Afgørelse

Krav om erstatning.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav imod indklagede i anledning af klagerens deltagelse i et kommanditselskab. Indklagede finansierede selskabets køb af ejendomme, som efter selskabets konkurs blev solgt til afhændelsessummer, der medførte beskatning af genvundne afskrivninger for klageren.

Sagens omstændigheder.

I 1988 tegnede klageren to kommanditanparter i et kommanditselskab, som erhvervede fem udlejningsejendomme. Indklagede bevilgede kommanditselskabet et engagement i forbindelse med købet af ejendommene.

I december 1992 blev kommanditselskabet erklæret konkurs.

I januar 1995 blev der indgået et forlig mellem konkursboet, indklagede og en række af kommanditselskabets kommanditister, herunder klageren. Ifølge forliget skulle driften af selskabet med den oprindeligt forudsatte investeringshorisont fortsætte på nærmere fastsatte vilkår.

I perioden 1998 til 2001 blev konkursboets ejendomme solgt. Provenuerne blev afskrevet på engagementet med indklagede, der havde sikkerhed i ejendommene.

Indklagede har anført, at klageren allerede på tidspunktet for kommanditselskabets konkurs havde misligholdt tegningsaftalen vedrørende anparterne. I januar 1995 var klagerens resthæftelse 168.587 kr. vedrørende anparterne. Klageren indbetalte i 1995 og 1996 i alt 32.000 kr., hvorefter resthæftelsen var 136.587 kr.

I oktober 2001 og november 2002 blev klagerens selvangivelser for henholdsvis 2000 og 2001 ændret (forhøjet) som følge af overskud ved konkursboets salg af boets ejendomme (genvundne afskrivninger).

Konkursboet blev afsluttet i foråret 2003. Af indkaldelse i Statstidende til skiftesamling til fremlæggelse af regnskab fremgår, at boet forventedes afsluttet med en dividende på 20,6458 % til simple kreditorer efter konkurslovens § 97.

Indklagede har oplyst, at man i forbindelse med boets afslutning modtog transport i boets tilgodehavende på klagerens resthæftelse på 136.587 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. marts 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede "udbetaler mit tilgodehavende".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun af private årsager var nødsaget til at standse indbetalingerne på anparterne. Siden da har hun ikke modtaget nogen form for regnskaber. Som følge heraf har hun ikke haft det fulde udbytte af de skattemæssige fradrag på grund af de manglende regnskaber.

Hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er korrekt at tilbageholde oplysninger, og om indklagede har oplysningspligt over for hende på samme måde som over for skattemyndighederne.

Hun holder indklagede ansvarlig for det tab, hun har lidt som følge af den manglende information.

Indklagede har anført, at klageren på grund af misligholdelsen af tegningsaftalerne ikke fik tilsendt regnskab for 1997-2001 og derfor næppe har kunnet udnytte resterende fradragsmuligheder på 61.636 kr.

Resultaterne vedrørende kommanditselskabet er via selskabets revisor i henhold til lovgivningen indberettet til skattemyndighederne for alle investorer.

Det overskud, der fremkom i 2001, er ikke reelt, men skyldes alene genvundne afskrivninger. Klageren har haft mulighed for at opnå og har formentlig opnået skattemæssige fradrag på i hvert fald 338.364 kr. til trods for, at hun kun har indbetalt 63.413 kr. på de to anparter.

Indklagede tilbyder, at klageren kan få udleveret et sæt af de regnskaber, som hun ikke har modtaget. I det omfang klageren herefter har behov for skatteteknisk vejledning, må dette ske for hendes egen regning, f.eks. ved henvendelse til en revisor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser i forhold til klageren i forbindelse med klagerens deltagelse i det omhandlede kommanditselskab. Herved bemærkes, at det ikke påhvilede indklagede at fremsende regnskaber vedrørende selskabet til klageren. Klagerens krav om erstatning kan allerede som følge heraf ikke tages til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.