Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om helbredsoplysninger og begunstigelse i forbindelse med optagelse i gruppeforsikring.

Sagsnummer: 284/2002
Dato: 06-12-2002
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Forsikring - gruppeforsikring
Forsikring - indsættelse af begunstiget
Forsikring - rådgivning
Ledetekst: Rådgivning om helbredsoplysninger og begunstigelse i forbindelse med optagelse i gruppeforsikring.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens og dennes samlevers optagelse i indklagedes gruppeforsikring har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Sagens omstændigheder.

I december 1995 ydede indklagede klageren og dennes nu afdøde samlever, S, et fælles boliglån på 176.000 kr. I tilknytning til lånet blev klageren og S optaget i indklagedes gruppeforsikring i Forenede Gruppeliv. Optagelsen skete på grundlag af en begæring, som består af en fortrykt blanket, som klageren og S hver især udfyldte med bl.a. helbredsoplysninger. Af blankettens fortrykte tekst fremgår bl.a.:

"Jeg er klar over, at forsikringen kan nedsættes eller ophæves, såfremt svarene ikke er fuldt sandfærdige i henhold til nedenstående helbredserklæring, eller fortielse har fundet sted, og samtykker i, at Forenede Gruppeliv kan søge oplysninger hos de læger, lægelige institutioner og forsikringsselskaber, som har eller vil få kendskab til min helbredstilstand, og at Forenede Gruppeliv kan gøre disse bekendt med det til Forenede Gruppeliv oplyste."

Af blanketten vedrørende S fremgår, at S ved afkrydsning svarede "Nej" til følgende tre spørgsmål:

"Har De inden for de sidste tre år lidt af nogen alvorlig sygdom?

Har De inden for de sidste tre år været undersøgt/behandlet af læge, kiropraktor, fysioterapeut eller anden behandler, fået foretaget laboratorieundersøgelse eller været indlagt/undersøgt på sygehus, ambulatorium e.l.?

Har De nogensinde været syg eller sygemeldt i længere tid end 1 måned?"

S svarede "Ja" til spørgsmålet: "Er de for tiden fuldstændig rask og arbejdsdygtig?" S anførte endvidere navn og adresse på sin læge.

Begunstigede i henhold til forsikringerne var "nærmeste pårørende".

Ved skrivelse af 19. december 1995 til klageren og S meddelte indklagede bl.a.:

"I forbindelse med nytegning af gruppeforsikring har jeg oplyst, at der skulle udskrives begunstigelses-erklæringer, da I ikke er gift. Det skal der ikke, da I har boet sammen i mere end to år."

Den 25. februar 1999 døde S.

Ved skrivelse af 12. marts 1999 til skifteretten i Slagelse oplyste Forenede Gruppeliv, at forsikringssummen ved S's død udgjorde 340.000 kr., at forsikringssummen var pantsat med ca. 130.000 kr. til indklagede, og at provenuet i kraft af aftalens begunstigelsesbestemmelse tilfaldt nærmeste pårørende i henhold til forsikringsaftalelovens § 105.

De nærmeste pårørende var klagerens og S' to fællesbørn, som er født i henholdsvis 1989 og 1991.

Ved skrivelse af 24. marts 1999 afslog Forenede Gruppeliv at udbetale forsikringen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"Vi har nu modtaget supplerende oplysninger fra [S' læge], som viser, [S] ikke gav korrekte oplysninger i helbredserklæringen af 19. december 1995.

Såfremt vi havde fået de korrekte oplysninger, ville vi ikke have accepteret at tegne forsikringen. Vi må derfor afslå at udbetale forsikringssummen under henvisning til Forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1, der vedlægges i kopi."

S' læge havde den 18. marts 1999 oplyst følgende til Forenede Gruppeliv:

"På givne foranledning skal jeg kort beskrive ovenstående sygehistorie forud for 19.12.1995.

Pga. recidiverende epistaxis (tilbagevendende næseblødning) i 1988 blev patienten set af Øre- Næse- Halsspecialist. Blodtrykket var da 158/84.

I 1989 blev blodtrykket igen kontrolleret pga. næseblødning til 149/88.

I 1990 henvendte patienten sig med trykken i brystet med udstråling til venstre arm. Hjertekardiogram var normalt, men blodtrykket 161/100. Da patienten var svært overvægtig, 124,5 kg, blev der indledt forsøg på afmagring.

I 1992 bliver jeg igen kontaktet af patienten, denne gang pga. nakke-/

hovedpine, og blodtrykket er 173/103. Lipoproteinstatus viser total cholesterol på 8,2 og triglycerider på 7,69 mmol/l. Der gøres nyt forsøg med diæt med vægt på fedtfattig kost, men patienten udebliver fra kontrol og ses først året efter, medio 1993 efter at der have et tilfælde med uprovokeret åndenød, et tilfælde der gik i ro efter et par timer. Blodtrykket fandtes da 170/130, der blev institueret Coversyl-behandling, som over nogle uger blev titreret op, og blodtrykket faldt til 150/105, hvorefter patienten igen udeblev fra aftalt kontrol.

