Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Landsretsdom.

Sagsnummer: 200/1992
Dato: 16-09-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst: Landsretsdom.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved klageskema af 17. marts 1992 indbragte klageren for Ankenævnet en klage over indklagede vedrørende en mellem parterne indgået administrationsaftale omfattende investeringer i obligationer.

Efter at have forelagt klagen for indklagede afviste sekretariatet ved skrivelse af 22. april 1992 klagen under henvisning til Ankenævnets vedtægters § 5, idet det af indklagedes svar i sagen fremgik, at klagen omfattede forhold, som var pådømt ved Vestre Landsrets dom af 21. oktober 1991, ved hvilken indklagede var blevet frifundet for en af klageren anlagt sag til betaling af 216.902,86 kr., ligesom klageren blev tilpligtet at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger.

Klageren har indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet og bl.a. henvist til, at det under landsrettens mundtlige tilkendegivelse blev anført, at det havde været naturligt at indhente en branchekyndig udtalelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de af sekretariatet anførte grunde tiltrædes det, at den indgivne klage er afvist i medfør af Ankenævnets vedtægters § 5, hvorefter Ankenævnet ikke kan afgøre klager, som er afgjort ved endelig dom.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.