Afgørelse

Udlån. Afviklingsaftale. Saldokvittering.

Medhold klager


Klageren accepterede den 5. april 1989 ved påtegning af skrivelse af 3. april 1989 fra indklagedes Videbæk afdeling en aftale om afvikling af klagerens engagement med indklagede. I henhold til aftalen skulle engagementet, der i alt udgjorde ca. 302.000 kr., afvikles ved kontant indbetaling af 35.000 kr. senest den 1. maj 1989, hvorefter to af klageren deponerede ejerpantebreve på i alt 150.000 kr. ville blive frigivet. Endvidere skulle der etableres et nyt lån på 108.000 kr. med en månedlig ydelse på 2.150 kr. første gang den 1. maj 1989. Af aftalen fremgik endvidere:

"SALDOKVITTERING:

Når lånet på kr. 108.000 kr. er indfriet, afskriver vi den resterende del af engagementet, kr. 158.653, og De modtager saldokvittering. Bemærk, at saldokvittering selvfølgelig er afhængig af, om De overholder ovennævnte aftale, da vi i modsat fald vil gøre det oprindelige krav gældende mod Dem."

Ved skrivelse af 14. juli 1989 fra afdelingen bekræftedes det, at den tidligere indgåede afviklingsaftale forlængedes til 28. august 1989. Endvidere var i skrivelse anført:

"Såfremt aftalen ikke er opfyldt pr. denne dato vil [indklagede] gøre sit oprindelige krav gældende.

Samtidig gør vi opmærksom på, at De naturligvis skal forrente de aftalte kr. 35.000 kr. fra den oprindelige aftaledag, 1. maj 1989, og frem til den 28. august 1989."

Ved påtegning af 21. juli 1989 bekræftede klageren aftalen.

Den ejendom, hvori ejerpantebrevene var udstedt, havde klageren erhvervet i 1987, og han havde sommermånederne drevet minigolfbane samt en kiosk/grill fra ejendommen. I marts 1989 havde klageren misligholdt et kreditforeningslån i ejendommen, og ejendommen blev begæret på tvangsauktion. Ved hjælp af familielån lykkedes det klageren at afværge auktionen og at opnå en frivillig akkord med sine kreditorer.

Den 6. juni og 13. juli 1989 indbetalte klageren til indklagede i alt 10.000 kr. af de aftalte 35.000 kr. Den 30. august 1989 indbetalte klagerens far til Aktivbanken 25.000 kr., der overførtes til indklagedes afdeling.

Den 14. september 1989 etableredes lånet på 108.000 kr. Klageren havde påbegyndt afviklingen af dette lån den 6. juni 1989 ved betaling af 2 ydelser samt desuden betalt ydelse 28. juni, 3. august og 31. august 1989.

I november/december 1989 solgte klageren, der nu havde bopæl i Spanien, den pantsatte ejendom med overtagelse 1. december 1989. Købesummen udgjorde 850.000 kr. og berigtigedes ved overtagelse af kreditforeningslån, kontant betaling af 200.000 kr. samt udstedelse af sælgerpantebrev på 361.371 kr.

Klagerens advokat, som afsluttede handlen, rettede i december måned 1989 henvendelse til afdelingen vedrørende ejerpantebrevene på 150.000 kr., der fortsat beroede hos afdelingen, idet han ikke var bekendt med indholdet af aftalen fra april 1989 samt 14. juli 1989. For at udlevere de to ejerpantebreve på i alt 150.000 kr. krævede afdelingen i denne forbindelse, at der indbetaltes 20.000, kr., samt at sælgerpantebrevet udleveredes til indklagede til sikkerhed.

Klagerens advokat indbetalte herefter til indklagede 20.000 kr. samt første ydelse på sælgerpantebrevet, 4.517,10 kr., ligesom han overgav sælgerpantebrevet til indklagede. Af det indbetalte beløb krediteredes 10.529,39 kr. på lånet med oprindelig hovedstol 108.000 kr., medens 13.987,71 kr. blev anvendt til dækning af renter vedrørende restbeløbet på 158.653 kr.

I skrivelse af 23. marts 1990 til klageren anførte afdelingen:

"Idet vi henviser til den indgåede aftale af 5. april 1989, forlænget den 14. juli 1989 vedr. afviklingen af Deres engagement, kan vi herved meddele Dem, at Deres udlån nr. [.....] dags dato er i overtræk med kr. 4.375, hvorfor vi må konstatere, at den nævnte aftale ikke er overholdt fra Deres side.

Som det fremgår af nævnte aftale betyder dette, at [indklagede] herved gør sit fulde krav gældende. Det fulde krav udgør dags dato 258.685 kr. excl. renter fra april 1989."

