Afgørelse

Indsigelse mod placering af pensionsmidler.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om Thorstrup Andelskasse har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning af klagerne om placering af deres pensionsmidler.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H er kunder i Thorstrup Andelskasse. M er født i 1945 og H er født i 1946.

På et medlemsmøde i 2005 arrangeret af andelskassen blev klagerne anbefalet at søge rådgivning om deres pensionsordninger.

Klagerne henvendte sig herefter hos andelskassen for at få et råd om deres ratepensioner, der var tegnet hos pensionsselskabet A. Pensionerne havde en ydelsesgaranti på 1,5 % p.a. Ifølge klagerne tilkendegav andelskassen, at den kunne gøre det mindst lige så godt som A, og foreslog i øvrigt, at M’s livsforsikring, ligeledes hos A, skulle overtages og føres videre.

Den 17. og 19. november 2005 underskrev klagerne depotoprettelses- og investeringsprofilaftale.

Af investeringsprofilen for M og af klagernes fællesprofil fremgår:

Thorstrup Andelskasse overtog herefter fra A, to ratepensioner i M’s navn samt en skattefri pensionsopsparing i klagernes fælles navn. Ordningerne havde pr. 7. november 2005 en værdi på henholdsvis 280.415 kr. og 145.819 kr.

Den 21. november 2005 blev der i M’s navn købt 175 stk. investeringsbeviser i Sparinvest Value Aktier for 69.195 kr. og 1.860 stk. investeringsbeviser i Sparinvest Danske Obligationer for 208.878 kr. Værdipapirerne blev indlagt i depot -701.

Samme dag blev der til klagernes fællesdepot (-191) købt 87 stk. investeringsbeviser i Sparinvest Value Aktier for 34.399 kr. og 974 stk. investeringsbeviser i Sparinvest Danske Obligationer for 109.380 kr.

Det fremgår ikke af sagen, at der har været yderligere bevægelser på depoterne.

Fondsnotaer for handlerne blev sendt til klagerne.

Ifølge andelskassen fik klagerne udleveret Forretningsbetingelser for handel med værdipapirer, hvor fremgår:

"Eventuelle indsigelser vedrørende indholdet af din fondsnota skal fremsættes straks efter modtagelsen, og du bør omgående underrette Andelskassen eller Banken, hvis fondsnotaen ikke modtages som aftalt, eller hvis der i øvrigt måtte opstå fejl i den forbindelse. For sen reklamation kan medføre, at Andelskassen/Banken ikke kan stilles til ansvar for en eventuel skade, som kunne være undgået/minimeret, hvis du havde henvendt dig i tide."

Klagerne fik fremsendt årsopgørelser pr. ultimo 2005, 2006 og 2007, hvor de foretagne investeringer fremgik.

I december 2008 henvendte klagerne sig i andelskassen for at spørge hvordan de skulle forholde sig, hvis de ønskede at begynde udbetaling af ratepensionerne. Ifølge klagerne fik de at vide, at "det var et dårligt tidspunkt at sælge aktierne, da kursen på disse er meget dårlig lige nu". Klagerne har oplyst, at de indtil da ikke havde været klar over, at ratepensionsmidlerne også var placeret i aktier.

Ifølge klagerne kom andelskassens direktør til stede og lovede, at andelskassen ville tage tabet. Andelskassen har bestridt dette, og har oplyst, at andelskassens medarbejder lovede at ville undersøge sagen nærmere.

Den 10. december 2008 blev samtlige værdipapirer fra ratepensionsdepotet solgt. Andelskassen har under sagen fremlagt en e-mail fra den tidligere medarbejder hos andelskassen, som forestod salget. Heraf fremgår:

"Da jeg vælger at sælge værdipapirerne den 10.12.2008, sidder M overfor mig. Jeg kan ikke erindre, at han protesterede mod salget. Jeg valgte at sælge for at afgrænse et eventuelt tab for os, men jeg har ikke sagt, at vi selv måtte tage skraldet. Jeg viste M en forskel på ca. tkr. 34 i underskud i forhold til overførsel fra A. Jeg sagde til ham, at jeg vil undersøge sagen videre. Jeg taler med [direktør] om sagen og vi bliver enige i at afvise krav på erstatning. Efterfølgende har vi så haft møde den 5.3.2009, hvor jeg i samråd med [direktør] erkendte det oversete problem med livsforsikringens størrelse i forhold til opsparingsværdi, forskellen på ca. tkr. 30 i kundernes favør. Der skulle dog laves en nærmere opgørelse, hvor Andelskassen naturligvis skulle modregne omkostninger og forsikringspræmie (…) med hensyn til forsikringsdelen, skal der dog opstå en forsikringsbegivenhed, før der kan blive tale om erstatning".

M’s investeringsbeviser i Sparinvest Value Aktier blev solgt for 45.138 kr. og hans investeringsbeviser i Sparinvest Danske Obligationer blev solgt for 220.332 kr. (depot 701).

Klagernes fællesbeholdning af investeringsbeviser i Sparinvest Value Aktier blev solgt for 21.418 kr. og deres fællesbeholdning af investeringsbeviser i Sparinvest Daske Obligationer blev solgt for 116.525 kr. (depot -191).

Andelskassen har over for klageren tilbudt at betale 26.950 kr., som kompensation for den manglende livsforsikring, såfremt klageren dør inden 1. november 2012 (forsikringsbegivenheden).

Klagerne har deltaget i et møde hos andelskassen i marts 2009, hvor parterne ikke nåede til enighed om en løsning.

