Afgørelse

Afvisning af klage vedrørende investeringer i fast ejendom hovedsageligt via et anpartsselskab og et interessentskab.

Indledning

Denne sag vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende investeringer i fast ejendom hovedsageligt via et anpartsselskab og et interessentskab.

Sagens omstændigheder

Klagerne, der er ægtefæller, var kunder i den daværende Skælskør Bank, senere Max Bank, Max Bank af 2011 og nu FS Finans II A/S.

Klagerne foretog nogle investeringer i fast ejendom, som blev finansieret af banken. På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev aktiviteterne og engagementet overført til et anpartsselskab med klagerne som ejere. Senere overgik en del af engagementet til et interessentskab med klagerne som interessenter. Klagerne kautionerede og stillede pant til sikkerhed for engagementet.

Den 16. juli 2009 underskrev klagerne to låneaftaler med Skælskør Bank, hvorved to lån (kontonummer -645 og -660) til selskabet blev forhøjet til henholdsvis 7,2 mio. kr. og 3.960.000 kr. Klagerne underskrev endvidere samme dag en kreditaftale, hvorved selskabets kredit (kontonummer -825) i banken blev forhøjet til 400.000 kr.

Den 29. september 2010 underskrev klagerne en låneaftale med banken om forhøjelse af et lån (kontonummer -652) til selskabet til 2.775.000 kr. Klagerne underskrev samtidig en erklæring om ubegrænset selvskyldnerkaution for selskabets forpligtelser overfor banken.

I september 2012, hvor en del af ejendommene var solgt, udgjorde restengagementet cirka 20 mio. kr.

Den 5. februar 2014 indgav klagerne en klage over FS Finans II (Max Bank af 2011) til Ankenævnet.

Den 11. april 2014 oplyste FS Finans II (Max Bank af 2011), at klagernes gæld udgjorde 20.183.427 kr., hvoraf 378.430 kr. var privat gæld, mens resten vedrørte klagernes kautioner og deres hæftelse for interessentskabet.

Ved brev af 4. august 2014 afviste Ankenævnets sekretariat den del af klagen, der vedrørte selskaberne og klagernes sikkerhedsstillelse for selskaberne. Sekretariatet anførte, at Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence. Efter fast praksis afviser Ankenævnet at behandle klager fra aktie- eller anpartsselskaber og klager vedrørende sikkerhedsstillelse for et selskabs engagement, når sikkerheden er stillet af en person, der har en bestemmende indflydelse over selskabet.

Sekretariatet anmodede klagerne om at oplyse, om de ønskede at fastholde klagen vedrørende den private gæld på 378.430 kr.

Klagerne har gjort indsigelse imod sekretariatets afvisning.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at sagen realitetsbehandles og at FS Finans II (Max Bank af 2011) skal betale erstatning.

FS Finans II (Max Bank af 2011) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at klagen ikke bør afvises som erhvervsmæssig. De var begge almindelige lønmodtagere og ejere af en fast ejendom, hvor de havde bopæl, da Skælskør Bank anbefalede dem at investere i nogle ejendomme i lokalområdet. De havde ingen større formue, men alene en friværdi i bopælsejendommen, der skulle bruges til deres pension.

Det var også på bankens anbefaling, at de oprettede et anpartsselskab til ejendommene. Det var ifølge banken den nemmeste måde at lave regnskab på, og deres private formue og ejendom blev derved holdt ude.

Efterfølgende blev de presset til at skrive under som selvskyldnerkautionister og til at pantsætte bopælsejendommen og øvrige aktiver til sikkerhed for engagementet.

De fulgte bankens rådgivning og anbefalinger og blev påført et meget stort tab ved afvikling af engagementet. Blandt andet blev de på baggrund af meget voldsomme økonomiske vanskeligheder i banken tvunget til at overtage den sidst købte ejendom privat til 100 % overpris, idet banken ellers ville opsige engagementet og erklære dem konkurs. Endvidere blev de blandt andet påført unødige advokatomkostninger.

De bor nu til leje, er henholdsvis 66 år og 62 år, og må fortsætte med at arbejde, da hele deres opsparing er tabt. Herudover er de blevet påført en stor gæld og både fysiske og psykiske mén.

Der var tale om et privat kundeforhold, som med bankens hjælp og vejledning udviklede sig til et erhvervsforhold. Klagen bør derfor ikke afvises. Der bør heller ikke ske en opdeling af sagen.

FS Finans II (Max Bank af 2011) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører erhvervsforhold, som ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Hvis Ankenævnet finder, at klagen helt eller delvist vedrører private forhold, forbeholder man sig at komme med et indlæg vedrørende realiteten.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører oprindelig Skælskør Banks finansiering af og rådgivning om klagernes investeringer i fast ejendom via et anpartsselskab og et interessentskab og klagernes hæftelse for engagementet, herunder som kautionister.

Efter det oplyste udgør gælden til nu FS Finans II (Max Bank af 2011) cirka 20 mio. kr., hvoraf knap 400.000 kr. vedrører klagernes private gæld.

Ankenævnet tiltræder sekretariatets afvisning af den del af klagen, der vedrører selskaberne og klagernes sikkerhedsstillelse for selskaberne, som erhvervsmæssig.

Det må efter der foreliggende lægges til grund, at det ikke er muligt at udskille privatengagementet til særskilt behandling.

Klagen falder derfor i det hele uden for Ankenævnets kompetence, jævnfør § 2, stk. 2 og 3 i nævnets vedtægter.

Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.