Indsigelse mod pengeinstituts modtagelse af formidlingsprovision fra provisionsbærende fonde, som klageren havde investeret i. Spørgsmål om der forelå en kvalitetsforbedrende service, der var proportional med den modtagne betaling.
| Sagsnummer: | 261/2019 |
| Dato: | 31-03-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Anders Holkmann Olsen, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby og Lisbeth Baastrup Burgaard |
| Klageemne: |
Afvisning - anden myndighed § 4
Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod pengeinstituts modtagelse af formidlingsprovision fra provisionsbærende fonde, som klageren havde investeret i. Spørgsmål om der forelå en kvalitetsforbedrende service, der var proportional med den modtagne betaling. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod Danske Banks modtagelse af formidlingsprovision fra provisionsbærende fonde, som klageren havde investeret i. Spørgsmål om der forelå en kvalitetsforbedrende service, der var proportional med den modtagne betaling.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en række værdipapirdepoter, der indeholdt forskellige værdipapirer, herunder investeringsbeviser, hvoraf der var tale om betydelige investeringer i forskellige afdelinger i Investeringsforeningen C WorldWide.
Klageren har oplyst, at hans investeringer var foretaget som ”execution only”, og at han derfor ikke modtog rådgivning fra banken i forbindelse med investeringerne.
Det fremgik af en ”Investering – Omkostningsrapport” fra banken for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2019, at værdien af klagerens samlede værdipapirportefølje pr. 31. december 2019 var 25.328.413 kr., heraf udgjorde 8,5 % frie midler, 87,5 % ratepensionsmidler og 4% aldersopsparingsmidler.
Af oversigten over produktomkostninger i klagerens investeringsrapport fremgik, at banken i 2018 havde modtaget en formidlingsprovision på 24.407 kr.
Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere gældende fra den 19. august 2019 fremgik blandt:
”Yderligere information om dit kundeforhold
- Samarbejdspartnere og provision
I nogle tilfælde får vi provision eller andet vederlag, når vi sælger en samarbejdspartners produkter, eller når vi henviser til en anden virksomhed. …”
Af en oversigt, som var en del af forretningsbetingelserne, fremgik, hvilke samarbejdspartnere, som banken modtog provision fra. Der var tale om en række samarbejdspartnere på investeringsområdet, og det var anført, at en oversigt over provisionernes størrelse kunne findes på bankens hjemmeside eller kunne oplyses i banken.
Banken har oplyst, at klageren, i forbindelse med at han indgik depotaftaler mv. med banken, ligeledes modtog en oversigt over provisioner på investeringsområdet med angivelse af størrelsen af den formidlingsprovision, som banken modtog fra sine samarbejdspartnere.
Banken har endvidere oplyst, at den løbende oplyser sine kunder om, at den modtager formidlingsprovision. Kunderne oplyses årligt herom i depotoversigten. Før MIFID II’s ikrafttræden oplyste banken provisionssatsen i procent i den årlige depotoversigt. Efter MIFID II oplyser banken også om provisioner modtaget og beholdt angivet i beløb.
I 2018 opdelte banken kunderne i fire grupper afhængigt af størrelsen af kundernes investerede midler i provisionsbetalende fonde: Gruppe D, Basis Investment Services, hvor de investerede midler udgjorde mellem 0 kr. og 600.000 kr., og formidlingsprovisionen var mellem 0 kr. og 1.799 kr.; gruppe C, hvor de investerede midler udgjorde mellem 600.000 kr. og 2,7 mio. kr., og formidlingsprovisionen var mellem 1.800 kr. og 7.999 kr.; gruppe B, hvor de investerede midler udgjorde mellem 2,7 mio. kr. og 16 mio. kr., og formidlingsprovisionen var mellem 8.000 kr. og 47.999 kr. og gruppe A, hvor de investerede midler udgjorde over 16 mio. kr., og formidlingsprovisionen var over 48.000 kr.
Kunder i gruppe D fik som basis kvalitetsforbedrende tiltag blandt andet adgang til at handle en bred vifte af finansielle instrumenter via banken, adgang til rådgivning om de provisionsbetalende fonde og adgang til Investment Insight (en dybdegående analyse af markedet med et længere tidsperspektiv). Kunder i gruppe C fik herudover adgang til Investment Update (en opdatering om markedet hvert kvartal). Kunder i gruppe B blev herudover løbende inviteret til webinar om investering.
Banken har oplyst, at klageren var placeret i gruppe B.
Af en ”Temaundersøgelse om kvalitetsforbedrende service” af 5. februar 2019 fra Finanstilsynet fremgik resultaterne af en temaundersøgelse, som Finanstilsynet havde gennemført. Rapporten belyste, hvordan syv udvalgte pengeinstitutter i praksis havde udmøntet reguleringen om henholdsvis ”kvalitetsforbedrende service” og ”proportionalitet” i deres forretningsmodeller. Undersøgelsen bidrog samtidig med Finanstilsynets fortolkning af reguleringen og opstillede en række minimumskrav til forretningsmodellerne.
I maj 2019 gjorde klageren over for banken indsigelse mod, at banken i 2018 havde modtaget og beholdt 24.407 kr. i formidlingsprovision.
