Afgørelse

Krav om erstatning for mistet adgang til at overføre afgiftsfrie gaver i 2015 begrundet i banks afvisning af overførsel i henhold til investerings- og kontofuldmagter.

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for mistet adgang til at overføre afgiftsfrie gaver i 2015 begrundet i banks afvisning af overførsel i henhold til investerings- og kontofuldmagter.

Sagens omstændigheder

F havde været kunde i Nordea siden 1975. F har to døtre, klageren og D.

I september 2015 fik klageren en kontofuldmagt til at disponere/hæve på F’s afkastkonto i banken. Fuldmagten blev underskrevet den 26. september 2015 og påtegnet af to vitterlighedsvidner. I en e-mail til banken af 19. oktober 2015 oplyste klageren:

”Jeg har for nylig fået fuldmagt til min [fars] konti, da han er ramt af alzheimers og derfor har brug for hjælp til sine pengeforretninger. Jeg kan dog se at jeg ikke har adgang til hans depoter, det må i gerne sørge for. Der er flere af hans aktier, som han ønsker at overføre til os døtre m familie og det sætter vi derfor i gang i år. Jeg har brug for jeres hjælp til at overføre navnenoterede aktier.”

Den 21. oktober 2015 svarede banken, at der skulle oprettes en investeringsfuldmagt med underskrift af klageren, F og to vitterlighedsvidner, før klageren kunne få fuldmagt til F’s depoter, og at banken endvidere skulle bruge oplysning om depotnumre m.v. for de depoter, som aktierne skulle overføres til. Den 22. oktober 2015 sendte banken en investeringsfuldmagt til klageren. I sagen er fremlagt en ikke underskrevet udgave af investeringsfuldmagten, hvorefter klageren fik fuldmagt til at disponere på enhver måde over depotet og den tilhørende afkastkonto. I en e-mail til banken af 22. oktober 2015 spurgte klageren om gebyr i forbindelse med, at der skulle flyttes aktier fra F’s depoter ”til nogle af familiens depoter”. I en e-mail til klageren af 28. oktober 2015 oplyste banken om sine gebyrer for overførsel af værdipapirer fra depoter. Den 30. november 2015 spurgte klageren om netbankadgang til F’s depoter. Samme dag svarede banken, at der var oprettet fuldmagt til F’s depoter den 22. oktober 2015, og at klageren derfor burde kunne se depotsaldoen på sin netbank.

I en e-mail til banken af 30. december 2015 meddelte klageren, at F ønskede at overføre 60.700 kr. aktier til hvert af otte depoter tilhørende henholdsvis klageren, D og nogle af deres familiemedlemmer samt 21.200 kr. aktier til hvert af to depoter tilhørende nogle andre af klagerens og D’s familiemedlemmer. I en e-mail til klageren af samme dag afviste banken at overføre aktierne. Banken meddelte, at en fuldmagt ikke giver bemyndigelse til at give gaver, og at F derfor selv måtte henvende sig. Banken opfordrede endvidere klageren til at kontakte banken per telefon.

I en e-mail til klageren af 14. januar 2016 oplyste banken, at klagerens netbankadgang til F’s konto var slettet, da underskriften på fuldmagten fra F afveg fra de underskrifter, som banken havde på F. Banken anførte endvidere:

”Grundet oplysningen om din fars sygdom, vil [fuldmagten] kunne oprettes ved at I sammen kommer til underskriftmøde i banken, og vi kan godkende fuldmagten. Alternativt kan vi anbefale værgemål. En fuldmagt kan ikke benyttes til at give gaver. Dette kan ske ved en specifik anmodning med beløbsmodtager, beløb m.m. Ligesom en fuldmagt ikke kan anvendes til fordel for fuldmagtshaver selv. …”

I maj 2016 blev F’s engagement overført til et andet pengeinstitut.

Parternes påstande

Den 17. juni 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale en erstatning på 79.200 kr. til hende og hendes familiemedlemmer.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning var fejlagtig. Hun fik lavet en fuldmagt via banken i oktober 2015, da F ønskede at give hende, D og deres respektive familier årlige gaver indenfor de afgiftsfrie gavebeløb. Banken var lige fra hendes første henvendelse klar over, at dette var formålet med fuldmagten. Det er bankens ansvar, at der er udstedt og rådgivet om ”forkerte” fuldmagter. Banken kunne have udarbejdet en specialfuldmagt. Hvis banken havde ønsket det, kunne den have bedt om yderligere oplysninger, inviteret til et møde eller lignende. Banken kunne have adresseret sine forbehold og have disponeret herefter. Banken stillede imidlertid først spørgsmålstegn ved de påtænkte dispositioner ved årsskiftet, hvor banken som aftalt fik deres kontonumre, men hvor banken bremsede overførslen. Banken lovede herefter, at de kunne få overført værdipapirerne i starten af januar 2016 med tilbagevirkende kraft. Den 4. januar 2016 meddelte banken, at hun ikke kunne overføre gaver med fuldmagterne. Hun har efterfølgende erfaret, at dette er gældende praksis.

