Indsigelse mod hæftelse.
| Sagsnummer: | 314/2004 |
| Dato: | 20-04-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen. |
| Klageemne: |
Kaution - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse. |
| Indklagede: | Sparbank Vest |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod kaution for lån ydet af indklagede til klagerens søn.
Sagens omstændigheder.
Til dækning af udgifter i forbindelse med skilsmisse ydede indklagede i juni 1997 klagerens søn, S, et lån på 20.000 kr. Klageren påtog sig selvskyldnerkaution for lånet. I forbindelse med bevillingen modtog indklagede lønsedler og årsopgørelse fra S og årsopgørelse fra klageren.
Den 17. juli 1997 blev lånet forhøjet med 8.600 kr. til betaling af regninger. S var på daværende tidspunkt registreret i RKI.
Ved gældsbrev af 13. august 1997 blev lånet forhøjet med 10.000 kr. til indskud i forbindelse med S' indgåelse af et lejemål. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Lånets restgæld efter forhøjelsen var på 37.987,70 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 750 kr.
Ved gældsbrev af 27. november 1997 ydede indklagede S et billån på 30.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Til sikkerhed for lånet fik indklagede endvidere håndpant i et løsøreejerpantebrev med pant i bilen. S tegnede samtidig en gruppelivs- og gruppeulykkesforsikring med en sum på 163.000 kr. til afdækning af engagementet.
Ved gældsbrev af 25. februar 1998 blev det oprindelige lån forhøjet med 18.500 kr. til inddækning af overtræk på S' løn- og budgetkonto. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Lånets restgæld efter forhøjelsen var på 54.524,57 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr.
Ved gældsbrev af 5. maj 1998 blev lånet forhøjet med 51.649,61 kr. til 104.800 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Forhøjelsen blev anvendt til indfrielse af billånet (24.649,61 kr.), inddækning af overtræk på S' lønkonto (13.000 kr.) og til inddækning af anden løs gæld (14.000 kr.).
Ved gældsbrev af 22. september 1998 blev lånet forhøjet med 11.500 kr. til inddækning af overtræk på S' lønkonto. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Lånets restgæld efter forhøjelsen var på 111.339,26 kr., der skulle afvikles med uændret ydelse på 2.000 kr. pr. måned.
I maj 1999 blev lånet yderligere forhøjet med 20.661 kr. til 127.912,09 kr. til inddækning af overtræk. I forbindelse med forhøjelsen håndpantsatte klageren til yderligere sikkerhed for lånet sit værdipapirdepot hos indklagede, der indeholdt nominelt 102.000 kr. 4 % obligationer 2009.
I marts 2000 blev lånet yderligere forhøjet med 8.000 kr. til 126.397,82 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.100 kr.
I december 2000, hvor restgælden på lånet var 121.922,99 kr., blev ydelsen nedsat til 1.350 kr. pr. måned i 2001 og herefter 1.850 kr. pr. måned.
I januar 2002 blev ydelsen nedsat til 1.100 kr. pr. måned i 2002 og herefter 1.400 kr. pr. måned.
Ved gældsbrev udstedt i juni 2002 blev lånet forhøjet med 3.600 kr., svarende til 3 måneders ydelse + ekspeditionsgebyr.
Fra sommeren 2002 rykkede indklagede løbende for inddækning af restancer på lånet. Klageren blev som selvskyldnerkautionist anmodet om at betale restancerne.
Ifølge kontoudskriften for lånet foretog klageren følgende indbetalinger i periode 31. januar 2000-19. juni 2003:
Dato | Beløb |
31. januar 2000 | 2.000 kr. |
15. januar 2001 | 1.360 kr. |
17. maj 2001 | 20.000 kr. |
14. januar 2002 | 14.400 kr. |
11. oktober 2002 | 3.500 kr. |
23. januar 2003 | 2.400 kr. |
19. juni 2003 | 3.000 kr. |
I januar 2004 blev lånet forhøjet med 10.000 kr. til dækning af restancer og forsikringspræmie.
