Afgørelse

Indfrielseskurser.

I klagernes ejendom indestod to lån til realkreditinstitut 1. Den 29. maj 2007 afgav det indklagede realkreditinstitut 2 lånetilbud til klagerne, hvori de indestående lån var forudsat indfriet, og hvoraf det fremgik, at indfrielseskurserne først blev fastsat endeligt på indfrielsestidspunktet. Af institut 2’s Långuiden fremgik det, at der ved indfrielse af lån i andre institutter bliver benyttet en bestillingshandel med afregning i henhold til procedurerne for en strakshandel. Klagerne indgik den 29. maj 2007 en fastkursaftale vedrørende udbetalingen af det nye lån til kurs 95,15 pr. den 1. juni 2007. Den 30. maj 2007 underskrev klagerne en tinglysningsaftale, i henhold til hvilken institut 2 skulle indfri lånene hos institut 1 på den mest hensigtsmæssige måde. Samme dag fremsendte institut 1 to tilbud på obligationsindfrielse til institut 2. Institut 2 opkøbte den 31. maj 2007 med kursfastsættelse samme dato til kurser under 100 obligationerne til brug for indfrielsen af de to indestående lån hos institut 2. Det nye lån blev den 1. juni 2007 udbetalt i overensstemmelse med fastkursaftalen. Den 12. juni 2007 fremsendte institut 1 to indfrielseskvitteringer, hvoraf det fremgik, at lånene var indfriet pr. 7. juni 2007. Klagerne rettede herefter henvendelse til institut 2, idet de fandt, at lånene hos institut 1 i henhold til aftalegrundlaget skulle have været indfriet til kurserne pr. 7. juni 2007, hvilket institut 2 afviste.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at indfrielsen af de to lån i institut 1 skulle ske på grundlag af de pr. den 7. juni 2007 noterede kurser. Instituttet 2 påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede indledningsvis, at institut 2 ved opkøb af obligationer til en markedskurs under 100 havde valgt den mest fordelagtige indfrielsesmetode for klagerne. Den anvendte indfrielseskurs blev ifølge lånetilbuddet fastsat endeligt på indfrielsestidspunktet. ”Indfrielsestidspunktet” måtte ifølge Nævnet forstås i lyset af den fremgangsmåde, der bliver benyttet ved indfrielse af lån. Dette sker ifølge Långuiden i form af en bestillingshandel med afregning i henhold til procedurerne for en strakshandel. Institut 2 opkøbte den 31. maj 2007 på klagernes vegne obligationer, hvilket i overensstemmelse med parternes aftalegrundlag skabte så stor samtidighed som muligt imellem låneudbetalingen af det nye lån og låneindfrielsen af de gamle lån. I retsforholdet mellem klagerne og institut 2 måtte indfrielseskurserne således fastsættes som kurserne på det tidspunkt – den 31. maj 2007 - da institut 2 på klagernes vegne opkøbte obligationer til indfrielse af lånene i institut 1. Som følge af det anførte blev institut 2 frifundet.