Sagsnummer: | 245/2016 |
Dato: | 08-06-2017 |
Ankenævn: | Eva Hammerum, Michael Reved, Karin Duerlund og Poul Erik Jensen. |
Klageemne: | Tredjemandspant - frigivelse Tredjemandspant - øvrige spørgsmål |
Ledetekst: | Spørgsmål om krav på frigivelse af ejerpantebreve pantsat til sikkerhed for tidligere ægtefælles engagement. Tredjemandspantsætters krav på oplysninger om sikret engagement. |
Indklagede: | Sydbank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører spørgsmål om klagerens krav på frigivelse af ejerpantebreve pantsat til sikkerhed for tidligere ægtefælles engagement og oplysninger om det sikrede engagement.
Sagens omstændigheder
Klageren og dennes nu fraskilte ægtefælle, M, var kunder i den daværende Diba Bank, nu Sydbank. M drev en personligt ejet virksomhed, som også var kunde i banken.
Den 16. marts 2009 underskrev klageren og M en pantsætningserklæring, hvor banken fik håndpant i et ejerpantebrev på 120.000 kr. med pant i en fast ejendom (A), der tilhørte virksomheden, og en fast ejendom (B), der tilhørte klageren og som udgjorde parrets bopæl. Ejerpantebrevet lå i parrets fælles depot (nummer -556) i banken. Pantsætningen af ejerpantebrevet var til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem banken og henholdsvis klageren og virksomheden.
Den 3. december 2009 underskrev klageren en ny pantsætningserklæring, hvor banken fik underpant i et ejerpantebrev på 150.000 kr. med pant i B. Ejerpantebrevet lå i klagerens depot (nummer -572) i banken. Pantsætningen af ejerpantebrevet var til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem banken og henholdsvis klageren og virksomheden.
I 2011 blev klageren og M skilt.
Klageren har oplyst, at hun under ægteskabet havde købt et lille hus (C), som i forbindelse med skilsmissen blev overdraget til M.
På baggrund af skilsmissen sendte banken den 18. november 2011 en e-mail til klageren og M med overskriften ”Oplæg til adskillelse af engagement”. Af e-mailen fremgik blandt andet:
”…
Hej begge to!
Da der jo i dette øjeblik er krydssikkerhed og diverse hæftelser vil jeg her komme med et oplæg som jeg sender til jer begge, så der er fuld åbenhed om det
Der er ikke taget stilling til om det dækker ”krone for krone”, men så er vi i gang:
På nedenstående løsning er der fremadrettet ingen gensidig hæftelse:
[M]: Fremtidigt engagement kr. 0
[klageren]: Fremtidigt engagement kr. 0
[virksomheden]:
Fremtidigt engagement: kr. 525.000 (samlet træk d.d. incl. midl. overtræksret kr. 512.000) fordeles med:
kr. 150.000 driftskredit
kr. 375.000 anlægslån til afvikling over 72 mdr. (pr. 1. december vil den månedlige ydelse være kr. 11.275 jfr. en gældende aftale).
Sikkerhed:
kr. 280.000 nuværende ejerpantebrev med pant i [A]
kr. 300.000 nyt ejerpantebrev med pant i såvel [A] som [C]. Nuværende på kr. 120.000 aflyses.
Den praktiske løsning:
Indtil handelelen i praksis er gennemført henstår sikringskontoen vedrørende motorcyklen uændret.
Når handelen er gennemført frigives sikringskontoen og jeres fælles privatlån -944 indfries.
Restindestående frigives til fri disposition.
[C] overgår til en nærmere aftalt pris -f.eks. kr. 100.000.
Det skal sikres at der ikke skal beskattes.
Vurdering på [C] modtager jeg mandag/tirsdag, men det ligger klart at der ikke kan opnås kreditforeningslån.
Efter denne model må et restmellemværende jer imellem ske ved mellemregning eller salg af aktiver.
Omkostninger:
…
Ovennævnte er mit forslag, men jeg synes i alle tilfælde at I skal forsøge at få effektueret en løsning inden udgangen af 2011.
...”
Ved låneaftale og kreditaftale af 29. december 2011 ydede banken virksomheden henholdsvis et lån på 425.000 kr. (konto nr. -340), hvorved et bestående lån blev forhøjet med 257.940,69 kr., og en kredit (konto nr. -278) med et maksimum på 100.000 kr. Klageren underskrev aftalerne som pantsætter. M underskrev som låntager og pantsætter. På side 2 i hver aftale var anført, at klageren til sikkerhed deponerede effekterne i sikkerhedsdepot -572. M deponerede depot -580. Klageren og M deponerede depot -556.
I 2013 ophørte M’s virksomhed.
Ved e-mail af 27. juni 2016 afslog bankens klageansvarlige en anmodning fra klageren om at frigive ejerpantebrevene.
Pr. den 30. juni 2016 udgjorde gælden på lån -340 cirka 250.000 kr. Gælden på kredit -278 var knap 100.000 kr.
Parternes påstande
Den 25. juli 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal frigive ejerpantebrevene.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken er forpligtet til at frigive ejerpantebrevene i hendes ejendom (B). En medarbejder i banken har under et møde i 2015 erkendt, at det var en fejl, at ejerpantebrevene ikke var aflyst.
Opdelingen af hendes og M’s engagement blev gennemført som anført i bankens mail bortset fra, at ejerpantebrevene i hendes ejendom ikke blev aflyst. Hun solgte således sin motorcykel og anvendte provenuet til indfrielse af hendes og M’s fælleslån i banken, ligesom bankens pant i M’s ejendom A blev forhøjet.
