Indsigelse om, at et låneforhold i realiteten var en kaution.
| Sagsnummer: | 1090 /2009 |
| Dato: | 23-11-2010 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Carsten Holdum og Karin Ladegaard. |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
Kaution - stiftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om, at et låneforhold i realiteten var en kaution. |
| Indklagede: | Dronninglund Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører om klagernes lån i Dronninglund Sparekasse i realiteten er en kaution for den ene klagers søn og om sparekassen i den forbindelse har ydet ordentlig rådgivning.
Sagens omstændigheder.
Klagerne M og H blev af M’s søn, C, i foråret 2008 bedt om at stille sikkerhed for et lån på 145.000 kr., som C ville optage i Dronninglund Sparekasse til brug for etablering af virksomhed. Klagerne var villige til at kautionere for C.
Sparekassen har anført, at den ikke var indstillet på at give C et lån, og at C derfor foreslog, at hans forældre lånte pengene, som derefter blev videreudlånt til ham. Sparekassen havde i den forbindelse brug for klagernes årsopgørelser, som C indhentede.
Sparekassen udarbejdede lånedokumenter, og C indhentede klagernes underskrifter den 5. maj 2008.
Af gældsbrev af 5. maj 2008 underskrevet af klagerne fremgår, at der er tale om et stående lån med kvartalsvis betaling af renter. I øverste højre hjørne af hver af de tre sider fremgår teksten: "Gældsbrev".
Af dokument af 5. maj 2008 fremgår:
"[H] og [M] giver herved tilladelse til at Dronninglund Sparekasse Udbetaler provenue kr. 140.475,- af lån nr. 9044-0000856274 til [C] cpr.nr. [ ].
Frederikshavn, den 5/5 2008
[underskrifter]
[H] [M]"
Sparekassen har fremlagt to underskriftsark for kunder, underskrevet af henholdsvis H og M samt kopier af klagernes kørekort, som C gav til sparekassen sammen med de underskrevne lånedokumenter.
Ved årsskiftet 2008/2009 fik klagerne besked fra sparekassen om, at den til SKAT havde indberettet oplysninger om et lån i H’s navn.
Klagerne rettede henvendelse til sparekassen og fik at vide, at de havde skrevet under på et lånedokument og ikke et kautionsdokument. Klagerne har oplyst, at det først efter gentagne henvendelser til sparekassen lykkedes dem at få aftalt et møde.
Ifølge klagerne blev de på et møde den 16. april 2009 lovet, at lånet ville blive flyttet over i C’s navn, men at de fortsat skulle stå som kautionister. Sparekassen har anført, at klagerne på mødet vedstod deres hæftelse.
Trods rykkere i løbet af maj og juni måned skete der ikke noget før en anden medarbejder fra sparekassen kontaktede klagerne og aftalte et møde.
På et møde den 13. august 2009 fik klagerne at vide, at der ikke kunne ændres på deres forpligtelser over for sparekassen.
I en e-mail af 29. august 2009 fra C til M fremgår:
"…Sagen er den at [navn] lovede mig at det lån som jeg optog til at starte [navn på virksomhed] for var mit lån og med jer som kautionister, jeg har ligesom jer efterfølgende fundet ud af at lånet var oprettet i jeres navn og ikke mit, en sag som jeg har konfronteret [navn] og som hun lovede at det skulle hun nok lave om til et lån til mig ingen problem, jeg har aldrig set de dokumenter som [C’s kompagnon] og jeg havde med op til jer den dag, jeg fik dem i en konvolut son jeg åbnede da i så det og i skrev under og efterfølgende afleverede jeg dem til [navn], så jeg ved ikke hvad der stod, troede på [navn], men det viser sig at være en kæmpe fejl…."
Klagerne har henvendt sig til sparekassen via deres advokat, for at få sparekassen til at ændre lånet til en kaution.
Sparekassen har fastholdt, at klagerne hæfter for lånet.
Parternes påstande.
Klagerne har den 13. oktober 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Dronninglund Sparekasse tilpligtes at anerkende, at der er tale om et kautionsforhold og at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende over for klagerne.
Subsidiært tilpligtes Dronninglund Sparekasse at anerkende, at klagerne ikke skal betale renter, da en kautionsforpligtelse ikke er rentebærende.
Dronninglund Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at der er tale om et kautionsforhold og ikke et låneforhold.
Det var aldrig meningen, at de skulle optage et lån og videregive låneprovenuet til C. Hvis det havde været tilfældet, havde de henvendt sig til deres egen bank.
Sparekassens adfærd må ses som et forsøg på at omgå reglerne for etablering af en kaution.
Klagerne har ikke modtaget rådgivning om risikoen ved at påtage sig en kautionsforpligtelse. Hvis der er kautioneret for gammel gæld, kan kautionserklæringen ikke gøres gældende over for dem.
Dronninglund Sparekasse har anført, at der er tale om et låneforhold. Dette er dokumenteret af de underskrevne lånedokumenter og bestyrkes af, at klagerne også underskrev kundeark for nye kunder.
Klagerne modtog i januar 2009 årsopgørelser, hvor lånet fremgik, uden at det medførte en reaktion.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ikke godtgjort, at Dronninglund Sparekasse ved C’s henvendelse indvilligede i at yde ham et lån, som klagerne skulle kautionere for.
Klagerne har underskrevet et gældsbrev samt et dokument, der tillader sparekassen at udbetale låneprovenuet til C. Der er således indgået en klar aftale om et lån. Der er ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre at forpligtelserne for lånet er bortfaldet, hverken helt eller delvist.
Den rådgivningsforpligtelse der påhviler et pengeinstitut i forbindelse med stiftelse af en kaution kan ikke udstrækkes til dette tilfælde, hvor klagerne optager et lån, hvis provenu skulle anvendes af C. I betragtning af lånets størrelse, finder Ankenævnet ikke, at sparekassen var forpligtet til at rådgive klagerne om den risiko de løb ved at videreudlåne provenuet til C.
Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at sparekassen på et møde i april 2009 lovede klagerne, at deres låneforpligtelse ville blive afløst af en kautionsforpligtelse.
Som følge heraf træffes følgende
">a f g ø r e l s e :Klagen tages ikke til følge.