Indsigelse om modregning foretaget i tredjemands midler
| Sagsnummer: | 243 /2012 |
| Dato: | 22-02-2013 |
| Ankenævn: | Henrik Bitsch, Jan Staal Andersen, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen, George Wenning |
| Klageemne: |
Modregning - gensidighed
|
| Ledetekst: | Indsigelse om modregning foretaget i tredjemands midler |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse om, at Danske Bank har foretaget modregning i midler tilhørende hendes søn.
Sagens omstændigheder
Klageren underskrev den 14. januar 2008 et frivilligt forlig med Danske Bank. Af forliget fremgår:
"…
Skylden kan opgøres som følger:
Lån nr. … 770 á rente 8,50 % fra 2.11.2007 | kr. | 679.894,80 |
Inkassoomkostninger inkl. moms | kr. | 7.873,68 |
Kredit nr. … 220 á rente 9,50 % fra 23.10.2007 | kr. | 141.925,55 |
Inkassoomkostninger inkl. moms | kr. | 3.375,00 |
I alt | kr. | 833.069,03 |
hvortil kommer rente …
…"
Klageren har oplyst, at hun og hendes søn, der er født i 1995, siden 1. juli 2009 har modtaget invalidepension og børnepension samt erstatning fra en pensionskasse P.
Klageren har en konto nr. … 373 i Danske Bank. Banken har oplyst, at kontoen er klagerens "løbende" konto. Klageren har oplyst, at kontoen er registreret som hendes NemKonto. Hendes pension fra P er indgået på kontoen. Børnepensionen fra P til hendes søn er indgået på kontoen frem til, at han blev myndig og fik sin egen NemKonto.
Af en kontoudskrift fremgår den 18. februar 2010 indsættelse af et beløb på 4.340 kr. på konto nr. … 373 med posteringsteksten: "½ af opgjort selvpension". Klageren har anført, at hendes ophævelse af selvpensionen skete på betingelse fra bankens inkassoafdeling af, at banken modtog halvdelen af beløbet.
Banken har oplyst, at klageren den 21. juni 2011 via netbank selv oprettede en opsparingskonto nr. … 235.
Af en fremlagt faktura af 9. august 2011 stilet til klageren og hendes søn fremgår køb af en bil til 160.000 kr. Af en fremlagt registreringsattest fremgår klagerens søn som værende "indehaver" af attesten og klageren som "bruger". Af attesten fremgår desuden, at "Indehaveren af registreringsattesten er ikke herved identificeret som civilretlig ejer af køretøjet."
Af en kontoudskrift fra september 2011 for konto nr. … 373 fremgår:
"…
[dato] | [posteringstekst] | [beløb] | [saldo] |
12.07 | Korttransaktion | 150,96+ | 2,94+ |
28.07 | Pension … | 231.737,00+ | 231.739,94+ |
28.07 | Pension [et navn svarende til klagerens søns navn] | 46.348,00+ | 278.087,94+ |
29.07 | [et kommunenavn] | 11.440,00+ | 289.527,94+ |
29.07 | Netbank overførsel | 200.000- | 89.527,94+ |
…"
Banken har anført, at klageren den 29. juli 2011 overførte 200.000 kr. til sin opsparingskonto nr. … 235. Fra denne konto foretog hun den 3. august 2011 via netbank en overførsel på 160.000 kr. som betaling for den købte bil. Klageren har anført, at hun overførte 200.000 kr. til en nyoprettet konto i hendes søns navn således, at deres midler blev adskilt. Af en fremlagt kontoudskrift, der er stilet til klageren, for opsparingskonto nr. … 235 fremgår overførslerne på 200.000 kr. og 160.000 kr.
Af en fremlagt slutseddel af 14. maj 2012 fremgår, at klagerens søn "/v [klageren]" solgte bilen til en bilforhandler for 101.000 kr. Klageren modtog 3.000 kr. kontant i forbindelse med handlen. Klageren har anført, at hun samme dag i en af bankens afdelinger oprettede en opsparingskonto nr. … 845 til sin søn. Hun fik at vide, at kontoen først kunne aktiveres, når banken havde modtaget en kopi af sønnens pas. Af denne grund blev det resterende salgsprovenu på 98.000 kr. afregnet til hendes NemKonto nr. … 373.
Den 15. maj 2012 var saldoen 2,07 kr. på klagerens NemKonto.