Klagerne har under sagen oplyst følgende om afkastet hos A:

Livsforsikringens opsparingsdel (svarende til den del af M’s pensionsopsparing der kan henføres til depot -191):

2006 (4,5 %)

2007 (4,5 %)

2008 (5,5 %)

Svarende til en værdi pr. 31. december 2008, hvis opsparingen var blevet hos A på 167.996 kr.

Ratepensionen (svarende til klagernes fællesdepot -191):

2006 (5,3 %)

2007 (5,3 %)

2008 (6,5 %)

Svarende til en værdi pr. 31. december 2008, hvis opsparingen var blevet hos A på 264.529 kr.

Indklagede har supplerende oplyst, at kontorenten hos A i 2009 var 1,8 % indtil 1. oktober og derefter blev sat op til 2,65 %. I 2010 var kontorenten 3,25 %. Alle satser er angivet før skat.

Parternes påstande.

Klageren har den 20. maj 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Thorstrup Andelskasse tilpligtes at erstatte forskellen mellem det beløb, ratepensionsdepoterne ville have været værd, hvis de var blevet stående hos A, og det beløb, som de nu er værd.

Thorstrup Andelskasse har nedlagt påstand om, at andelskassen – mod kompensation af 29.140,65 kr., som alene udbetales såfremt M dør inden den 1.november 2012 – skal frifindes.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de ikke ville løbe nogen risiko i forbindelse med placeringen af deres pensionsmidler og stolede på andelskassen, når den sagde, at den kunne gøre det mindst lige så godt som A. De gjorde andelskassen opmærksom på, at de ikke ønskede at løbe nogen risiko og at de ikke ville have aktier. Andelskassen lovede dem, at et kryds i "lav risiko" var garanti for, at der ikke blev investeret i aktier og at der ikke var nogen risiko.

De ville være sikre på, at de "kunne købe lige så mange rugbrød for pengene, når de blev udbetalt, som da de blev overført".

De har ikke haft anledning til at kontrollere sammensætningen af deres pensionsdepoter, da de gik ud fra, at der var blevet investeret som aftalt. Det var først under et møde i andelskassen i 2008 de blev klar over, at der var aktier i deres depoter.

De har ikke instrueret andelskassen om at sælge værdipapirerne, på det for dem at se, værst tænkelige tidspunkt. Salget skete på andelskassens initiativ efter at andelskassen havde lovet dem, at dække deres tab.

Det tilbudte beløb på 26.950 kr. som kompensation for den manglende livsforsikring dækker alene forskellen mellem livsforsikringens værdi ved overførslen og det beløb, som andelskassen nu opgør tilbagekøbsværdien af livsforsikringen til. Beløbet kompenserer ikke for den manglende forsikringsudbetaling i tilfælde af M’s død.

Thorstrup Andelskasse har anført, at den ikke har lovet klagerne, at afkastet på ratepensioner oprettet hos andelskassen ville udvikle sig bedre, end tilsvarende ordninger hos A.

Klagerne er blevet rådgivet ud fra deres investeringsprofil, idet investeringssammensætningen er i overensstemmelse med en mellemlang tidshorisont og lav risiko. Den faktiske investeringssammensætning er aftalt med klagerne.

Klagerne har både i forbindelse med værdipapirhandlerne og de efterfølgende tre år modtaget information om investeringssammensætningen.

Klagerne har udvist passivitet ved hverken at have reageret på fondsnotaer og årsopgørelser, men først i 2008, da aktiekurserne var for nedadgående, har gjort indsigelser mod investeringssammensætningen.

Salget af værdipapirerne den 10. december 2008 skete i forståelse med klagerne. Andelskassen har ikke lovet klageren at ville tage tabet, men blot at ville drøfte sagen nærmere med klagerne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af den fastlagte investeringsprofil finder Ankenævnet ikke, at Thorstrup Andelskasse begik fejl eller forsømmelser ved rådgivningen om placeringen af klagernes pensionsmidler.

Det er ikke godtgjort, at andelskassen har stillet klagerne i udsigt, at en videreførelse af pensionsordningerne hos andelskassen i alle tilfælde ville medføre et bedre resultat, end hvis de var blevet hos A, eller at de faktiske investeringsbeslutninger, herunder beslutningen om køb af investeringsbeviser i Sparinvest Value Aktier ikke blev truffet af klagerne.

Imidlertid finder Ankenævnet, at det er overvejende sandsynligt, at M’s manglende protest mod salget af værdipapirerne i klagernes depoter i december 2008 skete på grundlag af en opfattelse af, at Thorstrup Andelskasse ville dække klagernes tab, hvorfor det var andelskassens afgørelse, om der skulle ske et salg af værdipapirerne på det pågældende tidspunkt. Det tab klagerne eventuelt har lidt ved at værdipapirerne blev solgt i december 2008 skal derfor dækkes af andelskassen.

Andelskassen har vedkendt, at der var tale om en fejl, da man i forbindelse med pensionsordningernes overtagelse fra A, ikke videreførte livsforsikringsdelen. Som sagen er oplyst, kan Ankenævnet ikke med sikkerhed fastlægge hvilket beløb der ville være kommet til udbetaling i tilfælde af M’s død inden 1. november 2012, og har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den opgørelse fra Thorstrup Andelskasse, som ligger til grund for det tilbud om godtgørelse, som andelskassen under sagen har forelagt klagerne.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Thorstrup Andelskasse skal inden 4 uger tilbyde klagerne, at de kurtagefrit kan købe en beholdning af værdipapirer til klagerne svarende til den beholdning, som blev solgt fra klagernes depoter den 10. december 2008, for et beløb svarende til det beløb, som værdipapirerne blev solgt til. Desuden skal andelskassen stille klagerne som om forsikringsdækningen indeholdt i M’s pensionsordning hos A ikke var faldet bort.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.