Efter gennem sin advokat at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at vedstå den mellem klageren og indklagede indgåede aftale om afvikling af engagementet, og at lånet på 108.000 kr. yderligere krediteres for beløbet 13.987,71 kr.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at den beskedne overskridelse for så vidt angår fristen for betaling af beløbet på 35.000 kr., hvoraf 10.000 kr. allerede var betalt, ikke af indklagede kan påberåbes som misligholdelse, idet beløbet blev modtaget af indklagede uden forbehold. Samtidig etablerede indklagede det nye lån på 108.000 kr. uden at tilkendegive, at man ikke ville vedstå den tidligere aftale. Indklagede modtog primo januar 1990 i alt 24.517,10 kr., hvoraf alene ca. 10.500 kr. krediteredes lånet på 108.000 kr. Først på et møde afholdt den 1. juli 1990 oplyste indklagede, at restbeløbet på ca. 14.000 kr. var krediteret den del af det oprindelige engagement, 158.653 kr., som indklagede ifølge aftalen ville frafalde. Klageren bestrider, at der mellem parterne er indgået en aftale om, at fristoverskridelsen på 2 dage skulle bevirke, at indklagede fortsat skulle have pant i ejerpantebrevene, ligesom klageren bestrider, at der skulle være indgået aftale om forrentning af de 158.653 kr. Først ved indklagedes skrivelse af 23. marts 1990 blev misligholdelse gjort gældende. Det bestrides, at der på dette tidspunkt forelå misligholdelse, idet indklagede ved modtagelsen af beløbet på ca. 24.500 kr. primo januar 1990 var fyldestgjort for et beløb, som rakte 12 måneder frem. De betalte beløb er modtaget uden forbehold, ligesom klageren fortsat betaler på lånet.

Indklagede har til støtte for sin principiale påstand om afvisning anført, dels at sagens faktum ikke kan belyses i tilstrækkeligt omfang gennem fremlæggelse af skriftligt materiale, men kræver vidneførelse, dels at klagers engagement ikke angår et privatkundeforhold.

Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse har indklagede anført, at aftalen af 5. april 1989 med senere ændring er bortfaldet som følge af klagerens misligholdelse. Således blev det ved den første forlængelse af dekortaftalen ved indklagedes skrivelse af 14. juli 1989 understreget, at det oprindelige krav ville blive gjort gældende, hvis beløbet på 35.000 kr. ikke blev indbetalt senest den 28. august 1989. Ved drøftelser med klageren ultimo august 1989 accepterede indklagede, at aftalen skulle løbe videre, dog mod at pant i ejerpantebrevene opretholdtes, ligesom det betingedes, at det oprindelige engagement på ca. 300.000 kr. skulle forrentes fra den 1. maj til 31. august 1989. Aftalen misligholdtes dog allerede i oktober/november 1989 og trådte således ud fra kraft. Det bestrides endvidere, at klageren ikke blev oplyst om, hvorfor alene ca. 10.500 kr. den 5. januar 1990 krediteredes på lånet på 108.000 kr. Baggrunden for aftalen om det ekstraordinære afdrag på gælden i forbindelse med salget af ejendommen var, at salgsprisen blev væsentligt højere end forudsat under akkordforhandlingerne. Det bestrides, at indklagede var uberettiget til af det beløb, der fremsendtes primo januar 1990, at anvende ca. 14.000 kr. til dækning af renter på det samlede engagement, mens det resterende beløb anvendtes til nedbringelse af lånet på 108.000 kr. At denne indbetaling uden videre skulle gå til dækning af løbende månedlige ydelser ligger uden for aftalen om betalingen af det ekstraordinære afdrag på engagementet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det forhold, at klagerens gæld til indklagede er opstået i forbindelse med klagerens erhvervsvirksomhed, findes ikke at burde medføre afvisning af klagen, idet den omstridte aftale om afvikling af gælden må anses for indgået i forbindelse med virksomhedens ophør. Klagen findes heller ikke at burde afvises af bevismæssige grunde.

Forsinkelsen med indbetalingen af beløbet på 35.000 kr. i slutningen af august 1989 var kun på nogle få dage, og det findes ikke mod klagerens benægtelse godtgjort, at klageren som følge af denne forsinkelse har accepteret dels at give afkald på at få ejerpantebrevene frigivet, dels at forrente den fulde oprindelige gæld i perioden fra 1. maj til 31. august 1989. Det bemærkes herved, at indklagede efterfølgende oprettede lånet på 108.000 kr. i overensstemmelse med den indgåede afviklingsaftale.

Det må herefter lægges til grund, at indklagede - uanset at salgsprisen for ejendommen blev større end forventet - ikke har været berettiget til over for klagerens advokat at betinge udleveringen af ejerpantebrevene af, at der blev indbetalt et yderligere ekstraordinært afdrag, og at klageren har krav på, at hele det i begyndelsen af januar 1990 indbetalte beløb på 24.517,10 kr. krediteres lånet på oprindelig 108.000 kr.

Da det som anført må lægges til grund, at indklagede ikke har været berettiget til at forlange et yderligere ekstraordinært afdrag, findes der endvidere at måtte gives klageren medhold i, at det indbetalte beløb på 24.517,10 kr. skal medregnes ved opgørelsen af, hvorvidt afdragsaftalen vedrørende lånet på oprindelig 108.000 kr. var overholdt i marts 1990, og afdragsaftalen kan herefter ikke anses for misligholdt på dette tidspunkt. Indklagedes ophævelse af afviklingsaftalen ved skrivelsen af 23. marts 1990 var derfor ikke berettiget.

Ankenævnet tager således i det hele klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

Indklagede bør anerkende, at den mellem klageren og indklagede indgåede afviklingsaftale af april 1989 med senere ændring ikke af indklagede kunne ophæves som misligholdt i marts 1990, og indklagede bør kreditere det som led i aftalen oprettede lån på oprindelig 108.000 kr. for yderligere 13.987,71 kr. med valør den 5. januar 1990. Klagegebyret tilbagebetales klageren.