Af en udskrift fra kontoen fremgår følgende posteringer den 16. maj 2012:
"…
[posteringstekst] | [beløb] | [saldo] |
Børne- og Ungeydelse | 886,00+ | 888,07+ |
Afregning [bilmodel] | 98.000,00+ | 98.888,07+ |
Automatudb. … | 6.000,00- | 92.888,07+ |
2 girokort | 2.506,75- | 90.381,32+ |
modregning | 92.000,00- | 1.618,68- |
…"
Banken har oplyst, at bankens inkassoafdeling den 16. maj 2012 blev opmærksom på, at klageren havde et indestående på 92.888 kr. på konto nr. … 887 og modregnede 92.000 kr. i klagerens gæld til banken. Banken sendte samme dag et brev til klageren vedrørende den foretagne modregning.
Af bankens almindelige forretningsbetingelser vedrørende "Bankens adgang til at modregne" fremgår:
"…
Har banken et beløb til gode hos dig, som skulle være betalt, kan vi modregne i dit indestående i banken eller i ethvert andet tilgodehavende, som du har eller får hos banken.
Modregning kan også ske i konti med stående ordrer eller med automatiske betalingsordninger.
Det gælder også for budgetkonti.
…
Banken modregner ikke i løn eller ydelser fra det offentlige m.v. i det omfang disse kun dækker almindelige leveomkostninger. Vi modregner heller ikke i indeståender på konti, der efter lovgivningen eller efter særlig aftale er sikret mod kreditorforfølgning.
Du får besked, hvis banken modregner.
…"
Den 30. maj 2012 indgik en pension på 13.802 kr. på kontoen, hvorefter saldoen var positiv med 12.183,32 kr.
Ved brev af 4. juni 2012 fastholdt banken - som svar på en henvendelse fra klageren - den foretagne modregning.
Af et brev af 13. september 2012 oplyste banken til klageren, at den halvdel af provenuet fra den selvpension, som klageren ophævede i februar 2010, var blevet anvendt til dækning af rente og advokatomkostninger.
Parternes påstande
Den 29. juni 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal ophæve den foretagne modregning på 92.000 kr. og indsætte beløbet på hendes søns NemKonto.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har foretaget modregning i 92.000 kr., som var indgået på hendes NemKonto i banken.
Beløbet hidrørte fra salg af hendes søns bil og beløbet tilhører ham.
Banken kan ikke foretage modregning i midler tilhørende tredjemand - selv om hun har en gæld til banken og beløbet indgik på hendes NemKonto.
Betingelsen om gensidighed for at kunne modregne er ikke opfyldt.
Der har ikke tidligere været problemer med modregning i hendes og sønnens pensioner og erstatninger - som er indgået på hendes konto. Dette er angiveligt fordi, at banken har kunnet se, at beløbene er indsat af pensionskassen.
Pensionskassen har i flere år løbende indsat store beløb på kontoen.
Indsættelserne har været berettigede, da sønnen var umyndig og hun var værge for ham.
Af et brev fra P fremgår, at pensionskassen i 2011 indsatte 90.054 kr. i børnepension.
Dette er ikke en sag om kreditorbeskyttede midler i henhold til retsplejelovens § 513 - men om en uberettiget modregning.
Konto nr. … 235 blev oprettet i hendes søns navn.
Kontoen blev oprettet for at holde deres midler adskilt.
Midlerne til bilkøbet hidrørte fra sønnens konto og var børnepensionsmidler.
Bilen blev indregistreret i hans navn. Hans navn fremgår af registreringsattest og salgsaftale.
Hun har bevist, at salgsprovenuet tilhører hendes søn.
Lige så lidt som banken ville kunne foretage udlæg i sønnens bil for hendes gæld, lige så lidt kan banken modregne i et salgsprovenu tilhørende sønnen.
Uanset om sønnens børnepension og erstatning er indgået på hendes NemKonto, nyder midlerne samme beskyttelse som børnepenge mv. og tilkommer barnet. Midlerne er således unddraget for retsforfølgning fra hendes kreditorer.
Der er intet krav om, at hun skulle holde sine og sønnens midler adskilte, når det til enhver tid kan dokumenteres, hvilke beløb, der er tilgået hendes søn.
Bankens forretningsmetoder er usaglige og uden juridisk begrundelse.
Danske Bank har blandt andet anført, at klageren havde en forfalden gæld til banken.
Banken har været berettiget til at modregne som sket til nedbringelse af klagerens gæld til banken.
Beløbet, der er foretaget modregning i, hidrører fra en almindelig kontooverførsel fra bilforhandleren.
Banken har ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende.
Klageren har ikke dokumenteret, at den udbetalte pension på 231.737 kr., som delvist er blevet brugt til køb af bilen rettelig skulle have været udbetalt til og tilhøre hendes søn.
