Indsigelse mod størrelse af restgæld på andelsprioritetslån m.v.
| Sagsnummer: | 280/2014 |
| Dato: | 01-07-2015 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Kjeld Gosvig Jensen, Poul Erik Jensen, Morten Bruun Pedersen, Andreas Moll Årsnes |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelse af restgæld på andelsprioritetslån m.v. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod blandt andet størrelsen af restgælden på hendes andelsprioritetslån i Nordea Bank, herunder indsigelse mod størrelsen af en låneforhøjelse i 2007 og anvendelsen af provenuet ved forhøjelsen.
Sagens omstændigheder
Klageren er kunde i Nordea Bank.
I 2006 købte klageren en andelslejlighed, der blev finansieret med et andelsboliglån og et andelsprioritetslån i banken.
Ifølge kontooversigten for klagerens engagement pr. den 31. december 2006 var restgælden på lånene henholdsvis 268.822,76 kr. og 408.690,30 kr. Klageren havde desuden et forbrugslån (kontonummer -167) med en restgæld på 26.440,90 kr.
Andelsprioritetslånet bestod af to konti, en udlånskonto (kontonummer -004) og en indlånskonto (kontonummer -242) med samme rentesats for henholdsvis udlån og indlån. Klageren havde endvidere yderligere en grundkonto med betaling (budgetkonto, kontonummer -177) og en grundkonto med kredit (kontonummer -254).
Ved gældsbrev af 24. juli 2007, der fremstår som underskrevet af klageren, blev andelsprioritetslånet forhøjet med 197.300 kr. til 600.000 kr. Klageren har anført, at hun ikke kan genkende sin underskrift på gældsbrevet.
Provenuet af forhøjelsen af andelsprioritetslånet udgjorde 191.400 kr. Beløbet blev indsat på prioritetsindlånskontoen (-242), hvorved en negativ saldo på 4.369 kr. blev inddækket. Af restprovenuet blev 24.605,76 kr. anvendt til inddækning af forbrugslånet (-167) og 80.000 kr. blev overført til andelsboliglånet (-261), hvorved lånets saldo blev nedbragt til 189.177,79 kr. Til grundkontoen med kredit (-254) blev der overført i alt 42.000 kr., hvorved saldoen på kontoen blev positiv med ca. 30.000 kr. Til klagerens budgetkonto (-177) blev der overført i alt 10.800 kr., hvorved et overtræk på kontoen blev inddækket. På prioritetsindlånskontoen (-242) blev der endvidere indsat et beløb på 2.900 kr. vedrørende stempel. Saldoen på prioritetsindlånskontoen udgjorde herefter den 30. juli 2007 32.525,24 kr.
Henholdsvis den 31. juli, 31. august og 28. september 2007 blev der overført 3.300 kr., i alt 9.900 kr., fra budgetkontoen til andelsprioritetsindlånskontoen (-242). Den 30. september 2007 blev der tilskrevet 641,63 kr. i renter på kontoen. Den 1. oktober 2007 blev der overført 9.339,20 kr. fra andelsprioritetsindlånskontoen (-242) til dækning af påløbne renter på andelsprioritetsudlånskontoen (-004). Andelsprioritetsindlånskontoen havde herefter en indestående saldo 33.727,67 kr.
I løbet af oktober, november og december 2007 blev en væsentlig del af restindeståendet på andelsprioritetsindlånskontoen (-242) opbrugt hovedsageligt ved overførsler til grundkontoen (-254).
I 2014 solgte klageren sin andelslejlighed med overtagelse den 1. april 2014.
Ved brev af 1. maj 2014 fra foreningens administrator til klageren v/banken afregnede foreningen overdragelsessummen med et provenu på 594.162 kr. Ifølge aftale med banken skulle udbetaling ske ved overførsel til en boligskiftkonto (kontonummer -908).
Den 20. maj 2014 blev der indsat 593.418,53 kr. på konto -908.
I juni 2014 gjorde klageren indsigelse mod nogle posteringer i forbindelse med låneforhøjelsen i 2007. Banken blev endvidere anmodet om at anvende salgsprovenuet til indfrielse af klagerens gæld.
Den 4. juli 2014 overførte banken 593.418,53 kr. fra konto -908 til andelsprioritetslånet. Banken ydede endvidere en rentekompensation på 1.617,53 kr. vedrørende rentetilskrivningen på andelsboliglånet i perioden efter overførslen af salgsprovenuet. Banken informerede herom ved brev af samme dato til Københavns Retshjælp, hvor klageren havde søgt bistand. Banken redegjorde endvidere blandt andet for, at klagerens forbrugslån (-167) var blevet indfriet i juli 2007 og at rentesatsen på prioritetsindlånskontoen og prioritetsudlånskontoen var den samme. Rentesatsen var for tiden 2,4 %, mens rentesatsen på andelsboliglånet var 9,5 % om året.
Restgælden på boligfinansieringen udgjorde i alt cirka 180.000 kr. fordelt med cirka 5.000 kr. på andelsprioritetslånet og cirka 175.000 kr. på andelsboliglånet.
Klageren fastholdt sine indsigelser og bestred, at der efter salget af andelslejligheden fortsat kunne bestå en restgæld. I forbindelse med at der blev afholdt møder mellem parterne, udleverede banken ved en fejl nogle kontoudskrifter vedrørende et andet kundeforhold til klageren, ligesom banken fejlagtigt oplyste, at restgælden udgjorde 825.000 kr.
