Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med investering i 2 % ScandiNotes III Mezzanine i januar 2006

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med bankens rådgivning af klageren om køb af 2 % ScandiNotes III Mezzanine i januar 2006.

Sagens omstændigheder

I begyndelsen af 2006 var klageren kunde i Spar Nord Bank. Efter salg af en virksomhed havde klageren en formue på 35,1 mio. kr., hvoraf 32,7 mio. kr. var placeret i værdipapirer og 2,4 mio. kr. var placeret kontant. En del af investeringerne skete via pensionsordninger og et selskab, som klageren ejede.

Den 18. januar 2006 gennemførte banken klagerens salg af nominelt 1.515.000 kr. 2 % Skibe INK St.1. 2008 til kurs 97,42, svarende til 1.475.913 kr., og klagerens køb af nominelt 1,6 mio. kr. 2 % ScandiNotes III Mezzanine til kurs 91,75, svarende til 1.460.000 kr. Handlerne vedrørte klagerens private midler i et åbent depot.

ScandiNotes III Mezzanine var virksomhedsobligationer med 22 danske pengeinstitutter som bagvedliggende låntagere. Obligationerne var opdelt i tre trancher – Senior, Mezzanine og Junior – hvor Mezzanine var efterstillet Senior og foranstillet Junior.

Senere i 2006 overførte klageren sit engagement med Spar Nord Bank til et andet pengeinstitut.

ScandiNotesIIIMezzanine obligationerne blev værdiløse i 2009, hvor Fionia Bank gik konkurs.

Ved brev af 10. maj 2009 anmodede klageren banken om at tilbageføre investeringen. Klageren anførte blandt andet, at han ikke havde fået "reel oplysning om risiko ved regionalbankernes konkurser". Ifølge klageren havde banken oplyst, at Mezzanine obligationerne var lige så sikre som stats- eller skibskreditobligationer, og at de passede til hans risikoprofil, som var lav risiko.

Ved brev af 3. juni 2009 afviste banken et eventuelt erstatningsansvar. Banken anførte blandt andet, at banken havde opfattet klagerens risikovillighed som mellemrisiko, og at rådgivningen havde været baseret herpå. Investorbeskyttelsesreglerne, de såkaldte MiFID-regler, trådte først i kraft den 1. november 2007, hvor klageren var kunde i et andet pengeinstitut.

Ved brev af 8. juni 2009 til banken fastholdt klageren sine indsigelser. Klageren anførte også, at han bortset fra ScandiNotes, som han anså for "en speciel og isoleret sag", godt kunne overveje på ny at blive kunde i Spar Nord Bank.

Ved e-mail af 12. juni 2009 til klageren opfordrede banken til et møde med henblik på at drøfte mulighederne for et samarbejde.

Parternes påstande

Den 27. april 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbageføre handlen med ScandiNotes obligationerne og refundere det investerede beløb.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte hans tab på ScandiNotes III Mezzanine obligationerne.

Den eneste information, han fik inden købet, var, at obligationerne var lige så sikre som stats- eller skibskreditobligationer, og at de passede til hans risikoprofil, som var lav risiko. Han fik ingen information om, at risikoen på ScandiNotes obligationer var anderledes og større.

De investerede midler skulle tjene til hans underhold som pensionist.

Hans risikovillighed var lav risiko (20 % aktier/80 % obligationer) for alle frie midler både personligt og via selskabet. Det var en klar aftale, at hans private depot kun skulle indeholde gode og sikre obligationer, mens selskabets depot kunne indeholde op til 20 % aktier. Hele hans frie formue blev således til stadighed placeret i sikre obligationer.

For pensionsmidlerne accepterede han en mellemrisiko (40 % aktier/60 % obligationer), fordi investeringshorisonten var længere.

Han havde ikke selv mulighed for at vurdere risikoen og satte lid til, at aftalerne med banken blev overholdt.

Det var først i forbindelse med krakket i Roskilde Bank i slutningen af 2008, at tingene udviklede sig i en uheldig retning. Det var dog først i 2009, at han via dagspressen blev bekendt med, at der var noget galt med obligationerne. Hans krav er derfor ikke forældet.

