Afgørelse

Krav om erstatning for tab på gearet investering i garantiobligationer.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på gearet investering i garantiobligationer.

Sagens omstændigheder

Klageren, der har bopæl i Norge, blev i marts 2005 kunde i Saxo Bank. I den forbindelse underskrev klageren den 4. marts 2005 blandt andet et kunderegistreringsskema og en handelsaftale. Af kunderegistreringsskemaet fremgår blandt andet, at klageren var en erfaren og risikovillig investor, der tidligere havde investeret i aktier. Klageren var interesseret i bankens valutaprodukter med henblik på at forsøge at opnå spekulativ gevinst. Af handelsaftalen fremgår blandt andet:

"…

Klageren indskød 100.000 norske kroner (NOK) på en konto i banken og foretog herefter en række valutahandler. Som følge af et tab på valutahandlerne udgjorde indeståendet på kontoen i slutningen af september 2005 ca. 79.000 NOK.

Klageren indskød yderligere 71.000 NOK, og de i alt 150.000 NOK blev indskudt i en gearet investering i 24 stk. garantiobligationer á 25.000 NOK, svarende til 600.000 NOK. Af tegningsblanketten for obligationerne fremgår blandt andet:

"Tegningsskjema

OG PRODUKTBETINGELSER FOR SAXO BANKS KAPITALGARANTERTE OBLIGASJONSSERIE 09/2005 N

HUSK

Saxo banks kapitalgaranterte obligasjoner er et sammensatt produkt. Det kombinerer sikkerheten til minimum innløsningsverdi ved utløb, på 100% av den opprinnelige investeringen, med 100% deltakelse i Saxo Bank Managed FX Fund NOK 3 x utnyttning. Dette dokumentet skal leses sammen med de generelle betingelsene for alle kapitalgaranterte obligasjoner fra Saxo Bank. …

Alternativ gearet finansiering og låneomkostninger

Alternativt kan dette produktet finansieres ved a legge et minimum margin innskudd stort 25% av obligasjonens pålydende. Den resterende del vil da finansieres med en rente Nibor + 0.75% og finansieringskostnad på 1 % (dog minimum NOK 1000) Dette vil bli utregnet daglig og debitert månedlig deres konto i Saxo Bank.

…"

Ved brev af 13. oktober 2005 bekræftede banken klagerens investering i "100% Kapitalgarantert obligasjon". De generelle betingelser for kapitalgarantert obligasjoner var vedlagt brevet.

Ved brev af 3. juli 2006 meddelte banken, at kapitaludløsningsniveauet på 15,90 % af den oprindelige obligationsværdi blev nået den 19. juni 2006. Af meddelelsen fremgår i øvrigt blandt andet:

"…

Dette betyr at obligasjonens forbindelse til den underliggende strategien opphører, og obligasjonens avkastning dermed ikke lengre vil følge udviklingen i Saxo Bank’s Global FX Strategi. Dette skjer i overensstemmelse med General Terms for våre Kapitalgaranterte Obligasjoner for å sikre en obligasjonsverdi på 100 % af den opprinnelige verdi ved obligasjonenes utløp.

…

… Om end kapitalgarantien således sikrer at obligasjonen verdi ved utløp er lik verdien ved oppstart, så ønsker Saxo Bank likevel å beklage, at der således ikke lengre er mulighet for at obligasjonens verdi ved utløp er høyere enn verdien ved oppstart.

Verdien av obligasjonen da den nådde kapitaltriggeren d. 19. Juni, 2006, var 21.025 Norske Kroner pr. obligasjon. Kapitalgarantien medfører, at verdien på utløpsdagen d. 22. September, 2010 vil være 25.000 Norske Kroner pr. obligasjon. Beløpet overføres til investorenes konti ved utløp.

Investorer som ønsker å innløse obligasjonen før utløp, har muligheten for at gjøre dette til obligasjonsverdien på 21.025 Norske Kroner pr. obligasjon mot et gebyr på 0,75 %. Gebyret er ekstraordinært nedsatt fra 4 % (som angitt på tegningsblanketten) til 0,75 %.

…"

Ifølge en afskrift af en telefonsamtale mellem klageren og banken den 13. marts 2008 bekræftede klageren en ordre pr. e-mail fra et andet pengeinstitut om salg af klagerens obligationer. Endvidere blev nogle valutapositioner lukket.

Klageren udtrådte herefter af investeringen til den førtidige indfrielseskurs på 21.025 NOK.

Efter anmodning fra banken betalte klageren den 20. marts 2008 og den 11. juli 2008 henholdsvis 34.600 NOK og 1.263,83 NOK til dækning af underbalance på engagementet.

Ved brev af 9. marts 2011 til banken rejste klageren via en advokat krav om erstatning for klagerens tab på investeringen i garantiobligationer. Banken afviste kravet.

Parternes påstande

Den 14. juni 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal betale 185.863,83 NOK (150.000,00 + 34.600,00 + 1.263,83).

Saxo Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning og subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med investeringen var mangelfuld. Herved har banken pådraget sig et erstatningsansvar for hans tab på investeringen og overtrådt reglerne om god bankskik.