Parternes påstande
Den 29. august 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået påstanden således, at banken skal frafalde eller nedsætte sit krav vedrørende restgælden for boligfinansieringen.
Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun er uforstående over for størrelsen af låneforhøjelsen i 2007 og anvendelsen af beløbet.
Efter hendes opfattelse udgjorde låneforhøjelsen 50.000 kr. Hun har mistanke om, at det beror på kreativ bogføring i banken, at låneforhøjelsen nu fremgår med et væsentligt højere beløb på 197.000 kr. Hun var i den tro, at hun skrev under på 50.000 kr., men at lånet lød på 197.000 kr. Hendes underskrift på låneaftalen kan være forfalsket, idet kun to af hendes tre navne er anført, selvom hun plejer at underskrive med sine tre navne.
Boligfinansieringen oversteg væsentligt lejlighedens værdi. Det er derfor usandsynligt, at banken skulle have bevilget låneforhøjelsen.
Efter det oplyste skulle 80.000 kr. være overført til hendes lån for at få en bedre rente, hvilket hun hverken kan se eller forstå. Det er ikke korrekt at låne penge for at nedsætte sit lån. Hvis det var fordelagtigt burde hele lånet have været omlagt til lavere rente.
Trods gentagne forespørgsler har banken ikke kunne redegøre for, hvor pengene er ført hen, efter de har forladt hendes konto.
Det bør undersøges, om der er tale om bedrag, eller om der er opstået fejl i banken. I forbindelse med andelsboligsalget har banken fejlagtigt krævet hende for en restgæld på 825.000 kr., udleveret forkerte kontoudskrifter og undladt at afskrive provenuet ved andelsboligsalget på hendes boliggæld.
Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen har karakter af, at klageren via Ankenævnet ønsker en revisionsmæssig gennemgang af sit engagement med banken. Denne type sager behandles ifølge praksis ikke af Ankenævnet, jf. for eksempel Ankenævnets afgørelse i sag nr. 201/2013.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren har underskrevet gældsbrevene for andelsboliglånet på 266.464,65 kr. og andelsprioritetslånet på 600.000 kr. Provenuet ved salget af lejligheden i 2014 var ikke tilstrækkelig til at indfri gælden. Der består således en restgæld, som klageren hæfter for.
Forhøjelsen af andelsprioritetslånet i 2007 på 197.300 kr. og anvendelsen af provenuet på 191.400 kr. er gennemgået og dokumenteret.
Underskriften på de to gældsbreve er efter bankens opfattelse identiske, og begge gældsbreve er underskrevet i overværelse af den samme medarbejder i banken. Rentesatsen på andelsboliglånet var højere end på andelsprioritetslånet, og klageren opnåede derfor en rentebesparelse ved, at andelsboliglånet blev nedbragt ved en tilsvarende forhøjelse af andelsprioritetslånet.
Banken accepterede klagerens salg af andelsboligen, selv om der var tale om en underskudshandel.
Banken har overfor klageren beklaget, at gælden fejlagtigt blev opgjort til et for stort beløb, og at banken fejlagtigt har udleveret kontoudskrifter vedrørende et andet kundeforhold til klageren. Der er imidlertid ikke sket sammenblanding eller lignende mellem denne kunde og klagerens økonomi.
Klageren bør foretage anmeldelse til politiet, hvis hun anser underskriften på gældsbrevet for falsk.
Salgsprovenuet blev overført til nedbringelse af lånene umiddelbart efter, at klageren via Københavns Retshjælp anmodede herom. Banken har endvidere godtgjort klageren renteudgiften på 1.617,53 kr. for perioden, hvor salgsprovenuet blev indsat på kontoen til den seneste rentetilskrivning. Klageren har dermed ikke betalt unødige renter på lånet.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at banken skal frafalde eller nedsætte sit krav vedrørende restgælden for boligfinansieringen. Ankenævnet finder herefter, at klagen vedrører et konkret økonomisk mellemværende, som er omfattet af Ankenævnets kompetence. Nordea Bank få derfor ikke medhold i sin påstand om afvisning.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Nordea Bank er forpligtet til at nedsætte hendes hæftelse for restgælden på hendes andelsboliglån og andelsprioritetslån i banken efter salget af hendes andelslejlighed. Det bemærkes, at gældsbrevet med låneforhøjelsen fremstår som underskrevet af klageren.
Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at banken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med låneforhøjelsen på 197.300 kr. i 2007. Provenuet af låneforhøjelsen på 191.400 kr. blev hovedsageligt anvendt til nedbringelse af dyrere gæld på andelsboliglånet, forbrugslånet og overtræk på diverse konti. Banken har endvidere fremlagt kontoudskrifter, der viser, hvordan beløbene blev anvendt.
De oplyste fejl vedrørende kontoudskrifter og opgørelse af gælden, som banken har beklaget, har ikke haft økonomiske konsekvenser for klageren.
Før klagen til Ankenævnet har banken ydet en rentekompensation til klageren, hvorved hun stilles som om salgsprovenuet for andelsboligen straks var blevet anvendt til nedbringelse af gælden.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hverken helt eller delvist.
Ankenævnets afgørelse ">Klageren får ikke medhold i klagen.