Ultimo 1993 var patienten i kontakt med lægevagt, der målte et blodtryk til 250/140, lægevagten var tilkaldt pga. prækordiale smerter, og der var givet behandling med 80 mg Furix, og Coversyl blev genoptaget. Få dage efter var blodtrykket faldet til 170/110 og et røntgen af thorax viste normale forhold både af hjerte og lunger. I oktober 1994 i forbindelse med en mortorattest blev blodtrykket målt til 170/125.Patienten var ophørt med den tidligere institueret behandling, blev sat i behandling med Centyl med Kaliumklorid 1 tablet daglig - 14 dage efter var blodtrykket 183/114. EKG viste venstresidig grenblok med venstresidig belastning, og behandlingen var suppleret og genoptaget med Coversyl 2 mg, der i november blev titreret op til 4 mg daglig. På dette blev blodtrykket målt til 157/103, og patienten udeblev så fra aftalt kontrol.

Oktober 1995 har jeg kontakt med patienten af anden årsag og blodtrykket måles til 152/114, har da ikke taget Coversyl i nogle måneder, anbefales at genoptage disse. 3 uger efter er blodtrykket 154/99, og vi er fremme ved tidspunktet, hvor patienten indtræder i Forenede Gruppeliv."

Parternes påstande.

Den 12. juli 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale et beløb svarende til forsikringssummen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun og S under et møde med to navngivne rådgivere hos indklagede blev anbefalet at tegne en krydslivsforsikring. De udfyldte under mødet hver sin blanket til brug herfor. S fortalte om sit forhøjede blodtryk, og at han tog medicin. Ifølge rådgiverne kunne S trygt krydse "nej" på blanketten, idet der ikke var tale om sygdom, og at der var mange, der led af det samme. S følte sig sund og rask, hvilket også bekræftes af lægeerklæringen, hvorfor det var naturligt, at han krydsede "ja" til spørgsmålet herom. Hun og S var trygge ved rådgiverne og mente, at de havde sikret sig godt.

Da forhøjet blodtryk er en almindelig lidelse, havde hverken hun eller S nogen anelse om, at S led af en alvorlig sygdom og som sådan var behandlet herfor. Det fremgår heller ikke af lægejournalen, at det var blevet gjort klart for S, at han var alvorligt syg. Tværtimod vidner journalen om, at S tog let på medicineringen og kontrolbesøgene. De seneste tre år før tegningen omfattede behandlingen alene lejlighedsvis ordinering af sædvanlig blodtryksregulerende medicin. Efter sin egen opfattelse havde S ikke været behandlet eller undersøgt for nogen alvorlig sygdom i tre år forinden tegningen. Der blev givet fuldmagt til at kontakte lægen med henblik på eventuelle yderligere oplysninger.

Indklagede ydede mangelfuld rådgivning vedrørende helbredsoplysningerne og gav en direkte fejlagtig oplysning vedrørende begunstigelsesreglerne.

Formålet med forsikringerne var primært at sikre hinanden med hensyn til lånet. Hun har efterfølgende været nødsaget til at sælge sin ejendom for at indfri lånet.

Indklagede har anført, at klageren og S i forbindelse med udfyldelsen af blanketten blev vejledt om, at de ikke måtte fortie noget og ikke måtte afgive urigtige oplysninger. Det afvises, at S' forhøjede blodtryk blev drøftet, og at medarbejderne skulle have anbefalet, hvad S skulle skrive i helbredserklæringen. Det bestrides således, at der ved rådgivningen af klageren og S i forbindelse med udfyldelsen af helbredserklæringerne blev begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Den fejlagtige oplysning om, at det ikke var nødvendigt at underskrive gensidig begunstigelseserklæringer er uden betydning, da S i forbindelse med tegningen af gruppeforsikringen afgav urigtige oplysninger over for forsikringsselskabet, hvorfor forsikringsdækningen allerede som følge heraf er bortfaldet.

Klageren har således ikke lidt noget tab som følge af indklagedes rådgivning omkring begunstigelsesbestemmelserne, idet erstatningen under ingen omstændigheder ville være blevet udbetalt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af de modstridende opfattelser af hændelsesforløbet i forbindelse med udfyldelsen af blanketten til brug for S' optagelse i indklagedes gruppelivsforsikring hos Forenede Gruppeliv samt uklarheden med hensyn til, hvorvidt S ville have kunnet tegne en forsikring - eventuelt i et andet forsikringsselskab eller til en forhøjet præmie - såfremt de oplysninger om S' helbred, der fremgår af den fremlagte lægeerklæring, var fremgået af helbredserklæringen, finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af nævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.