Aktionærkonto. Forrentning.
| Sagsnummer: | 87 /1990 |
| Dato: | 25-06-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Aktionærkonto. Forrentning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I foråret 1989 regulerede indklagede vilkårene for indskud på aktionærkonti. Hidtil havde man for hver 10 aktier kunnet indskyde 25.000 kr. til den særlig høje rente, men dette krav til aktiebesiddelse havde ikke altid været håndhævet. Således havde klageren, der var kunde i indklagedes Esbjerg afdeling, hidtil fået indeståendet på sin aktionærkonto forrentet efter den høje rentesats, skønt hun i sit depot kun havde 5 aktier. I forbindelse med reguleringen besluttede indklagede i fremtiden konsekvent at håndhæve kravet til aktiebesiddelse. Med virkning fra den 17. april 1989 blev vilkårene herefter ændret således, at renten, der hidtil havde været 6,5% p.a., fastsattes til 7% p.a. for indskud op til 30.000 kr. pr. 10 aktier. For indskud over denne grænse fastsattes renten til 1/4 %.
Indklagedes hovedsæde orienterede i en skrivelse af 10. april 1989 de berørte aktionærer om ændringerne. I skrivelsen til klageren anførtes, at denne havde 5 aktier og således kunne indsætte 0,00 kr. til den høje aktionærrente. Indklagedes beslutning om, at man i fremtiden ville håndhæve kravet til aktiebesiddelse, fremgår ikke på anden måde af skrivelsen.
Den 14. september 1989 tilskrev afdelingen klageren med anmodning om at rette henvendelse til afdelingen i anledning af, at man havde ændret reglerne for indestående på aktionærkonti. Klageren bestrider at have modtaget denne skrivelse.
Primo 1990 modtog klageren kontooversigt fra indklagede, hvoraf fremgik, at hendes aktionærkonto, hvis indestående pr. 31. december 1989 udgjorde 62.294,91 kr., forrentedes med 114 %, og at der i 1989 var tilskrevet 810,65 kr. i rente.
Klageren rettede herefter den 11. januar 1990 personlig henvendelse til afdelingen, i hvilken forbindelse en medarbejder hos indklagede pr. kulance tilbød at efterregulere renten for 1989 på klagerens aktionærkonto. Ifølge indklagede blev denne efter regulering betinget af, at klageren ikke havde modtaget meddelelse om ændringen, og at klagerens aktiedepot blev forøget ved overførsel af aktier fra klagerens ægtefælles depot. Da det efterfølgende viste sig, at skrivelserne af 10. april og 14. september 1989 var sendt til klageren, og at denne havde anmodet om at få kontoen overført til andet pengeinstitut, konkluderede afdelingen, at betingelserne for den lovede efterregulering ikke var opfyldt.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente klagerens aktionærkonto med den af indklagede for aktionærkonti fastsatte rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun opfattede indholdet af indklagedes skrivelse af 10. april 1989 således, at der alene var tale om en forbedring af vilkårene for aktionærkonti, og derfor ikke reagerede på skrivelsen. Brevet af 14. september 1989 har hun ikke modtaget. Ved henvendelsen i indklagedes afdeling den 11. januar 1990 gav en af indklagedes medarbejdere tilsagn om, at kontoen ville blive forrentet med den for aktionærkonti fastsatte rentesats, i hvilken forbindelse klagerens ægtefælle gav tilsagn om at overflytte det fornødne antal aktier til klagerens depot. Klageren finder ikke, at indklagede er berettiget til at fragå dette løfte, idet det må være uden betydning, at klageren efterfølgende har flyttet sine konti til et andet pengeinstitut.
Indklagede har anført, at man flere gange har søgt at orientere klageren om de ændrede forrentningsforhold vedrørende aktionærkonti. På denne baggrund, og da klageren har overført sin konto til andet pengeinstitut, har klageren heller ikke overholdt betingelser for at opnå dem kulancemæssigt lovede efterregulering.
Ankenævnets bemærkninger:
Forud for gennemførelsen af ændringerne vedrørende aktionærkonti i foråret 1989 havde klageren fået forrentet indeståendet på sin aktionærkonto med den for sådanne konti gældende særlig høje rente, selv om hun alene havde 5 aktier i depot hos indklagede og således ikke opfyldte kravet vedrørende aktiebesiddelse. På denne baggrund findes der at have påhvilet indklagede en særlig forpligtelse til at drage omsorg for, at klageren blev bekendt med, at man i fremtiden ville håndhæve kravet vedrørende aktiebesiddelse med den konsekvens, at kontoen herefter alene ville blive forrentet med 1/4 % p.a. Indklagedes skrivelse af 10. april 1989 udelukker ikke udtrykkeligt, at der også fremover ved individuel aftale ville kunne bortses fra kravet vedrørende aktiebesiddelse, og skrivelsen findes derfor ikke at opfylde de krav, der efter det anførte måtte stilles til indklagedes orientering af klageren. Indklagedes skrivelse af 14. september 1989 findes heller ikke at kunne anses for tilstrækkelig i denne henseende, idet indklagede, da klageren ikke reagerede på skrivelsen, burde have fulgt denne op ved en fornyet henvendelse til klageren, hvortil kommer, at skrivelsen først er fremsendt ca. 5 måneder efter ændringens gennemførelse. Ankenævnet tager herefter klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør i perioden fra den 17. april til den 31. december 1989 forrente indeståendet på klagerens aktionærkonto med den for sådanne konti gældende særlige rentesats. Klagegebyret tilbagebetales klageren.