:

Vi lægger til grund, at det var aftalt med R, at engagementet skulle videreføres i CHF, og at banken begik en ansvarspådragende fejl ved ikke kort efter overførslen at oprette et nyt tilsvarende lån i CHF, således at kursrisikoen blev fjernet eller minimeret. Dette støttes af bankens tilbud til kunderne om betaling af erstatning.

Vi mener tabet skal opgøres til kursdifferencen mellem indfrielseskursen den 31. oktober 2008 og kursen ved optagelsen af lånet på 416.000 CHF den 19. januar 2009 på 3.827,50 kr. Derimod kan der efter omstændighederne ikke gives erstatning for det forhold, at det nye CHF lån har en lavere hovedstol end det oprindelige lån, for ganske vist medfører dette en højere renteberegning, men den modsvares af et sikrere lån uden kursrisiko.

Vi stemmer derfor for, at banken skal betale erstatning med 3.827,50 kr. Vi finder ikke grundlag for at erstatte andet tab.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.