Studielån, opsigelse, afviklingsaftale.
| Sagsnummer: | 426/1991 |
| Dato: | 14-04-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - studielån
|
| Ledetekst: | Studielån, opsigelse, afviklingsaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 21. december 1987 indgik klageren aftale med indklagedes Vanløse afdeling om tilbagebetaling af sit statsgaranterede studielån. Studielånets restgæld var på daværende tidspunkt 242.007,25 kr., og det aftaltes, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.950 kr., første gang den 1. april 1988, og at afviklingen skulle ske over ca. 13,5 år.
Den 29. marts 1988 gav afdelingen klageren henstand for så vidt angik ydelserne den 1. april, 1. maj og 1. juni 1988. Den 30. juni 1988 fik klageren henstand for såvidt angik ydelserne den 1. juli, 1. august og 1. september 1988. Den 1. september 1988 fik klageren henstand med ydelserne til og med den 1. januar 1989. Den 27. januar 1989 fik klageren henstand indtil 1. august 1989. Det meddeltes endvidere, at den månedlige ydelse skulle forhøjes, når afviklingen blev genoptaget, og at afdelingen ca. 1. juni 1989 ville fremsende forslag til en ny ydelse.
Ved skrivelse af 8. maj 1989 erindrede afdelingen klageren om, at tilbagebetalingen af studielånet skulle genoptages pr. 1. august 1989. Afdelingen foreslog, at studielånet, hvis restgæld pr. 30. juni 1989 ville udgøre 247.256,93 kr., skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.420 kr., hvoraf klagerens egen betaling, når statens rentetilskud var fratrukket, ville udgøre 1.035 kr. Ved skrivelse af 16. maj 1989 bevilgede indklagede klageren henstand med afvikling af studielånet til den 1. februar 1990. Det var i skrivelsen anført:
"Samtidig gør vi opmærksom på, at ydelsen skal forhøjes, da afviklingen af gælden skal ske inden for garantiperioden"
Ved skrivelse af 13. november 1989 erindrede afdelingen påny klageren om, at afviklingen af lånet skulle genoptages pr. 1. februar 1990, og meddelte, at den månedlige ydelsen inkl. rentetilskud skulle udgøre 3.600 kr. Det anførtes endvidere, at gælden skulle være afviklet inden 1. juni 2001 for, at garantien fra Statens Uddannelsesstøtte skulle overholdes. Klageren og indklagede indgik herefter aftale om afvikling af studielånet, hvorefter gælden skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.600 kr., første gang den 1. februar 1990, og således at afviklingstiden skulle udløbe inden den 1. juni 2001. Det var i aftalen anført:
"Renteændringer og/eller ekstraordinære indbetalinger medfører, at ydelsen reguleres kvartalsvis, således at den aftalte løbetid fastholdes"
Ved skrivelse af 7. december 1989 ydede indklagede klageren henstand til 1. august 1990. I den anledning meddelte afdelingen klageren, at såfremt afviklingen af lånet ikke blev genoptaget den 1. august 1990, ville sagen blive overdraget til Statens Uddannelsesstøtte.
Den 1. juni 1990 meddelte afdelingen klageren, at ydelsen ved genoptagelse af afviklingen af lånet inkl. rentetilskud ville udgøre 3775 kr. Den 22. september 1990 indgik afdelingen og klageren tilbagebetalingsaftale med en midlertidig nedsat ydelse på 2.950 kr., hvoraf klagerens andel var 730 kr. Det var i aftalen anført, at en revurdering ville finde sted ca. september 1991.
Ved skrivelse af 22. august 1991 meddelte afdelingen klageren, at man så sig nødsaget til at anmode Hypotekbanken om at overtage lånet, da klageren havde oplyst, at han ikke så sig i stand til at betale sin andel af den månedlige ydelse, og da indklagede ikke kunne acceptere, at lånet fortsatte uden den nødvendige nedbringelse. Efter yderligere brevveksling gjorde indklagede den 29. august 1991 statsgarantien gældende under henvisning til, at debitor de sidste 4 år, efter at aftale om tilbagebetaling var indgået, stort set havde fået ydelseshenstand med alle betalinger på grund af arbejdsløshed/deltidsansættelse. Restgælden oplystes pr. 27. september 1991 til 247.502,81 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at indgå en lempelig afviklingsaftale med ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han under hele forløbet har været villig til at indgå en afviklingsaftale, og at han på intet tidspunkt har misligholdt lånet, da han har aftalt henstanden med indklagede. Det forhold, at en ydelse pr. 1. september 1991 ikke er betalt, skyldes, at indklagede på daværende tidspunkt ønskede at overføre lånet til Hypotekbanken, hvorfor klageren ikke fandt, at han skulle afvikle lånet overfor indklagede. Indklagede har undladt at orientere ham om muligheden for at få statsgarantien forlænget. Såfremt dette var sket, ville det have været muligt for klageren at indgå en aftale med indklagede, hvorefter lånet ville kunne afvikles indenfor en forlænget garantiperiode.
Indklagede har anført, at det falder uden for Ankenævnets kompetence at pålægge indklagede at indgå en afviklingsaftale, der indebærer, at indklagede er forpligtet til at give klageren henstand. Det falder også uden for Ankenævnets kompetence at pålægge indklagede at forlænge afviklingsperioden. Forsåvidt angår spørgsmålet, om indklagede har været berettiget til at overgive lånet til Hypotekbanken, foreligger der en misligholdelse af låneaftalen, idet klageren ikke har været villig til at indgå en aftale om en afvikling, der gav mulighed for at afvikle lånet inden for garantiperioden. Det var aftalt, at lånet skulle afvikles med en midlertidig ydelse på 2.950 kr. pr. måned, hvoraf klagerens egen andel udgjorde 730 kr. Klageren indbetalte 860 kr. pr. måned, hvilket medførte, at der i perioden april til august 1991 ialt er indbetalt 650 kr. i forskud. Restancen på grund af manglende egenbetaling den 1. september 1991 udgør 80 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende har det ikke har været muligt for indklagede at indgå en aftale med klageren om afviklingen af lånetindenfor den oprindeligt aftalte garantiperiode, og indklagede findes herefter at være berettiget til at gøre statsgarantien gældende. Det ligger udenfor Ankenævnets kompetence såvel at pålægge indklagede at lade garantiperioden forlænge som at indgå en lempelig aftale med klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.