Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
| Sagsnummer: | 551/2023 |
| Dato: | 06-11-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Janni Visted Hansen, Klaus Tougaard Kristensen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Indlån - opsigelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var privatkunde i Danske Bank, hvor han havde en Danske Konto -395 samt adgang til netbanken og mobilbanken.
Klageren er bosat i Dubai i de Forenede Arabiske Emirater.
Klageren har oplyst, at han er ejer af nogle faste ejendomme i Danmark, og at han anvendte konto -395 med tilknyttede betalingsaftaler til at foretage betalinger af ydelser på realkreditlån, ejendomsskatter, forbrugsafgifter m.v.
I et brev af 22. september 2022 til klageren oplyste banken, at den manglede oplysninger om klageren og bad ham ringe til banken, for at de sammen kunne opdatere bankens oplysninger om ham senest den 10. oktober 2022. Banken oplyste, at den blandt andet spurgte om hans forventninger til betalinger på hans konto, og om han planlagde at indsætte kontanter eller overføre penge til udlandet. Banken oplyste endvidere, at oplysningerne var en forudsætning for, at den også fremover kunne tilbyde ham de produkter og services, han havde i dag.
I en netbankbesked af 5. oktober 2022 til klageren bad banken ham inden syv dage sende dokumentation for sin adresse.
I et brev af 7. oktober 2022 til klageren rykkede banken for, at han opdaterede sine oplysninger, som den tidligere havde bedt ham om, og bad ham kontakte banken inden den 21. oktober 2022.
I et brev af 19. oktober 2022 til klageren rykkede banken endnu en gang for, at han opdaterede sine oplysninger. Banken oplyste, at hvis klagerens oplysninger ikke var opdateret inden den 10. december 2022, var banken nødt til at spærre klagerens konti, kort og betalinger m.m.
Banken har oplyst, at alle de ovennævnte breve blev sendt til klagerens e-Boks. Brevet af 19. oktober 2022 blev desuden sendt som fysisk post.
Den 22. oktober 2022 svarede klageren på bankens netbankbesked af 5. oktober 2022, hvor han henviste til, at banken ville få en mail fra hans finansielle rådgiver.
Den 8. november 2022 modtog banken en mail fra klagerens finansielle rådgiver, hvoraf fremgik:
”…
As a brief introduction, my name is [navn], and I manage [klagerens] financial affairs. He is copied on this email.
Thank you for your email to him dated 05 October. Answering your queries:
1. Address Documentation: Please see attached Electricity bill from [klagerens] residence address.
2. Documentation for foreign transfers: I am sending attached bank statements from [schweizisk bankkonto], which reflect a car and watch [klageren] sold throughout 2021/2022. Credit transactions are circulated, and sale contracts are also attached to assist you with this.
3. Nationality: [klageren] has Danish and French citizenship.
If you have any questions about the above, then please do not hesitate to contact me.”
I en mail af 16. november 2022 bad klagerens finansielle rådgiver banken anerkende modtagelsen af hendes mail af 8. november 2022 til banken.
I en mail af 17. november 2022 til klagerens finansielle rådgiver svarede banken:
”…
Thanks for the provided documentation. I will look into these documents in a few days, you will get a reply after this.”
Banken har oplyst, at da klagerens konto -395 udelukkende har været anvendt til at håndtere betalinger i relation til klagerens ejendomme i Danmark, har bankens kundekendskabsprocedurer haft fokus på de indgående betalinger. Den har forsøgt at indhente oplysninger om midlernes oprindelse og kilden til klagerens formue. Klageren har i den forbindelse sendt en række oplysninger blandt andet kopi af lejekontrakt vedrørende udlejning af et hus til klagerens mor, kopier af købsaftaler vedrørende salg af eksklusive ure og biler samt kontoudskrifter fra en schweizisk bank.
