Afgørelse

Forrentning af kapitalpensionskonto. Højeste indlånsrente med tillæg af overrente.

Indledning.

Denne sag vedrører forrentningen af klagerens kapitalpensionskonto.

Sagens omstændigheder.

I 1974 blev der mellem indklagede, klageren og dennes arbejdsgiver indgået aftale om oprettelse af en kapitalpension for klageren. Af aftalen fremgår, at "kontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente til enhver tid, for tiden 12% p.a., samt en særlig overrente, for tiden ¼ % p.a."

Ved tillæg af 17. januar 1979 blev det aftalt, at der for kontoens indestående kunne købes værdipapirer efter ordre fra klageren. Af tillægget fremgår i øvrigt blandt andet:

"Under forudsætning af, at der kun indkøbes værdipapirer én gang årligt, forrentes kontoens indestående med bankens højeste indlånsrente, p.t. 10 % p.a. + overrente p.t. 3 % p.a. Investeres der i værdipapirer flere gange årligt, forrentes indeståendet som indlån på anfordring."

Klageren fratrådte i 1979 sin stilling, hvorefter indbetalingerne på kapitalpensionen ophørte.

Ved tillæg af 27. januar 1982 blev det aftalt at overføre kapitalpensionsordningen fra indklagedes Store Kongensgade afdeling til indklagedes Valby afdeling. Af tillægget fremgår i øvrigt blandt andet: "Kontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 13% p.a., samt en særlig overrente, for tiden 3 % p.a."

I oktober 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede om forrentningen af indeståendet på kapitalpensionsordningen. Det var klagerens opfattelse, at han ikke havde fået den forrentning, som han ifølge aftalen var berettiget til.

Indklagede har under sagen fremlagt kopi af klagerens årsoversigter for 1994 - 2001 samt kontoudskrifter for kapitalpensionskontoen for perioden 30. juli 1993 - 1. januar 2001. Pr. den 30. december 1994 var værdien af kapitalpensionsordningen 46.706,12 kr. fordelt med 9.422,47 kr. på kontantkonto og 37.283,69 kr. i depot. Pr. den 31. december 2000 var værdien 56.381,54 kr. fordelt med 5.682 kr. på kontantkonto og 50.699,54 kr. i depot.

Indklagede har endvidere fremlagt en tabel, der viser udviklingen i rentesatsen på kapitalpensionskonti og på almindelige indlånskonti med længste opsigelsesvarsel og uden særvilkår i perioden 6. april 1990 - 13. november 2001. Af tabellen fremgår, at kapitalpensionskonti er blevet forrentet med en rentesats, der overstiger rentesatsen på almindelige indlån med 0,25 - 3,25% point.

I indklagedes aktuelle prisliste vedrørende rentevilkår er det vedrørende bl.a. rentesatsen for kapitalpensionskonti anført, at denne er sammensat af indklagedes højeste indlånsrente og en overrente, som p.t. er 0,25% point for indeståender under 100.000 kr. og 0,50% point for indeståender over 100.000 kr.

Klageren har bl.a. fremlagt kopi af en kontoudskrift nr. 10 for perioden 31. december 1986 - 30. juni 1987, hvoraf der fremgår en saldo på 31.563,75 kr. og en rentesats på 8% p.a.

Parternes påstande.

Den 11. december 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

2. "Oplysning om og dokumentation for, at banken har tilført kontoen renter og renters rente if. overenskomst af den til enhver tid indestående kontante beholdning siden fusionen. If. bilag 4 viser kontoudskriften ingen renter tilskrevet af de i år 2000 udtrukne papirer, renter og dividender.
4. Oplysning om hvor mange pct. kontoens kontante indestående har været forrentet med siden 29 JAN 1982.
6. Bankens forslag til en behørig forrentning af kontoens løbende indestående."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke har fået den forrentning, han ifølge kapitalpensionsaftalen har krav på. Ved tillægget af 27. januar 1982 blev forrentningen aftalt til dengang 13% p.a. samt en særlig overrente dengang på 3% p.a. Indklagede har ikke efterfølgende indgået aftale med ham om bortfald eller ændring af den særlige overrente fra de senest aftalte 3% p.a.

