Ændring af afregningskurs for obligationer handlet via onlinesystem.
| Sagsnummer: | 1060/2009 |
| Dato: | 30-09-2010 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Netbank - værdipapirer
Værdipapirer - afregningskurs |
| Ledetekst: | Ændring af afregningskurs for obligationer handlet via onlinesystem. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører Danske Banks ændring af afregningskursen for klagerens salg af obligationer via bankens netbank.
Sagens omstændigheder.
Den 16. september 2009 solgte klageren via sin netbank nominelt 100.000 kr. 4,00 Dansk Statslån St lån (INK) 2019 til kurs 120,775. Handlen blev gennemført som en strakshandel. Klageren modtog umiddelbart herefter en kvittering for handlen.
Den 17. september 2009 kunne klageren i sin netbank se, at obligationerne i stedet var solgt til kurs 102,775. Med posten modtog han samme dag endnu en kvittering for handlen, hvor den oprindelige kurs var anført.
Klageren henvendte sig derefter til banken, idet han ønskede at fastholde banken på den kurs, som var fremgået af strakshandelssystemet. Dette blev afvist af banken, da den anførte kurs var en fejl. Den rigtige kurs var 102,775.
Banken har anført, at klageren ønskede at annullere den handel, der blev foretaget til kurs 102,775. Dette har klageren bestridt.
Parternes påstande.
Klageren har den 1. oktober 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal gennemføre hans salg af obligationerne til kurs 120,775.
Subsidiært skal banken betale for den tid, han har brugt på sagen, i alt fire timer á 500 kr. = 2.000 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke havde grund til at tro, at den i strakshandelssystemet anførte kurs var forkert. Han opfatter kursen som et bindende tilbud fra banken.
Man må desuden kunne stole på de kvitteringer, som modtages fra banken, og som bekræfter handlen, uanset om de genereres automatisk eller ej.
I alle tilfælde burde banken have rettet henvendelse til ham, inden handelen blev annulleret og gennemført til en anden kurs, end den som fremgik af strakshandelssystemet.
Danske Bank har anført, at den anførte kurs beroede på en fejl. Da der var tale om en betydelig kursforskel på 18 kurspoint – hvilket er meget for statsobligationer – burde klageren have indset, at der var tale om en fejl. Klageren har tidligere handlet tilsvarende obligationer, og det må derfor lægges til grund, at klageren var bekendt med kursniveauet for de pågældende obligationer.
Banken var derfor berettiget til at annullere handelen, jf. aftalelovens § 32.
Der er ikke noget grundlag for at give klageren kompensation for sit tidsforbrug.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klageren, da han den 16. september 2009 solgte de omhandlede obligationer til kurs 120,775 via Danske Banks netbank, burde have indset, at bankens tilbud beroede på en fejl. Ankenævnet har herved lagt vægt på den væsentlige forskel mellem den angivne udbudskurs og den korrekte kurs på 102,775 og på at klageren havde flere tilsvarende obligationer i sit depot og var bekendt med kursniveauet.
Ankenævnet finder herefter, at Danske Bank i medfør af aftalelovens § 32 ikke var bundet af handlen og derfor var berettiget til at annullere denne.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge Danske Bank at betale erstatning i anledning af handlen.
Som følge heraf træffes følgende
afgørelse:
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.