Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Manglende præcisering af påstande og anbringender.

Sagsnummer: 464 /1989
Dato: 16-02-1990
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lis Frisenette, Ole Simonsen
Klageemne: Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Ledetekst: Manglende præcisering af påstande og anbringender.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham et tab, han hævder at have lidt i forbindelse med køb af rejsechecks hos indklagede, samt at indklagede dokumenterer sin påstand om, at klageren i 1986 skulle have optaget et lån på ca. 15.000 kr.

Klagen har været forelagt indklagede, som har oplyst, at klagerens engagement med indklagede er opsagt, og fordringen overgivet til inkasso. Klageren har i 1987 købt rejsechecks i indklagedes finanscenter, som tidligere af klageren er blevet foreholdt, at der skulle være visse problemer vedrørende disse rejsechecks. Klageren har dog ikke overfor indklagedes finanscenter kunnet oplyse, hvori disse problemer bestod.

Sekretariatet har i skrivelse af 15. december 1989 meddelt klageren, at man formoder, at han ved oprettelsen af ovennævnte lån har faet udleveret en kopi af lånedokumentet. Anmodning om udlevering af en eventuel kopi bedes rettet til indklagede. Sekretariatet anmodede endvidere klageren om at præcisere, hvad han ønskede at opnå for så vidt angår spørgsmålet om rejsecheckene.

Ved skrivelse af 22. december 1989 afviste sekretariatet klagen, da det ikke var muligt at behandle klagen på det foreliggende grundlag.

Denne afgørelse har klageren begæret indbragt for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Da klageren trods opfordring ikke har præciseret sine påstande og anbringender, og da det ikke er muligt at behandle klagen på det foreliggende grundlag, tiltrædes det, at klagen er afvist.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.