Spar Nord Bank har anført, at klagerens risikoprofil var mellemrisiko. Ifølge investeringsrådgiveren var det aftalt, at klagerens investeringer skulle ses under ét, og at obligationsdelen skulle følge en moderat investeringsprofil.

Det bestrides, at klageren skulle have ønsket en lav risikoprofil, og at klageren skulle have fået oplyst, at en investering i ScandiNotes Mezzanine var lige så sikker som skibskredit- eller statsobligationer.

Klageren har ikke været kunde i banken siden 2006, og banken er ikke længere i besiddelse af aftalerne med klageren. Banken har heller ikke haft mulighed for eller anledning til at drøfte investeringen med klageren.

Klagerens eventuelle krav i anledning af købet af ScandiNotes III Mezzanine er forældet, jf. lov om forældelse § 3.

Banken afviste klagerens krav om erstatning allerede i 2009, så klageren har haft god tid til at indgive en klage til Ankenævnet, inden kravet blev forældet den 31. december 2010.

Når klageren allerede i 2008 og 2009 var bekendt med, at tingene udviklede sig i en uheldig retning, så har klageren tillige ved passivitet fortabt mulighed for at gøre et erstatningsansvar gældende mod banken.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse forudsætter en bevisførelse, herunder i form af vidneafhøringer af investeringsrådgiverne.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – John Mosegaard, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler - udtaler:

Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren først i foråret 2009 blev bekendt med den særlige risiko ved den omhandlede investering i ScandiNotes III Mezzanine obligationer, der udspringer af, at den samlede mængde ScandiNotesIIIobligationer er rangordnet i tre kategorier, hvoraf Mezzanine er den mellemste.

Vi finder herefter ikke, at klageren som følge af forældelse er afskåret fra at gøre sit krav gældende mod Spar Nord Bank, jf. forældelsesloven § 3, stk. 1 og 2.

Ved indbringelsen af klagen til Ankenævnet, skete der en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen, jf. forældelsesloven § 21, stk. 3.

Vi finder endvidere ikke, at klageren har udvist retsfortabende passivitet.

Vi lægger til grund, at klagerens risikovillighed var lav.

Vi finder, at klageren i 2006 måtte indse, at de ScandiNotesIIIMezzanine obligationer, som banken anbefalede, var forbundet med en større risiko end stats- og skibskreditobligationer. Investeringen indebærer dog en særlig risiko.

Rangordningen af ScandiNotes III obligationer i tre kategorier, hvoraf Mezzanine er den mellemste, medfører, at ethvert tab, der opstår som følge af manglende betalingsevne hos et af de 22 låntagende pengeinstitutter, i første række skal bæres af indehavere af Junior obligationerne. Værdien af Mezzanine obligationerne påvirkes, hvis det samlede tab ikke alene kan bæres af Junior tranchen.

Vi finder ikke, at banken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren blev rådgivet om denne særlige risiko ved investeringen i ScandiNotes III Mezzanine obligationer, og at klageren accepterede denne særlige risiko.

Vi lægger således til grund, at banken ikke gjorde klageren opmærksom på den særlige risiko, som er forbundet med investering i disse obligationer. Banken begik herved en ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren forud for hans beslutning om køb af ScandiNotes III Mezzanine obligationerne.

Vi stemmer herefter for, at klageren gives medhold.

Der er ikke grundlag for, at banken skal dække noget rentetab, eller at klageren skal refundere eventuel modtaget rente af obligationerne, idet afkastet ikke skønnes at afvige fra, hvad klageren ellers kunne have opnået.

To medlemmer – Ole Jørgensen og George Wenning – udtaler:

Vi finder, at det ikke uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning af klageren var ansvarspådragende, herunder om klagerens risikoprofil var lav eller mellem. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for at afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 7 stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Hvis klageren inden otte uger fra denne afgørelse anmoder om det, skal Spar Nord Bank inden fire uger tilbagekøbe klagerens ScandiNotes III Mezzanine obligationer uden kurtageberegning til den oprindelige anskaffelseskurs og nominelle værdi.

Klageren få klagegebyret tilbage.