Han har forgæves søgt at få klarhed over indeståendets størrelse ved pensionens udbetaling. Indklagedes oplysninger kunne tyde på, at man har ændret aftalevilkårene uden hans samtykke og uden at informere herom. Dette er i strid med gældende retsregler.

Ifølge kontoudskrift nr. 10 for perioden 31. december 1986 - 30. juni 1987 var der et kontant indestående på over 31.000 kr. Af kontooversigt pr. 3. januar 2002 fremgår en saldo på 41.679, 41 kr. Der er ikke dokumentation for hvornår, i hvilket omfang og i hvilke værdipapirer kontantindeståendet er blevet investeret. Det fremgår således ikke, hvorledes renter og renters rente kan være behørigt indgået i kontoens slutsaldo på kun 41.679,41 kr., når der jf. udskrift nr. 10 forelå et kontant indestående på over 31.000 kr.

Der er tale om et længerevarende kontraktforhold, hvorfor indklagede burde kunne fremlægge dokumentation for forrentningen tilbage til 1982.

Indklagede bør forrente det kontante indestående med den til enhver tid gældende højeste indlånsrente med tillæg af en rimelig overrente.

Det fremgår ikke af kontoudskrifterne, at indklagede har ydet overrente.

Indklagede har indført "knækrente og rentetrappe." Disse begreber fremgår ikke af kapitalpensionsaftalen.

Indklagede har anført, at klagerens kapitalpensionskonto i overensstemmelse med aftalen er blevet forrentet med indklagedes højeste indlånsrente med tillæg af en variabel overrente. Højeste indlånsrente er en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. På nuværende tidspunkt har indklagede ikke almindelige konti på opsigelse, men en højt forrentet opsparingskonto, som har erstattet konti på opsigelse.

Det fremgår af prislisten, at renten på bl.a. kapitalpensionskonti er sammensat af højeste indlånsrente plus et tillæg (overrente). Den rentesats, der oplyses på kontoudskrifterne, er den samlede rentesats.

Det fremgår af kontoudskrifterne, at der er blevet beregnet og tilskrevet rente ultimo året og dermed, at der er ydet rentes rente. Den kontoudskrift som klageren har vedlagt som bilag 4, vedrører perioden 2. januar -7. juli 2001 og indeholder derfor ikke rentetilskrivning.

Klageren har hvert år modtaget kontoudskrift med oplysning om rentesatsen på udskrivningstidspunktet. Klageren har ikke tidligere anfægtet forrentningen, og det kan ikke nu pålægges indklagede at fremskaffe yderligere dokumentation.

Renter og udtrækninger med videre er blevet bogført på kontantkontoen på udbetalingstidspunktet. Klageren har løbende modtaget separat meddelelse herom.

Det var berettiget at indføre rentetrappe, således at størrelsen af den ydede overrente i forhold til højeste indlånsrente afhænger af indeståendets størrelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Udtrykket "højeste indlånsrente" må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Ud over højeste indlånsrente har klageren ifølge kapitalpensionsaftalen krav på en variabel overrente.

Af de af indklagede fremlagte oplysninger fremgår, at klagerens konto siden april 1990 er blevet forrentet med en rentesats, der svarer til indklagedes højeste indlånsrente med tillæg af en overrente på mellem 0,25% og 3,25%. Det er herved dokumenteret, at aftalen om kontoens forrentning i denne periode har været overholdt, og der er ikke grundlag for at antage, at dette ikke også har været tilfældet i tiden forud herfor.

Klageren har løbende modtaget meddelelse om udtrækninger, renter m.v. vedrørende depotet, kontoudskrifter vedrørende kontantkontoen med oplysning om den aktuelle rentesats samt årsopgørelser. Det kan derfor ikke pålægges indklagede at fremlægge yderligere dokumentation.

Indklagede findes ikke at have været afskåret fra - med virkning også for eksisterende pensionskonti - at indføre en "rentetrappe", således at størrelsen af den ydede overrente i forhold til "højeste indlånsrente" afhænger af indeståendets størrelse.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.