I marts 2004 meddelte S, at han på grund af arbejdsløshed ikke kunne overholde forpligtelserne på lånet. Klageren rettede i forbindelse hermed via en repræsentant henvendelse til indklagede om kautionen. Indklagede tilbød at slette renteberegningen for 2004 ved indfrielse af kautionsforpligtelsen.
Den 6. maj 2004 indfriede klageren kautionsforpligtelsen ved betaling af 107.550,76 kr., hvorved indklagede frafaldt renter på i alt 4.536,03 kr. i 2004.
Ved skrivelse af 23. juli 2004 gjorde klageren via sin advokat indsigelse imod kautionen.
Indklagede afviste indsigelserne, men imødekom et krav fra klageren om betaling af 6.000 kr. Kravet var begrundet i, at indklagede uden at informere klageren i juni 2000 havde imødekommet en anmodning fra S om aflysning af løsøreejerpantebrevet i bilen. Bilen var på daværende tidspunkt blevet solgt for 6.000 kr.
Parternes påstande.
Den 18. november 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilpligtes at friholde hende for kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har tilsidesat reglerne om god pengeinstitutskik.
På trods af kendskab til S' dårlige økonomi forhøjede indklagede gentagne gange S' lån og fik hende til fortsat at kautionere. Nogle af forhøjelserne skete efter, at det havde været nødvendigt at kræve ydelserne af hende som kautionist.
Forhøjelserne blev bevilget alene på baggrund af de stillede sikkerheder. Engagementsforløbet viser klart, at S trods beskæftigelse ikke var i stand til at opfylde sine forpligtelser.
Som den professionelle part var indklagede forpligtet til at yde økonomisk rådgivning og nægte forhøjelser af engagementet, når det som i nærværende sag står klart, at debitor ikke kan opfylde sine forpligtelser, uanset om dette skyldes evne eller vilje.
Indklagede har ikke dokumenteret, at man har opfyldt sin oplysningsforpligtelse.
Indklagede kan ikke fraskrive sig et ansvar ved at lade hende styre S' økonomi.
Indklagede burde ikke havde betragtet hende men S som hovedkontaktperson.
Indklagede har anført, at klageren under hele forløbet var vidende om S' økonomiske forhold og formåen samt private forhold. Klageren var bekendt med S' registrering i RKI, og med at låneforhøjelserne primært blev anvendt til inddækning af "løs gæld", flytteudgifter, forfaldne regninger samt overtræk på løn- og budgetkonto.
Forhøjelserne og ændringerne i ydelsen skete i vidt omfang efter anmodning fra klageren på S' vegne. Klageren var på den måde hovedkontaktperson med hensyn til engagementet. Både klageren og S har deltaget i alle møder i forbindelse med omlægningerne af gælden.
Bevillingerne skete ikke alene på baggrund af de stillede sikkerheder men også på baggrund af et rimeligt rådighedsbeløb for S. Ydelserne blev løbende tilpasset S' økonomiske formåen.
I forbindelse med forhøjelsen i maj 1998 påtog klageren sig at "styre" S' økonomi. Klageren ville opbevare S' hævekort og sørge for, at der kun blev hævet et nærmere aftalt beløb i "lommepenge" til S.
Klageren har til enhver tid haft mulighed for at afslå at kautionere yderligere mod betaling af den til enhver tid værende sikrede restgæld.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved sin underskrift på gældsbrevene har klageren gentagne gange uden forbehold vedstået kautionsforpligtelsen og efterfølgende indfriet denne.
Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at indklagede var uberettiget til at gøre kautionen gældende i foråret 2004, hvor S meddelte, at han ikke var i stand til at overholde sine forpligtelser.
Klageren tages derfor ikke til følge hverken helt eller delvist.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.