Banken har endvidere oplyst, at det af den fremsendte dokumentation ikke har været muligt at forstå indtægterne fra salg af luksusvarer som ure og biler, da den ikke har kunnet se klagerens indkøbspris, men kun salgsprisen på udskrifterne fra den schweiziske bank. Det har heller ikke været muligt at forstå, hvor klagerens oprindelige indtægt stammer fra, det vil sige, hvordan han oprindeligt har haft mulighed for at købe de luksusvarer, han sælger. Kort sagt er der mange dokumenter, der dokumenterer salg af værdier, men banken har intet modtaget, der dokumenterer oprindelsen af klagerens værdier.
Banken har yderligere oplyst, at den af transaktionerne på klagerens konto -395 i banken blandt andet kan se, at klageren modtager 12.735 kr. om måneden fra udlejning af en ejendom i Danmark. Denne månedlige leje, som kommer fra udlejning af en ejendom til klagerens mor, har ifølge en fremsendt lejekontrakt været den samme siden 2006 og synes i dag at være usædvanlig lav for en ejendom på 191 kvadratmeter beboelse plus have i det pågældende område. Desuden kan den indtægt ikke finansiere indkøb af de luksusvarer, klageren sælger, eller de omkostninger klageren må have ved at bo og leve i Dubai.
Ved et brev af 30. juni 2023 opsagde banken kundeforholdet med klageren. Af brevet fremgik blandt andet:
”…
Vi skriver til dig, fordi vi har konstateret nogle forhold omkring dit kundeforhold i Danske Bank, vi som bank ikke kan stå inde for. Det betyder, at vi ikke kan tilbyde dig at fortsætte som kunde hos os.
Vi opsiger derfor dit kundeforhold i Danske Bank med tre måneders varsel til den 30.09.2023. Det betyder, at vi bl.a. spærrer dine konti og kort og afmelder eventuelle betalingsaftaler. På næste side kan du se, hvilke konti og eventuelle andre aftaler der opsiges.
…”
Banken har oplyst, at den i starten af oktober 2023 spærrede klagerens konto og services.
Den 4. august 2023 gjorde klageren over for banken indsigelse mod opsigelsen og anmodede om en forlængelse af fristen til den 31. december 2023.
Den 18. august 2023 fastholdt banken opsigelsen og afviste at forlænge opsigelsesvarslet.
Af bankens almindelige forretningsbetingelser – forbrugere gældende fra den 1. maj 2023 fremgår:
”16 Kundeforholdets ophør
…
Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.
Vi kan opsige dit kundeforhold helt eller delvist med 2 måneders varsel, hvis du flytter til, bor eller opholder dig i et land, som ikke er et EU eller et EØS-land. …
…”
Parternes påstande
Den 7. september 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal genetablere hans engagement i banken, subsidiært skal tilbyde ham en basal indlånskonto i henhold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 15.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hans midler stammer fra hans konto i en schweizisk bank, hvor han har haft bankforbindelse i over 20 år. Der er således ikke tale om, at de midler der indsættes på kontoen i Danske Bank stammer fra indbetalinger fra skattelylande, men derimod fra en anerkendt schweizisk bank, der har drevet bankvirksomhed siden 1874. Mistænkeliggørelsen af hans midler indsat herfra giver således anledning til en vis undren.
Opsigelsen giver ham betydelige praktiske udfordringer, idet han er ejer af faste ejendomme i Danmark, hvorfor han har behov for sin indlånskonto med tilknyttede betalingsserviceaftaler til at foretage betalinger af ydelser på realkreditlån, ejendomsskatter, forbrugsafgifter mv.
I efteråret 2022 gennemførte banken en almindelig kundekendskabsprocedure i medfør af hvidvasklovens § 11, og banken havde ikke på tidspunktet for procedurens gennemførelse pligt til at opfylde de skærpede krav i lovens § 17, stk. 2.
Bankens forretningsforbindelse med ham har været mangeårig og har ikke ændret karakter over årene, men har alene været at håndtere betalinger vedrørende hans ejendomme i Danmark, hvorfor engagementets formål, omfang, regelmæssighed og varighed burde give anledning til en meget lav risikovurdering.
Bankens kundekendskabsprocedurer gennem årene har heller aldrig givet anledning til bemærkninger.
