Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod restgæld på lån overgivet til inkasso.

Sagsnummer: 261 /1999
Dato: 09-11-1999
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne: Gebyr - rykkergebyr
Inkasso - rykkergebyrer
Ledetekst: Indsigelse mod restgæld på lån overgivet til inkasso.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod indklagedes krav om indfrielse af restgælden på et lån, som er overgået til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 30. juni 1990 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et lån på 15.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 489 kr., første gang den 1. august 1990. Af en ydelsestabel fremgår, at lånets rente var 2% pr. md. og løbetiden ca. 48 måneder. Af ydelsestabellen og de almindelige bestemmelser for lånet fremgår i øvrigt bl.a.:

"Omkostninger, gebyrer, rente m.v.

Hvis låntager ikke overholder låneaftalen, kan [indklagede] forlange betaling for evt. ekstraomkostninger i forbindelse med administration af lånet herunder eventuelle inkassoomkostninger.

.........

- Gebyr for 1. rykkerskrivelse kr. 100,00

- Gebyr for efterfølgende rykkerskrivelser kr. 150,00

- .....

- Gebyr for aftaleændringer kr. 50,00

- .....

- Morarenter og gebyrer tillægges lånets restgæld. Hvis tilbagebetaling af lånet ikke sker via PBS, udsendes der opkrævning mod gebyr. Gebyret er kr. 15,00 pr. opkrævning og opkræves samtidig med den månedlige ydelse. De anførte satser og beløb kan til enhver tid ændres af [indklagede]."

Rykkergebyrerne og opkrævningsgebyret blev efterfølgende forhøjet.

Det fremgår, at klageren afviklede lånet uregelmæssigt, idet ydelser blev indbetalt for sent, ligesom der gentagne gange samlet blev betalt flere ydelser til dækning af restancer. Som følge af utilstrækkelig og uregelmæssig afvikling af lånet blev dette belastet med rykkergebyrer.

Ifølge indklagede er der i flere tilfælde ikke pålagt rykkergebyr på trods af for sen betaling, idet der har været indgået aftaler om ændring af afviklingen, ligesom opståede restancer i flere tilfælde er blevet nulstillet efter aftale med klageren. Gebyret for aftaleændring er dog kun opkrævet to gange.

Opkrævningsgebyret blev løbende debiteret lånet 10-14 dage før ydelsernes forfald.

I perioden fra august 1990 til udgangen af januar 1998 (90 måneder) har klageren indbetalt 84 ydelser inklusiv opkrævningsgebyr på i alt 42.881 kr. I samme periode er der opkrævet 54 rykkergebyrer på i alt 8.630 kr. i størrelsesorden 100 kr. - 225 kr. pr. stk.

Den 30. januar 1998 var restgælden 3.783,67 kr. Indklagede stillede rentetilskrivningen i bero, idet man anså fordringen for uerholdelig.

Sagen blev overgivet til inkasso ved advokat, som den 9. marts 1998 fremsendte en opkrævning til klageren på 5.014,25 kr., svarende til de 3.783,67 kr. med tillæg af yderligere renter fra 30. januar 1998 100,58 kr. og inkassosalær 1.130 kr.

I juli 1998 indbetalte klageren 507 kr. til advokaten. Beløbet blev afskrevet på inkassosalæret.

I efteråret 1998 blev sagen indbragt for fogedretten i Mariager. Den 11. juni 1999 udsatte retten sagen med henblik på sagens forelæggelse for Ankenævnet.

Parternes påstande.

Den 23. juni 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke er forpligtet til at indbetale yderligere på lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det er urimeligt, at der fortsat består en restgæld på lånet.

Indklagede har anført, at de forøgede renter og omkostninger i forhold til det stipulerede tilbagebetalingsbeløb er en følge af klagerens misligholdelse af lånet. Renterne og omkostningerne er opkrævet med rette i henhold til lånedokumentet. Kravet kan pr. 12. juli 1999 opgøres til 3.783,67 kr. med tillæg af renter 1.558,85 kr., inkassosalær 1.130 kr., retsgebyr 320 kr. og med fradrag af indbetalingen på 507 kr., i alt 6.285,52 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Adgangen til at opkræve rykkergebyr er betinget af, at rykkerskrivelsen er rimelig. Heraf følger bl.a., at der må være et maksimum for antallet af gentagne rykkerskrivelser, for hvilke der kan kræves gebyr. Dette maksimum er i Ankenævnets praksis som udgangspunkt fastsat til tre rykkerskrivelser i en periode, i hvilken låntageren til stadighed har været i restance. Det følger endvidere af Ankenævnets praksis, at opkrævninger af rykkergebyr, efter at der i seks på hinanden følgende måneder er blevet debiteret sædvanemæssigt rykkergebyr i anledning af forsinket betaling, forudsætter en individuelt udformet underretning om de gebyrmæssige konsekvenser af fortsat betalingsmisligholdelse. I den foreliggende sag har klageren løbende berigtiget opståede restancer enten ved aftale med indklagede eller ved indbetaling af flere ydelser på samme tid. Der er således ikke opkrævet rykkergebyrer i modstrid med den beskrevne praksis.

Det fremgår imidlertid, at klageren i perioden august 1990 til udgangen af januar 1998 (90 måneder) er blevet pålagt 54 rykkergebyrer på i alt 8.630 kr., selv om der i samme periode blev indbetalt i alt 84 ydelser. Det må lægges til grund, at klageren ved en ændring af betalingsmønsteret kunne have undgået en betydelig del af rykkergebyrerne, og Ankenævnet finder, at indklagede burde have rettet henvendelse til klageren herom med henblik på at modvirke en urimelig forøgelse af låneomkostningerne. Ankenævnet lægger til grund, at lånet i så fald ville have været afviklet i hvert fald ved udgangen af januar 1998, hvor restgælden udgjorde 3.783,67 kr., mens de samlede rykkergebyrer frem til denne dato havde belastet lånet med 8.630 kr. plus renter.

Ankenævnet finder herefter, at klagen bør tages til følge, således at indklagede tilpligtes at anse klageren for frigjort for yderligere forpligtelser ifølge låneaftalen.

Som følge heraf

Indklagede skal frafalde yderligere krav på klageren i henhold til låneaftalen af 30. juni 1990 på oprindeligt 15.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.