Mailen var et klart og bindende løfte fra banken om, at hvis hun indfriede det ene lån med provenuet fra salg af hendes motorcykel, ville bankens underpant i hendes ejerpantebreve blive aflyst. Hvis banken ikke havde ment sig bundet af dette løfte, skulle banken have reageret, da hun indfriede lånet, da det må have stået banken klart, at hun opfyldte sin del af aftalen og ville forvente at få ejerpantebrevene aflyst, jf. aftalelovens §§ 3 og 6.
Pantsætningen oversteg hendes økonomiske formåen.
Hun husker ikke aftalerne af 29. december 2011. På daværende tidspunkt var hun midt i en personlig krise og sygemeldt fra arbejdet på grund af stress og depression. Desuden havde hun ikke en kopi af dokumenterne.
Banken har fuld pantesikkerhed i M’s ejendom A. Pantet udgør i alt 400.000 kr. med prioritet efter en beskeden restgæld på et realkreditlån, og overstiger M’s aktuelle gæld på cirka 350.000 kr. med cirka 50.000 kr.
Sikkerheden blev stillet for M’s erhvervsgæld, og virksomheden er nu ophørt.
Banken har givet M henstand med afviklingen af gælden uden hendes viden eller samtykke. Forlængelse af afviklingsperioden for gælden er også en udvidelse af hendes forpligtelser.
Ifølge § 48 stk. 5 i lov om finansiel virksomhed skal banken årligt give hende meddelelse om størrelsen af den gæld, som hun har stillet sikkerhed for.
Den omstændighed, at gælden på kreditten svarer til maksimum tyder på, at M stadig benytter kreditten, og at banken ikke har forsøgt at få den nedbragt. Sikkerheden, som er stillet af hende, bruges således reelt til at finansiere M’s privatforbrug.
Ejerpantebrevene bør uanset alskyldserklæringen ikke ligge til sikkerhed for nystiftet gæld.
Det er ikke og har aldrig været meningen med reglerne om tredjemandspant, at man skal kunne være bundet på ubestemt tid på grund af et engagement, som man hverken har indflydelse på eller indsigt i.
Banken skal frigive ejerpantebrevene ud fra en rimelighedsbetragtning eller i medfør af aftalelovens § 31 og 36.
Sydbank har anført, at klageren ikke kan forlange ejerpantebrevene frigivet, før den gæld, de ligger til sikkerhed for, er indfriet.
Hverken klagerens daværende eller nuværende rådgiver kan genkende klagerens beskrivelse af, at hun skulle være blevet lovet en aflysning af bankens pant. Klageren har tilkendegivet sit ønske om aflysning, men henset til bankens vurdering af sikkerheden for M’s gæld, ønsker banken ikke at give afkald på sikkerheden i klagers ejendom. Det af klageren anførte om, at en medarbejder skulle have erkendt, at det var en fejl, at ejerpantebrevene ikke var aflyst, bestrides.
Bankens e-mail om opdeling af klagerens og M’s engagement angiver tydeligt at være et foreløbigt oplæg til videre drøftelser. Der tilkendegives ikke noget konkret vedrørende de omhandlede ejerpantebreve. Klageren underskrev efterfølgende nye dokumenter om pantsætning af ejerpantebrevene til sikkerhed for forhøjelsen af M’s lån samt kreditten til M.
Det er uden betydning, at M har indstillet driften af sin virksomhed. M hæfter fortsat personligt for gælden, hvilket også var tilfældet på pantsætningstidspunkterne.
Banken har ikke ydet M yderligere kreditfaciliteter siden parrets skilsmisse. På grund af ændringer i M’s betalingsevne er afviklingshastigheden imidlertid blevet nedsat.
Banken er hverken berettiget eller forpligtet til at give klageren oplysninger om M’s engagement i banken. Klageren var imidlertid fuldt ud bekendt med M’s engagement. Bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 48 stk. 11, hvorefter paragraffens stk. 1-10 om kaution finder tilsvarende anvendelse på tredjemandspant, gælder ikke for aftaler indgået før den 1. juli 2015.
Ankenævnets bemærkninger
I 2009 pantsatte klageren to ejerpantebreve på henholdsvis 120.000 kr. og 150.000 kr. med pant i hendes faste ejendom til sikkerhed for hendes daværende ægtefælles, M’s, personligt ejede virksomheds engagement med Diba Bank, nu Sydbank.
I 2011 blev klageren og M skilt. Ankenævnet finder ikke, at banken i forbindelse hermed accepterede at frigive pantsætningen af ejerpantebrevene, hverken ved e-mailen af 18. november 2011 eller på anden måde. Dette understøttes af, at klageren efterfølgende den 29. december 2011 ved sin underskrift på en aftale om forhøjelse af M’s virksomheds lån i banken og en aftale om en kredit til virksomheden, accepterede at videreføre pantsætningen.
Banken har ikke ydet M yderligere kreditfaciliteter siden parrets skilsmisse.
M’s virksomhed er nu ophørt, og banken har givet M henstand med afviklingen af gælden uden klagerens viden eller samtykke. Ankenævnet finder, at disse omstændigheder ikke kan medføre, at sikkerhedsstillelsen er bortfaldet, hverken helt eller delvist.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Som anført af banken gælder bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 48 stk. 11, hvorefter paragraffens stk. 1-10 om kaution finder tilsvarende anvendelse på tredjemandspant, ikke for klagerens pantsætningsaftale, da aftalen er indgået før den 1. juli 2015. Ankenævnet finder anledning til at tilføje, at det følger af almindelige regler, at banken, så længe pantsætningen består, er berettiget og forpligtet til at besvare eventuelle forespørgsler fra klageren om saldo, ind- og udbetalinger på det engagement, som klagerens ejerpantebreve ligger til sikkerhed for.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen