Afgørelse

Indsigelse mod restgæld på lån overgivet til inkasso.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod antallet af rykkergebyrer samt øvrige omkostninger tilskrevet hans lån, som er overgået til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 19. januar 1999 blev en kredit, der var tilknyttet klagerens lønkonto hos indklagede, omlagt til et lån på 30.893 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.100 kr., første gang den 1. marts 1999. Ydelserne skulle betales ved overførsler fra lønkontoen.

Den 21. juni 1999 tilbageførte indklagede ydelserne for maj og juni 1999 fra lånet til lønkontoen. Indklagede fremsendte samtidig en rykkerskrivelse til klageren, hvorefter restancen blev inddækket. Rykkergebyret udgjorde 150 kr.

Den 6. august 1999 rykkede indklagede for august ydelsen, som blev indbetalt den 10. august 1999.

Henholdsvis den 5. november, 17. november og 2. december 1999 blev klageren rykket for ydelsesbetaling for november og december 1999. Den 10. december 1999 blev restancen inddækket.

Henholdsvis den 4., 14. og 24. januar 2000 rykkede indklagede for ydelsesbetalingen. Den 24. februar 2000 blev der overført 2.582,74 kr. fra lønkontoen til lånet, hvorved restancen blev inddækket.

Den 2., 15. og 23. marts 2000 rykkede indklagede på ny for ydelsesbetalingen. Den 6. april 2000 blev der overført 2.647 kr. fra lønkontoen til lånet, hvorved restancen blev inddækket.

Henholdsvis den 2., 11. og 25. maj 2000 samt 14. juni 2000 rykkede indklagede for ydelsesbetalingen. Den 22. juni 2000 blev der overført 2.251 kr. fra lønkontoen til lånet.

Henholdsvis den 13., 21. og 31. juli 2000 samt 9. august 2000 blev klageren på ny rykket for ydelsesbetaling. Lånet blev herefter opsagt, og saldoen, som udgjorde 19.622,97 kr., blev overført til inkasso.

Efter berigtigelsen af restancen den 23. juni 1999 er lånet i perioden frem til lånets overgang til inkasso debiteret i alt 18 rykkergebyrer à 150 kr., svarende til 2.700 kr. I samme periode udgjorde de samlede indbetalinger på lånet 14.750,74 kr.

Indklagede har under sagen erklæret sig indstillet på at tilbageføre fem rykkergebyrer à 150 kr. debiteret lånet henholdsvis den 17. november 1999 og den 14. januar, 15. marts, 11. maj og 21. juli 2000, hvorved klageren stilles, som om der ikke er rykket for låneydelser med et interval på mindre end 14 dage.

Den 27. november 2000 fik indklagede ved fogedretten i København udlæg i klagerens ejendom for 22.846,44 kr., svarende til saldoen på 19.622,97 kr. med tillæg af renter 823,47 kr., inkassoomkostninger 2.000 kr. og fogedgebyr 400 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 29. november 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre nogle af rykkergebyrerne og renterne, og at redegøre for, hvorledes kravet kunne stige fra 19.622,97 kr. til 24.000 kr. i fogedretten.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han på grund af en arbejdsulykke fik vanskeligt ved at afvikle lånet.

Lånet er tilskrevet urimeligt mange rykkergebyrer og renter. Alene i de første otte måneder af 2000 blev der debiteret 14 gange 150 kr. i rykkergebyrer, og i forbindelse med behandlingen i fogedretten blev indklagedes krav forøget med yderligere 4.000 kr.

Indklagede har anført, at det med jævnlige mellemrum var nødvendigt at rykke klageren for betaling af ydelserne. Hver gang man har gennemført rykkerproceduren, har klageren i absolut sidste øjeblik foretaget indbetaling af restancen og dermed undgået en opsigelse af lånet. Ved at agere på denne måde var klageren selv skyld i de gentagne rykkerskrivelser og de dermed forbunde omkostninger.

For så vidt angår opgørelsen af gælden henvises til opgørelsen i fogedretten til 22.846,44 kr. Hertil kommer renter, indtil betaling finder sted.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Adgangen til at opkræve rykkergebyr er betinget af, at rykkerskrivelsen er rimelig. Heraf følger bl.a., at der må være et maksimum for antallet af gentagne rykkerskrivelser, for hvilke der kan kræves gebyr. Dette maksimum er i Ankenævnets praksis som udgangspunkt fastsat til tre rykkerskrivelser i en periode, i hvilken låntageren til stadighed har været i restance. Det følger endvidere af Ankenævnets praksis, at opkrævninger af rykkergebyr efter, at der i seks på hinanden følgende måneder er blevet debiteret sædvanemæssigt rykkergebyr i anledning af forsinket betaling, forudsætter en individuelt udformet underretning om de gebyrmæssige konsekvenser af fortsat betalingsmisligholdelse. I den foreliggende sag har klageren løbende berigtiget opståede restancer ved indbetaling af flere ydelser på samme tid. Indklagede har under sagen erklæret sig indforstået med at tilbageføre fem rykkergebyrer med henblik på at stille klageren, som om der ikke var blevet rykket med et interval på mindre end 14 dage, nemlig rykkergebyrer debiteret lånet henholdsvis 17. november 1999, 14. januar, 15. marts, 11. maj og 21. juli 2000. Ankenævnet finder, at tillige rykkergebyret på 150 kr. debiteret lånet den 9. august 2000 er opkrævet i modstrid med nævnets praksis.

Under hensyn til, at der i de 14 måneder, der forløb fra klageren første gang berigtigede en restance den 23. juni 1999, til lånet blev opsagt den 9. august 2000, blev indbetalt i alt 14.750 kr. svarende til lidt mere end 13 ydelser, og at der i samme periode blev fremsendt 18 gebyrbelagte rykkerskrivelser svarende til 2.700 kr., finder Ankenævnet, at der herved skete en urimelig forøgelse af låneomkostningerne. Ankenævnet finder, at de samlede gebyrer i den pågældende periode skønsmæssigt bør nedsættes til halvdelen, således at indklagede udover at tilbageføre gebyrerne opkrævet henholdsvis den 17. november 1999 og 14. januar, 15. marts, 11. maj og 21. juli 2000 bør nedskrive gælden med yderligere 600 kr. pr. 9. august 2000.

Indklagedes opgørelse af kravet i fogedretten giver ikke anledning til bemærkninger.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger nedsætte sit krav mod klageren som ovenfor anført.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.