Rådgivning om investering af kapitalpensionsmidler i aktiebaserede investeringsbeviser i juni 2000. Krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 201/2004 |
| Dato: | 22-03-2005 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Ole Jørgensen, Lotte Aakjær Jensen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om investering af kapitalpensionsmidler i aktiebaserede investeringsbeviser i juni 2000. Krav om erstatning. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning for tab på aktiebaserede investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1945, har to kapitalpensionsopsparinger hos indklagede. I 2000 var opsparingerne placeret på kontantkonti.
Ved skrivelse af 14. marts 2000 rettede indklagede henvendelse til klageren om investering af midlerne. Af skrivelsen fremgår følgende:
"Du har 2 stk. kapitalpensionsaftaler her i sparekassen.
Der er næsten kr. 100.000,- når du lægger dem sammen.
I øjeblikket er de placeret på en kontantkonto, hvor du får 2,75 % af de første 25.000,- og 3,25 % af resten.
Jeg vil anbefale dig, at du i stedet placerede pengene i en investeringsforening f.eks. BankInvest, hvor du vil kunne opnå en væsentlig bedre forrentning.
Jeg vedlægger vores blad om de forskellige foreninger i BankInvest.
Kontakt mig, hvis du vil have pengene bedre placeret."
Klageren har under sagen fremlagt BankInvests blad "ajour" fra marts 2000. Klageren har anført, at det må antages, at dette blad var vedlagt indklagedes skrivelse af 14. marts 2000. BankInvest har på forespørgsel oplyst, at man ikke har andre relevante publikationer fra den omhandlede periode. Indklagede har fremlagt BankInvests informationsmateriale "Kort Godt om BankInvests afdelinger" fra januar 2004. Indklagede har anført, at det må antages, at det var denne publikation i udgaven 2000, der var vedlagt skrivelsen.
Begge publikationer indeholder en beskrivelse af BankInvests afdelinger.
Den 31. maj 2000 gennemførte indklagede klagerens køb af i alt 318 stk. investeringsbeviser i BankInvest Danske Aktier til kurs 295,90, svarende til en kursværdi på 94.096,20 kr. Papirerne blev indlagt i klagerens kapitalpensionsdepoter.
Kursen på BankInvest Danske Aktier udviklede sig herefter således:
Dato | Kurs | |
31. maj 2000 | 295,90 | |
29. december 2000 | 311,73 | |
28. december 2001 | 230,22 | |
30. december 2002 | 161,28 | |
30. december 2003 | 205,03 | |
8. september 2004 | 238,84 |
Parternes påstande.
Den 10. august 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at investeringen af kapitalpensionsmidlerne i BankInvest Danske Aktier skete på indklagedes anbefaling. Ifølge indklagede ville hun herved opnå en væsentlig bedre forrentning.
Skrivelsen af 14. marts 2000 må naturligt forstås som en garanti for en bedre placering af pensionsmidlerne, idet der anføres "jeg vil anbefale", "en væsentlig bedre forrentning" og "bedre placeret". Der oplyses intet om risiko eller forventninger.
Det bestrides, at hun som påstået af indklagede fik rådgivning om risikoen ved investeringen. Indklagedes påstand herom er udokumenteret og bør ikke indgå i bedømmelsen af sagen.
Indklagede havde en økonomisk interesse i omlægningen.
Ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2001 konstaterede hun, at kapitalen ikke var intakt, og hun kontaktede derfor indklagede, som beklagede nedgangen og det dårlige resultat i BankInvest. Indklagede fremhævede, at en investering i aktier skal ses som en langsigtet investering. Dette var ikke blevet nævnt tidligere og stemte i øvrigt ikke overens med, at pensionsmidlerne skulle udbetales ved hendes 60. år i 2005.
Den 14. februar 2003, hvor hun havde modtaget årsopgørelsen for 2002, blev der afholdt et møde om udviklingen i investeringen. Indklagede afviste at have foretaget ansvarspådragende rådgivning om placeringen af pensionsmidlerne.
Den 12. februar 2004 blev der afholdt et nyt møde, hvor udviklingen i 2003 blev drøftet. Det blev aftalt at forelægge sagen for indklagedes juridiske afdeling, som i juni 2004 afviste hendes krav om erstatning.
Indklagede bør som følge af mangelfuld rådgivning betale en erstatning, hvorved hun stilles, som om det samlede indestående fra 2000 var blevet forrentet med en rentesats på minimum 3,26 %.
Indklagede har anført, at man anbefalede den pågældende investering, men ikke garanterede klageren et bedre afkast.
Klageren blev anbefalet at anbringe midlerne i investeringsbeviser, da disse historisk set havde givet et bedre afkast. Klageren blev samtidig rådgivet om risikoen ved investeringsbeviser. Begge de fremlagte publikationer indeholder oplysninger om de enkelte afdelinger og afkastudviklingen i en længere periode.
Ved salg og formidling af BankInvests produkter modtager indklagede provision m.v. hvilket fremgår af indklagedes hjemmeside.
Klageren var i 2000 55 år, og med en investeringshorisont på fem år var det ikke forkert rådgivning at anbefale placering af pensionsmidler i investeringsbeviser med danske aktier.
Klageren måtte indse, at rådgivningen byggede på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
I 2001 og 2002 var der betydelige kursudsving, som også prægede markedet generelt. Klageren valgte at fastholde investeringerne. På det seneste er en del af kurstabet vundet ind igen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren måtte indse, at muligheden for at opnå et højere afkast ved omlægning fra kontantforrentning til investeringsbeviser baseret på aktier blev modsvaret af en risiko for kurstab. Klageren kunne derfor ikke med rette opfatte indklagedes skrivelse af 14. marts 2000 som en tilsikring af, at hun ville opnå en bedre forrentning. Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved rådgivningen af klageren i marts 2000 i forbindelse med dennes køb af investeringsbeviser begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Klagerens påstand om erstatning kan derfor ikke tages til følge.
Medlemmerne Hans Daugaard og Lotte Aakjær Jensen bemærker, at indklagedes skrivelse af 14. marts 2000 efter deres opfattelse burde have indeholdt en direkte henvisning til risikoen ved aktieinvestering..
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.