Efter at have undersøgt forholdene vedrørende oprettelsen af sønnens konto nr. … 845 er der ikke fundet noget, der tyder på, at klageren skulle være blevet oplyst om, at der ikke kunne foretages indbetalinger på kontoen. Det bemærkes, at forholdet ikke menes at have nogen betydning for den foretagne modregning.
Ankenævnets bemærkninger
Tre medlemmer – Henrik Bitsch, Jan Staal Andersen og George Wenning – udtaler:
Vi finder, at midler, der indgår på en konto, som udgangspunkt må formodes at tilhøre kontohaveren.
Vi bemærker, at saldoen på klagerens konto nr. … 373 den 27. juli 2011 var 2,94 kr. Dagen efter indsatte pensionskassen P to beløb på henholdsvis 231.737 kr. og 46.348 kr., hvorefter saldoen var 278.087,94 kr.
Vi finder det - henset til posteringsteksten - sandsynliggjort, at beløbet på 46.348 kr. tilhørte klagerens søn.
Vi lægger - henset til den fremlagte kontoudskrift vedrørende opsparingskonto nr. … 235 - til grund, at klageren den 29. juli 2011 overførte 200.000 kr. til en opsparingskonto nr. … 235 i eget navn.
Vi finder, at disse midler må formodes at tilhøre klageren.
Vi lægger til grund, at klageren herefter af disse midler overførte 160.000 kr. til betaling af bilen.
Vi finder herefter, at afregningen af provenuet på 98.000 kr. til klagerens konto ved salget af bilen må antages at tilhøre hende.
Det bemærkes, at klagerens søn, som sagen er oplyst, ikke i juli-august 2011 var i besiddelse af et beløb, der ville have muliggjort køb af en bil til 160.000 kr.
Vi finder herefter ikke godtgjort, at den foretagne modregning på 92.000 kr. har været uberettiget.
Vi bemærker - i relation til mindretallets udtalelse - at betalingstjenesteloven efter vores opfattelse ikke finder anvendelse på modregning i en kundes indestående til dækning af et forfaldent tilgodehavende, og det forhold, at klager ikke har samtykket i modregningen, kan derfor ikke føre til, at et pengeinstitut er forpligtet til at tilbageføre beløbet, jf. i øvrigt Ankenævnets afgørelse nr. 453/2010.
To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen – udtaler:
Det er vores opfattelse, at betalingstjenesteloven som noget nyt regulerer pengeinstitutters adgang til at foretage modregning på kundernes konti.
Vi lægger herved vægt på, at loven regulerer gennemførelse af betalingstransaktioner og at en betalingstransaktion skal forstås i bred forstand som en "handling, der initieres af en betaler eller en betalingsmodtager med henblik på at indbetale, overføre eller hæve midler uden hensyn til eventuelle underliggende forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren". En betaling der initieres af betalingsmodtager er efter loven defineret som en direkte debitering (§ 6, stk. 1, nr. 19) og omfattet af særlige forbrugerbeskyttelsesregler (§§ 65-66).
I en modregningssituation initieres overførslen af penge fra kundens konto til pengeinstituttets konto af pengeinstituttet som betalingsmodtager. Det følger af betalingstjenestelovens § 1 sammenholdt med bilag 1, at loven finder anvendelse på "Gennemførelse af betalingstransaktioner, herunder overførsel af midler til en betalingskonto hos brugerens udbyder eller hos en anden udbyder", hvilket udtrykkeligt omfatter (bilag 1, pkt. 3a) "Gennemførelse af direkte debiteringer, herunder direkte engangsdebiteringer". Det er derfor vores opfattelse, at kontohaver i modregningssituationen er beskyttet af lovens regler, herunder artikel 54, som fastsætter, at "en betalingstransaktion kun anses for at være autoriseret, hvis betaleren har meddelt sit samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen".
Vi støtter endvidere denne vurdering på det forhold, at betalingstjenesteloven i § 4 udtrykkeligt opregner de situationer, hvor lovens regler ikke finder anvendelse, og at pengeinstitutters adgang til at foretage modregning efter denne artikel ikke er undtaget fra lovens regler. Vi finder ikke, at det skulle have været hensigten med loven, at stille forbrugerne ringere når betalingsmodtager er et pengeinstitut, end når betalingsmodtager er en anden kreditor med adgang til at foretage direkte debitering. Endvidere vurderer vi, at behovet for at beskytte kontohaver må være det samme, uanset betalingsmodtagers egne forhold.
Betalingstjenesteloven gennemfører betalingstjenestedirektivet.
På den baggrund finder vi, at Danske Bank er forpligtet til straks at tilbageføre det omtvistede beløb, og herefter må gøre sit krav gældende på anden vis.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.