Banken kunne have overført beløbene i henhold til de eksisterende fuldmagter, der var vitterlighedspåtegnet. F har alzheimer, men var stadig klar over, hvad han havde underskrevet og var i stand til at give fuldmagt. F ønskede blot hjælp til sine fremtidige bankforretninger. Hun har på intet tidspunkt givet udtryk for, at F ikke var i stand til selv at gennemføre sine bankforretninger. Hun anførte derimod, at F ønskede hendes hjælp til dette. Der er tale om en efterrationalisering, når banken efterfølgende foreslog et værgemål.

Banken har beklaget, at den har givet fejlagtig rådgivning, men har anført, at den ikke kunne gøre noget.

Det lykkedes dem ikke at overføre afgiftsfrie gaver i 2015 som følge af bankens fejl. De er derfor nu sat ét år bagud i de planer, som F har bedt dem om hjælp til. De er således blevet påført et tab på i alt 79.200 kr. svarende til 15 % i afgift af 528.000 kr.

Banken oplyste 4. januar 2016, at aktierne kunne overføres ved et brev underskrevet af F og påtegnet af vitterlighedsvidner, der kendte til F’s sygdom. Senere i januar 2016 besluttede banken pludselig og uden at oplyse hende om det, at de fuldmagter, som banken selv havde udarbejdet, og som var vitterlighedspåtegnede, var ugyldige. Den 7. januar 2016 fjernede banken fuldmagten uden oplyse hende om det. Den 14. januar 2016 meddelte banken, at de kunne få en ny fuldmagt ved at møde op sammen med F i banken. De afslog et møde i banken efter årsskiftet, da F som følge af sin sygdom var utryg ved at møde nye mennesker. Banken anbefalede derefter, at de søgte værgemål, hvilket de ikke ønskede.

Nordea Bank har anført, at klageren ikke kunne bruge investerings- eller kontofuldmagten til at give gaver eller at disponere til fordel for sig selv eller sine nærtstående, idet dette stred mod formålet med fuldmagterne. Hvis der skulle kunne gives gaver eller foretages dispositioner til fordel for klageren som fuldmagtshaver, skulle dette eksplicit have fremgået af fuldmagterne. Uanset om klageren måtte have haft en forventning om, at hun med investerings- eller kontofuldmagten kunne give gaver til fordel for sig selv, var dette ikke muligt.

Banken har efter oplysninger fra klageren lagt til grund, at F allerede før udstedelsen investerings- eller kontofuldmagten havde alzheimer i en sådan grad, at han manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46. Klageren gjorde således selv opmærksom på, at F havde alzheimer i hendes mail af 19. oktober 2015. Da banken fik instruks fra klageren om at overføre et større antal værdipapirer til klageren, D og deres respektive familier, ønskede banken en drøftelse med F for at vurdere hans helbredsmæssige tilstand. Klageren afslog dette på F’s vegne. Banken lagde på baggrund heraf til grund, at F som følge af alzheimer manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Banken tilkendegav derfor, at fuldmagterne var ugyldige.

Klageren og hendes advokat har ikke tidligere bestridt bankens vurdering af F’s mentale tilstand. Banken har opfordret klageren til at fremlægge en lægeerklæring, som redegør for F’s helbredsmæssige tilstand i forhold til udstedelse af fuldmagterne og givelse af gaverne, og om hvorvidt F i dag og på tidspunktet for disse dispositioner i november og december 2015 havde tilstrækkelig forståelse af dispositionernes praktiske og retlige betydning, og hvorvidt F havde fornøden evne til at handle efter sin forståelse. Klageren har ikke efterkommet denne opfordring. Det må på baggrund heraf lægges til grund, at F ikke havde tilstrækkelig forståelse af dispositionernes praktiske og retlige betydning og også, at han ikke havde fornøden evne til at handle efter sin forståelse.

De udstedte fuldmagter og enhver anden disposition, herunder gavedispositioner, var dermed ugyldige.

Klageren og de øvrige familiemedlemmer har ikke lidt et tab. Der gives ikke erstatning for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger

I september 2015 fik klageren en kontofuldmagt til sin far, F’s, afkastkonto i Nordea Bank. I en e-mail til banken af 19. oktober 2015 oplyste klageren, at F havde alzheimer, at F årligt ønskede at overføre aktier til klageren, hendes søster og deres familier, og at klageren i den forbindelse ønskede adgang til F’s depoter. Banken svarede, at der skulle oprettes en investeringsfuldmagt, og at banken skulle bruge oplysning om depotnumre m.v. for de depoter, hvor aktierne skulle overføres til. Den 22. oktober 2015 sendte banken en investeringsfuldmagt til klageren. Investeringsfuldmagten blev underskrevet på et ikke oplyst tidspunkt. Den 30. december 2015 afviste banken en anmodning fra klageren om at overføre aktier for i alt 528.000 kr. til klageren, hendes søster og deres familier, og stillede krav om, at F selv henvendte sig til banken.

Banken var bekendt med, at F var mentalt svækket. På denne baggrund og efter dispositionens karakter finder Ankenævnet, at banken var berettiget til at afvise klagerens anmodning.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har pådraget sig et selvstændigt ansvar ved besvarelse af klagerens forespørgsler, fremsendelse af fuldmagtsblanketterne eller ved korrespondancen med klageren om fuldmagterne i øvrigt forud for klagerens anmodning den 30. december 2015.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.