På tegningstidspunktet havde han netop tabt ca. 21.000 NOK på valuta. Tegningen af obligationerne skete i tillid til bankens oplysninger om, at obligationerne var risikofri med "100 % kapitalgaranti". Det fremstod som om, den eneste risiko var tab af den renteindtægt, man ville have kunnet opnå, hvis det investerede beløb i stedet var blevet placeret på en indlånskonto.

Omkostningerne ved gearingen fremgår ikke tydeligt og er ikke accepteret af ham.

Oplysningen om 100 % kapitalgaranti var vildledende, idet han i realiteten ikke var garanteret at få det investerede beløb igen. Ligeledes var teksten i brevet af 3. juli 2006 vildledende, idet det uden forbehold fremgik, at det investerede beløb på 25.000 NOK pr. obligation ville blive overført til investors konto ved udløb.

Det fremgik ikke, at der ville påløbe yderligere renter frem til udløbsdagen.

Det beroede på en tilfældighed, at han i marts 2008 blev klar over, at der vedrørende obligationsinvesteringen var påløbet renter/omkostninger i størrelsesordenen 34.000 NOK, og at udgifterne blot ville vokse frem mod udløbsdatoen.

Først da det investerede beløb ikke blev udbetalt ved udløbet den 22. september 2010, forsøgte han at udrede forholdene.

Banken bør erstatte det fulde tab på 185.863,83 kr.

Subsidiært bør banken stille ham som om han havde beholdt obligationsinvesteringen til udløb den 22. september 2010, hvorved han kunne have begrænset tabet betydeligt. Banken burde således blandt andet have sendt skriftlig information om konsekvenserne ved at udtræde i forhold til at beholde investeringen til udløb. Bankens telefoniske henvendelse var utilstrækkelig.

Det bestrides, at hans krav mod banken er forældet. Han blev først bekendt med sit krav den 22. oktober 2010, og forældelsesfristen begynder derfor først at løbe fra dette tidspunkt, jf. forældelsesloven § 3, stk. 2.

Han indgav desuden klage til Forbrugerombudsmanden den 29. marts 2011, jf. forældelseslovens § 21.

Saxo Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at et eventuelt krav er forældet, jf. forældelsesfristen på tre år i forældelseslovens § 3, stk. 1. Ifølge lovens § 2, stk. 1 løber forældelsesfristen som hovedregel fra forfaldstidspunktet, jf. lovens § 2, stk. 2. I den konkrete sag løber fristen fra den 13. marts 2008, hvor klageren bekræftede ordren om at udtræde af investeringen.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren modtog tilstrækkelig og fyldestgørende information om investeringen.

Der var tale om en såkaldt margin handel, hvor klageren stillede sikkerhed for 25 % af den pålydende værdi på 600.000 NOK. Gearingen indebar finansieringsomkostninger, der fremgik af tegningsskemaet, og som blev accepteret af klageren. Klageren havde også tidligere foretaget margin handel med valutakryds og var i forbindelse hermed blevet opkrævet finansieringsomkostninger.

Ved brev af 19. juni 2006 modtog klageren information om førtidig indfrielse af obligationerne. Klageren accepterede frivilligt at udtræde af obligationerne og dermed også at realisere tabet på ca. 96.000 NOK, der udgjorde differencen mellem tegningskursen på 25.000 NOK og den førtidige indfrielseskurs på 21.025 NOK ganget med klagerens antal obligationer på 24 stk.

Efter klagerens udtræden af de kapitalgaranterede obligationer og lukningen af de resterende valutapositioner var der en negativ balance på ca. 38.000 NOK, som klageren, jf. handelsaftalens afsnit 5.1 var forpligtet til at betale. Beløbet blev da også straks betalt af klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Med et indskud på 150.000 NOK foretog klageren i 2005 via Saxo Bank en gearet investering på 600.000 NOK i 24 styk strukturerede obligationer à 25.000 NOK med udløb i 2010 til en garanteret kurs på 25.000 NOK pr. styk.

Som følge af gearingen måtte klageren indse, at investeringen ville være tabsgivende, hvis der ved udløbet ikke blev opnået en kursgevinst, der kunne dække omkostningerne ved den del af investeringen, der oversteg hans indskud på 150.000 kr.

Den 13. marts 2008 bekræftede klageren en anmodning, der blev sendt til Saxo Bank via et andet pengeinstitut, om salg af obligationerne, hvilket skete til 21.025 NOK pr. styk, svarende til et kurstab på cirka 96.000 NOK. Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken i den forbindelse burde have frarådet klageren at realisere det aktuelle tab med henblik på at afvente indfrielse til 25.000 NOK pr. styk ved udløb.

Ankenævnet finder ikke, at klageren på baggrund af brevet af 3. juli 2006, hvor Saxo Bank informerede om, at obligationerne før udløb kunne indløses til 21.025 NOK pr. styk, berettiget kunne forvente, at han efter indløsningen den 13. marts 2008 ville få udbetalt differencen op til kurs 25.000 NOK pr. styk ved udløb. Ankenævnet finder heller ikke, at banken burde have indset, at klageren var i en vildfarelse herom.

Som følge af ovenstående får klageren ikke medhold i klagen.

Ankenævnet finder det herefter ufornødent at tage stilling til spørgsmålet, om forældelse er indtrådt, jf. forældelseslovens § 3, herunder fra hvilket tidspunkt forældelsesfristen efter lovens § 3, stk. 1 skal regnes.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.