Spørgsmål om meddelt lånetilsagn til indfrielse af sælgerpantebrev.
| Sagsnummer: | 604/1994 |
| Dato: | 23-08-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om meddelt lånetilsagn til indfrielse af sælgerpantebrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Til finansiering af klagerens køb af en fast ejendom i Københavnsområdet bevilgede indklagedes Rosengårdcenter Afdeling (Fyn) den 1. juni 1994 klageren to lån á 75.000 kr. med fast rente de første 5 år af lånenes løbetid. Det ene lån med rente 12,5% p.a. skulle anvendes til udbetaling og omkostninger, mens det andet lån med rente 13,25% p.a. skulle anvendes til istandsættelse, indbo og gardiner.
Rosengårdcenter Afdeling havde forinden udarbejdet økonomiberegninger for to andre ejendomme, som klageren havde overvejet at købe. I forbindelse hermed havde afdelingen givet tilsagn om lån til udbetalingen og til indfrielse af sælgerpantebrev.
Dokumenterne vedrørende de to lån á 75.000 kr. blev underskrevet af klageren i indklagedes Husum Afdeling den 6. juni 1994, hvor udbetalingen på 55.000 kr. skulle betales til sælger. Under mødet foretog medarbejderen i Husum Afdeling beregninger vedrørende et lån til indfrielse af et sælgerpantebrev på 151.000 kr., som klageren havde mulighed for at indfri til kurs 86, ligesom medarbejderen rettede telefonisk henvendelse til Rosengårdcenter Afdeling herom.
Beløbet til finansiering af udbetalingen blev samme dag trukket på det lån, som var forudsat anvendt til istandsættelse m.v.
I forbindelse med fremsendelse af et ejerpantebrev til klagerens advokat anførte Rosengårdcenter Afdeling i skrivelse af 8. juni 1994:
"Endvidere har køber 14 dages betænkningstid med hensyn til indfrielse af sælgerpantebrevet. Vi afventer sagens videre forløb"
Ifølge klageren gav han advokaten meddelelse om, at sælgerpantebrevet ønskedes indfriet, hvorpå han den 21. juni 1994 rettede henvendelse til indklagedes Rosengårdcenter Afdeling med henblik på udbetaling af lånet hertil. På grund af den ekspederende medarbejders ferie blev han anmodet om at vende tilbage den 27. juni 1994, hvor medarbejderen meddelte, at lånet skulle godkendes, hvilket hun dog ikke mente gav anledning til problemer. Den følgende dag fik han meddelelse om, at lånet ikke kunne godkendes, idet indklagedes samlede udlån til klageren herved ville blive for stort.
Indklagede tilbød herefter et lån på 130.000 kr. til indfrielse af sælgerpantebrevet under forudsætning af, at lånet på 75.000 kr. til istandsættelse m.v. ikke blev etableret.
Klageren valgte i stedet at oprette et pantebrev på 151.000 kr., som blev solgt til kurs 83. Klageren led herved et kurstab på 3 kurspoint eller 4.530 kr. Omkostningerne til stempel, tinglysning og advokatsalær i forbindelse med oprettelse af pantebrevet udgjorde 3.516 kr.
Indklagede har oplyst, at for meget opkrævet rente, 60,94 kr., som følge af at beløbet til udbetalingen blev hævet på lånet til istandsættelse m.v., i juli måned 1994 blev krediteret klagerens konto.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 8.046 kr.
Under sagens forberedelse har indklagede erklæret sig indforstået med pr. kulance at godtgøre klageren 656 kr. svarende til differencen mellem klagerens omkostninger til finansiering af indfrielsen og de omkostninger, der ville være påløbet, såfremt klageren havde accepteret indklagedes tilbud om lån på 130.000 kr. Indklagede har i øvrigt påstået frifindelse.
Klageren har anført, at han i forbindelse med de tidligere påtænkte ejendomskøb var blevet tilbudt lån til indfrielse af sælgerpantebrev, således at lånet til udbetaling og omkostninger blev udvidet hermed. Samtidig blev han tilbudt en rente på 10,5% p.a. med fast rente de første 5 år. Medarbejderen i Husum Afdelingen var meget forundret over, at han ikke havde ønsket lån til indfrielse af sælgerpantebrevet i forbindelse med den indgåede handel, idet han ved at indfri sælgerpantebrevet udover en økonomisk fordel ville have mulighed for kreditforeningsfinansiering af en eventuel ombygning. Medarbejderen fra Rosengårdcenter Afdelingen, der blev kontaktet telefonisk under mødet, kunne ligeledes anbefale lån til indfrielse af sælgerpantebrevet. Da han ønskede at overveje tilbuddet blev det aftalt, at udbetalingen, som skulle betales samme dag, i første omgang blev udbetalt ved træk på lånet til istandsættelse m.v., således at lånet, der skulle finansiere udbetalingen, blev stillet i bero med henblik på udvidelse til indfrielse af sælgerpantebrevet og nedsættelse af renten til 10,5% p.a. Indklagede burde i hvert fald ved hans henvendelse den 21. juni 1994 havde meddelt, at man ikke ville vedstå tilbuddet om finansiering af indfrielsen, idet han på dette tidspunkt sandsynligvis havde kunnet annullere købet af sælgerpantebrevet. Først tirsdag den 28. juni 1994 meddelte indklagede afslaget. Han stolede på indklagedes mundtlige tilsagn og handlede i tillid hertil. Han havde ikke forventning om, at indklagede formelt skulle bekræfte tilbuddet, idet indklagede i forbindelse med tilsagnet om de 2 lån á 75.000 kr. ikke ønskede at afgive et skriftligt lånetilsagn. Hans tab skal ses i forhold til, at han havde ladet sælgeren beholde sælgerpantebrevet, idet indklagedes tilbud om lån på 130.000 kr. mod annullering af det ene lån på 75.000 kr. var økonomisk ufordelagtigt for ham.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med handelen søgte og blev bevilget 2 lån á 75.000 kr. I forbindelse med underskrift af dokumenterne i Husum Afdeling blev muligheden for indfrielse af sælgerpantebrevet drøftet, men der blev ikke givet lånetilsagn, hvilket i givet fald skulle indhentes i Rosengårdcenter Afdelingen, hvor klageren var kunde. Det beklages, såfremt klageren under drøftelserne i Husum Afdeling skulle have fået det indtryk, at han kunne låne til indfrielse af sælgerpantebrevet. Klageren kontaktede ikke Rosengårdcenter Afdeling om finansiering af sælgerpantebrevet før den 27. juni 1994, hvor han meddelte, at han havde bedt sin advokat indfri sælgerpantebrevet, og at han forventede, at indklagede finansierede dette. Årsagen til at beløbet til udbetalingen blev trukket på lånet til istandsættelse m.v. var en bogføringsfejl, som klageren er blevet kompenseret for ved kreditering af for meget opkrævet rente, 60,94 kr. Det afvises, at der var tale om at stille lånet til udbetalingen i bero.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede havde givet klageren tilsagn om et lån til indfrielse af sælgerpantebrevet ud over de to lån, som var blevet bevilget.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.