VISA/Dankort. Spørgsmål om pengeinstituts ansvar i forbindelse med forgæves forsøg på hævning i pengeautomat i Italien.
| Sagsnummer: | 773/1994 |
| Dato: | 11-09-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | VISA/Dankort. Spørgsmål om pengeinstituts ansvar i forbindelse med forgæves forsøg på hævning i pengeautomat i Italien. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Lørdag den 2. juli 1994, hvor klageren netop var ankommet til Rom på en Interrail rejse fra København, forsøgte klageren ved anvendelse af sit VISA/Dankort at hæve et lire-beløb svarende til ca. 1.200 DKK i en kontantautomat. VISA/Dankortet var tilknyttet klagerens konto hos indklagede, hvor hun havde fået kortet og reglerne for Dankort og VISA/Dankort udleveret den 20. juni 1994. Da udbetaling ikke fandt sted, forsøgte klageren to gange at hæve beløbet i en anden automat.
Samme aften tog hun toget tilbage til København, hvor hun mandag den 4. juli 1994 hævede den nødvendige rejsevaluta på sin konto hos indklagede for derefter at returnere til Italien. Klagerens udgifter til tog- og pladsbilletter på denne rejse beløb sig til i alt 1.418 kr.
Indklagede har forelagt sagen for PBS, der i skrivelse af 14. oktober 1994 bl.a. har oplyst:
"..... Vore undersøgelser i VISA/Dankort-systemet har vist, at vi har godkendt forespørgsel på et beløb på ca. DKK 1.200, 2. juli kl. 8.13 GMT. At automaten ikke udbetaler pengene, må bero på en lokal teknisk fejl.
Kl. 8.28 GMT samt kl. 8.47 GMT er der atter forespørgsel på DKK 1.200, som bliver afslået, da den tidligere forespørgsel DKK 1.200 er godkendt, og forespørgslerne derved overstiger grænsen på DKK 2.000, som man maksimalt kan hæve pr. dag."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.418 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun efter det første forsøg på hævning ikke havde mulighed for at vide, at transaktionen blev registreret som en "godkendt forespørgsel", og at denne registrering bevirkede, at der på grund af reglen om udbetaling af maksimalt 2.000 DKK dagligt ikke kunne foretages hævning af det samme beløb i en anden automat samme dag. Hun forsøgte at hente vejledning i den folder, som blev udleveret af indklagede sammen med dankortet, som imidlertid kun beskrev reglerne vedrørende udbetaling og ikke eventuelle godkendte forespørgsler. På baggrund af det anførte i folderen fandt hun heller ikke anledning til at kontakte det lokale VISA-kontor eller PBS-kundeservice i Danmark, da reglerne alene nævner denne mulighed, hvis et kort skal spærres. Hun havde forhåndsreserveret et værelse, for hvilket lejen kun kunne betales med kontanter. Hendes feriebudget rakte ikke til en dyrere løsning. For at undgå at tilbringe week-enden "på gaden" valgte hun at bruge sit Interrailkort til straks at returnere til København for at hente den nødvendige rejsevaluta. Indklagede bør erstatte hendes merudgifter i den forbindelse på grund af mangelfuld brugervejledning.
Indklagede har anført, at man ikke er ansvarlig for eventuelle udbetalingsfejl i et italiensk pengeinstituts pengeautomat. Frem for at rejse tilbage til København kunne klageren have valgt at benytte VISA/Dankortet i forretninger, hoteller, restauranter, campingpladser, kiosker o.lign., hvor det er muligt at anvende kortet. Klageren kunne ligeledes i stedet have taget telefonisk kontakt til VISA eller kundeservice i Danmark vedrørende problemet. Pengene kunne endvidere være sendt til en bank i Italien tidligt mandag morgen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren på grund af en fejl i en lokal pengeautomat ikke kunne bruge sit VISA-kort i Italien den 2. juli 1994, og at fejlen bevirkede, at klageren ikke kunne bruge VISA-kortet resten af dagen den 2. juli 1994 på grund af 2.000 kr.'s grænsen.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren antog, at de senere forgæves forsøg på at hæve på kortet skyldtes en teknisk fejl ved selve kortet.
Tre medlemmer - Niels Waage, Ole Simonsen og Peter Stig Hansen - udtaler herefter:
Vi finder imidlertid, at klageren, der har oplyst at være bekendt med, at man skulle kontakte PBS's døgnservice i tilfælde af, at man mistede kortet, burde have kontaktet PBS telefonisk for at søge rådgivning frem for at påføre sig de udgifter, der var forbundet med at returnere til København og derefter straks rejse tilbage til Rom. Vi stemmer derfor for, at det ikke pålægges indklagede at dække disse udgifter.
To medlemmer - Lars Pedersen og Ole Just - udtaler:
Vi lægger vægt på, at det ikke i det materiale, der er udleveret klageren i forbindelse med udstedelsen af VISA-kortet, fremgår, at VISA-kortet i et tilfælde som det foreliggende ville kunne anvendes i det følgende døgn, og vi stemmer derfor for, at det pålægges indklagede at godtgøre klageren et beløb som kompensation for de vanskeligheder, tidsspilde m.v., som klageren har haft.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at det
Den indgivne klage tages ikke til følge.