Han har meddelt banken alle de oplysninger, som den har anmodet om.
Banken har på intet tidspunkt meddelt ham, at de fremsendte oplysninger ikke var tilstrækkelige til at opfylde bankens forespørgsler.
Opsigelsen af hans kundeforhold var usaglig og ubegrundet, og opsigelsen var dermed uberettiget.
Banken har ikke på tidspunktet for gennemførelsen af kundekendskabsproceduren i efteråret 2022 haft pligt til at indhente oplysninger om midlernes oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue i medfør af hvidvasklovens § 17, stk. 2.
Det af banken anførte må forstås således, at den i forbindelse med gennemførelse af sin kundekendskabsprocedure i efteråret 2022 valgte at anvende en skærpet kundekendskabsprocedure i medfør af hvidvasklovens § 17, stk. 1, ud fra en konkret vurdering af en øget risiko baseret på listen over faktorer i bilag 3 i hvidvaskloven. Dette er ren efterrationalisering, idet banken i opsigelsesbrevet af 30. juni 2023 som begrundelse for opsigelsen alene anførte følgende: ”Vi skriver til dig, fordi vi har konstateret nogle forhold omkring dit kundeforhold i Danske Bank, vi som bank ikke kan stå inde for. Det betyder, at vi ikke kan tilbyde dig at fortsætte som kunde hos os.”
Danske Bank har blandt andet anført, at banken i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terror (hvidvaskloven) er forpligtet til at forstå kundens brug af banken og være i stand til at godtgøre dette, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4 og § 11, stk. 4.
Banken er i henhold til hvidvaskloven forpligtet til at indhente oplysninger om blandt andet midlernes oprindelse og kilden til klagerens formue, da klageren er bosiddende i et ”højrisikotredjeland”, jf. hvidvasklovens § 17, stk. 2, nr. 3.
Banken forsøgte gennem flere år at indhente oplysningerne for at forstå klagerens brug af banken, herunder midlernes oprindelse og kilden til klagerens formue.
Klageren har ikke i tilfredsstillende grad indsendt oplysninger og dokumentation, der giver banken den fornødne gennemsigtighed i forhold til risikoen for hvidvask.
Banken er forpligtet til at træffe ”passende foranstaltninger” for at imødegå risikoen for hvidvask, hvis banken bliver bekendt med, at indhentede oplysninger om kunden er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, jf. hvidvasklovens § 15.
En basal indlånskonto i henhold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 15 ville ikke mitigere risikoen for hvidvask og ville således ikke være en passende foranstaltning.
Banken var derfor berettiget til at opsige kundeforholdet, da banken ikke kunne stå inde for nogle forhold vedrørende kundeforholdet og derfor ikke kunne opfylde kravene i hvidvasklovens kapitel 3 ved en fortsat opretholdelse af kundeforholdet.
Ankenævnet har i tidligere afgørelser fastslået, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelsen af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille til dokumentation og forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner, jf. Ankenævnets afgørelse i 193/2019.
Banken kan i henhold til bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere opsige en kundes engagement, hvis det er bankens vurdering, at banken ikke kan opfylde kravene i hvidvasklovgivningen.
Banken var i henhold til bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere kun forpligtet til at give klageren et opsigelsesvarsel på to måneder, og klageren fik således en måned mere, end banken var forpligtet til.
Banken var ikke forpligtet til at varsle klageren om opsigelsen på forhånd.
Banken er ikke forpligtet til at forlænge opsigelsesvarslet, indtil klageren har fundet en anden bankforbindelse i Danmark.
Klagerens eventuelle praktiske udfordringer med betalinger af ydelser på realkreditlån, ejendomsskatter og forbrugsudgifter efter kundeforholdets ophør er banken uvedkommende og har ingen indflydelse på bankens opsigelse af kundeforholdet.
Bankens opsigelse af klageren var således sagligt begrundet og skete i papirformat eller andet varigt medium i overensstemmelse med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5.
