Påstand om afvisning med henvisning til, at trediepart ikke kan medinddrages i Ankenævnssag.
| Sagsnummer: | 368a/1998 |
| Dato: | 30-12-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Leif Nielsen, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Formalitetsafgørelse - inddragelse af tredjepart
|
| Ledetekst: | Påstand om afvisning med henvisning til, at trediepart ikke kan medinddrages i Ankenævnssag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Ankenævnet kan træffe afgørelse om indklagedes ansvar i en sag, hvor klageren har rejst erstatningskrav mod både indklagede og en advokat.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 5. juli 1997 købte klagerne af en bygmester en ejendom under opførelse. Ejendommen skulle overtages, når den var klar til aflevering omkring den 20. september 1997. Ifølge købsaftalen skulle købesummen på 1.081.000 kr. berigtiges ved, at klagerne overtog et af sælger hjemtaget forhåndslån med et provenu anslået til 802.000 kr. Ved købsaftalens underskrift skulle der indbetales 150.000 kr. i sælgers bank, og på overtagelsesdagen skulle der deponeres 129.000 kr. i sælgers bank. For så vidt angår beløbet på 150.000 kr. var der oprindeligt anført "deponeres", hvilket med håndskrift er ændret til "indbetales".
Til finansiering af udbetalingen på i alt 279.000 kr. ydede indklagede klagerne et boliglån på 300.000 kr. mod sikkerhed i et ejerpantebrev på 250.000 kr. i ejendommen.
Betalingen af de 150.000 kr. og 129.000 kr. skete ved, at indklagede henholdsvis den 7. juli og 19. september 1997 udstedte checks på beløbene til sælgeren. Checkene blev af klagerne overgivet til sælger.
Klagerne overtog ejendommen den 26. september 1997.
Ved skrivelse af 20. oktober 1997 anmodede sælger sin advokat om at "tage action på skødning af ejendommen" til klagerne.
Den 4. november 1997 fremsendte indklagede ejerpantebrevet på 250.000 kr. til advokaten med anmodning om tinglysning af dette på ejendommen.
Den 26. januar 1998 fremsendte advokaten udkast til skøde til klagerne. Sælger gik konkurs, før skødet blev tinglyst.
Samme advokat, som nu var udnævnt som kurator i konkursboet, meddelte ved skrivelse af 16. februar 1998 klagerne, at ejendommen tilhørte konkursboet, uanset at købesummen var betalt, idet skødet ikke var tinglyst.
Klagerne fik efterfølgende adkomst på ejendommen ved at betale 279.000 kr. til boet. Klagerne rejste krav om erstatning for beløbet over for både indklagede og advokaten.
Parternes påstande.
Den 2. november 1998 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 279.000 kr. Klagen er udformet som en stævning mod advokaten og indklagede, som ifølge stævningens påstand tilpligtes in solidum at betale beløbet.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede har handlet culpøst ved at udlevere checkene på henholdsvis 150.000 kr og 129.000 kr. uden at sikre sig, at beløbene blev deponeret. Indklagede var bekendt med, at de ikke var repræsenteret ved advokat, og at sælger tidligere var gået konkurs.
Indklagede har anført, at klagerne gør et culpaansvar gældende mod såvel advokaten som indklagede. Det er indklagedes opfattelse, at advokatens ekspedition af ejendomsberigtigelsen er hovedårsagen til det opståede problem. Advokaten kan ikke medinddrages under klagesagen, hvorfor Ankenævnet ikke har mulighed for at afgøre tvisten og påkende erstatning i forhold til samtlige involverede parter. Sagen er derfor uegnet til ankenævnsbehandling. Indklagede har forbeholdt sig at komme med yderligere indlæg, såfremt påstanden om afvisning ikke tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ifølge vedtægternes § 2, stk. 1, behandler Ankenævnet klager over danske pengeinstitutter og deres herværende datterselskaber. Ankenævnet er derfor kompetent til at behandle klagen, som omfatter klagernes erstatningskrav mod indklagede på 279.000 kr. Hverken det forhold, at klagerne har forbeholdt sig at rejse et erstatningskrav mod advokaten, såfremt de ikke får medhold i klagen, eller det forhold, at indklagede eventuelt måtte have et krav mod advokaten, såfremt der gives klagerne medhold, findes at kunne afskære klagerne fra at få sagen prøvet ved Ankenævnet.
Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke til følge, og sagen udsættes til behandling i realiteten, i første omgang på et indlæg herom fra indklagedes side.
Som følge heraf
Indklagedes afvisningspåstand tages ikke til følge og sagen udsættes til behandling i realiteten, i første omgang på et indlæg herom fra indklagedes side.