De Forenede Arabiske Emirater blev optaget på EU’s liste over højrisikolande den 16. marts 2023, det vil sige inden opsigelsen, og var stadig på listen på opsigelsestidspunktet. Bestemmelsen i hvidvasklovens § 17, stk. 2, var derfor relevant på opsigelsestidspunktet.
Da De Forenede Arabiske Emirater blev optaget på EU’s liste over højrisikolande, blev det et direkte krav i hvidvasklovens § 17, stk. 2, at der skulle indhentes oplysning om midlernes oprindelse og kilden til klagerens formue, men det ændrer ikke på, at banken på baggrund af en risikovurdering allerede forgæves havde forsøgt at indhente disse oplysninger i efteråret 2022.
Det bestrides, at forholdene på tidspunktet for kundekendskabsprocedurens gennemførsel i efteråret 2022 pegede i retning af en meget lav risikovurdering.
Ved en risikovurdering af lande kan FATF’s sorte og grå lister anvendes, jf. Finanstilsynets hjemmeside. I marts 2022 opførte Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) De Forenede Arabiske Emirater (UAE) på sin liste over jurisdiktioner under øget overvågning (grå liste). Det vil sige, da banken gennemførte sin kundekendskabsprocedure i efteråret 2022, var De Forenede Arabiske Emirater på FATF’s grå liste. Alene på den baggrund vil det være usandsynligt, at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed ville erklære sig enig i klagerens vurdering af, at forholdene på tidspunktet for kundekendskabsprocedurens gennemførsel pegede i retning af en meget lav risikovurdering.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var privatkunde i Danske Bank, hvor han havde en Danske Konto -395 samt adgang til netbanken og mobilbanken.
Klageren er bosat i Dubai i de Forenede Arabiske Emirater.
Klageren har oplyst, at han er ejer af nogle faste ejendomme i Danmark, og at han anvendte konto -395 med tilknyttede betalingsaftaler til at foretage betalinger af ydel-ser på realkreditlån, ejendomsskatter, forbrugsafgifter m.v.
I efteråret 2022 anmodede banken klageren om oplysninger om hans forventninger til betalinger på hans konto -395, og om han planlagde at indsætte kontanter eller overføre penge til udlandet. Klagerens finansielle rådgiver sendte en række oplysninger, blandt andet kopi af en lejekontrakt vedrørende udlejning af en af klagerens ejendomme til klagerens mor, kopi af købsaftaler vedrørende salg af eksklusive ure og biler samt kontoudskrifter fra en schweizisk bank.
Banken har oplyst, at det af den fremsendte dokumentation ikke har været muligt at forstå indtægterne fra salg af luksusvarer som ure og biler, da den ikke har kunnet se klagerens indkøbspris, men kun salgsprisen på udskrifterne fra den schweiziske bank. Det har heller ikke været muligt at forstå, hvor klagerens oprindelige indtægt stammer fra, det vil sige, hvordan han oprindeligt har haft mulighed for at købe de luksusvarer, han sælger.
Ved et brev af 30. juni 2023 opsagde banken kundeforholdet med klageren med tre måneders varsel til den 30. september 2023 med følgende begrundelse: ”Vi skriver til dig, fordi vi har konstateret nogle forhold omkring dit kundeforhold i Danske Bank, vi som bank ikke kan stå inde for. Det betyder, at vi ikke kan tilbyde dig at fortsætte som kunde hos os.”
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner. Da De Forenede Arabiske Emirater blev optaget på EU’s liste over højrisikolande den 16. marts 2023, følger det af hvidvasklovens § 17, stk. 2, at de skærpede krav i denne bestemmelse ligeledes skal følges.
Det følger af bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder § 15, at et pengeinstitut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkunde. Af § 15 i vejledning nr. 9971 af 23. september 2016 til bekendtgørelsen fremgår, at et pengeinstitut kan nægte at oprette en basal indlånskonto, hvis kunden ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstituttet skal indhente for at efterleve hvidvaskloven.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget, ligesom Ankenævnet på det foreliggende grundlag heller ikke finder, at banken er forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om en basal indlånskonto.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.