I juni 2019 afviste banken klagerens indsigelser og anførte, at bankens håndtering af kravene til kvalitetsforbedrende tiltag levede op gældende lovgivning.
Parternes påstande
Den 2. juli 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal refundere den modtagne formidlingsprovision på 24.407 kr. for 2018 til de relevante depoter samt yderligere modtagne formidlingsprovisioner frem til Ankenævnets afgørelse.
Danske Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sagen ikke skal afvises.
MIFID II reglerne trådte i kraft for formidlingsprovisioner fra investeringsforeninger pr. 1. januar 2018. Han er bekendt med, at repræsentanter for Finanstilsynet har omtalt 2018 som ”et fjumreår” med hensyn til kvalitetsforbedrende services.
Finanstilsynets temaundersøgelse om kvalitetsforbedrende services adresserede den manglende overholdelse af reglerne, men Danske Bank anfører blot, at ”finanssektorens brancheforening er i dialog med Finanstilsynet om forståelse af temarapporten”.
Denne passivitet og sendrægtighed bør Ankenævnet beskytte forbrugerne imod konsekvenserne af. Han er af den overbevisning, at hans klage vil få den mest reelle behandling hos en uafhængig instans som Det finansielle ankenævn og ikke hos Finanstilsynet, der taler om ”fjumreår” i stedet for ikrafttrædelsesdato.
Banken definerer sig selv som rådgivningsbank og mener derfor ikke, at den behøver at levere kvalitetsforbedrende services i forhold til MIFID II reglerne, da banken pr. definition er værdiskabende.
Banken har ikke sandsynliggjort en sammenhæng imellem den modtagne/tilbageholdte formidlingsprovision og de kvalitetsforbedrende services, som banken har anført, at den yder.
Banken omtaler en række generelle services, som kommer alle kunder til gode, og ikke kun kvalitetsforbedrende services, der specifikt kommer kunder til gode, som aflejrer formidlingsprovision hos Danske Bank.
Banken anfører, at han har adgang til at modtage særlig rådgivning om de provisionsbetalende fonde. En sådan rådgivning er aldrig ydet til ham. Hans erfaring er, at bankens rådgivere alene taler om Danske Invest og ikke om de eksterne fonde, som han langt overvejende har investeret i, og som banken modtager formidlingsprovision fra.
Han er i den periode, hvor MIFID II har været gældende, ikke blevet kontakt af banken angående rådgivning om sine investeringer. Han er i øvrigt kun blevet kontaktet en gang i de 13 år, han har været kunde i Danske Bank. Det kan dog oplyses, at han var ansat i Danske Bank i de første ti år af kundeforholdet. Han har ikke oplevet, at banken tilbød en særlig rådgivning om f.eks. Investeringsforeningen C WorldWides produkter, uanset at de er kilden til den væsentligste del af den formidlingsprovision, som banken har modtaget på hans vegne.
Banken omtaler Investment Insight som en dybtgående analyse af markedet. Der er tale om et overfladisk produkt, der indeholder en begrænset faglig argumentation for de beskrivelser/råd, der gives. Han kan forstå, at Investment Insight er prisfast til 1,800 kr. pr. år. Dette ”værdifulde” dokument er kun begrænset tilgængeligt for kunden i netbanken/tabletbanken.
Banken omtaler endvidere et notat kaldet Investment Update, der om muligt er endnu mindre indholdsrigt end Investment Insight. Alligevel bruger banken det som begrundelse for at modtage formidlingsprovision fra 1.800 kr. til 8.000 kr. Produktet er ligesom Investment Insight kun begrænset tilgængeligt for kunden i netbanken/tabletbanken.
Banken tilbyder et andet produkt til fri download på bankens hjemmeside – et produkt der er betydeligt mere dybdeborende end Investment Insight, men frit tilgængeligt for alle, uanset om man er kunde i Danske Bank eller ej.
Bankens sammenligning af priser hos en uafhængig investeringsrådgiver er ikke dokumenteret. Så længe banken ikke ønsker at fremlægge denne dokumentation, bør Ankenævnet se bort fra sammenligningen.
Banken har ikke besvaret hans spørgsmål om webinar og prisfastsættelsen heraf, herunder hvordan de er prisfastsat i forhold til gruppemøder med institutionelle investorer.
Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at betingelserne for modtagelse af tredjepartsbetalinger er reguleret i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november 2017 om tredjepartsbetalinger m.v.
Vurderingen af, om bankens kvalitetsforbedrende tiltag er proportionale med den modtagne og beholdte provision, egner sig ikke til at være genstand for en vurdering baseret på en specifik kundes subjektive forhold, men skal vurderes overordnet og samlet ud fra bankens servicemodel og organisering. Vurderingen af overholdelsen af bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. og dermed om de kvalitetsforbedrende tiltag er tilstrækkelige, er et tilsynsretligt anliggende, der henhører under Finanstilsynet.
Finanssektoren er via sin brancheorganisation, Finans Danmark, i løbende drøftelse med Finanstilsynet om forståelsen af reglerne og tilsynets temaundersøgelse fra februar 2019.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at bankens model for kvalitetsforbedrende services lever op til gældende ret og Finanstilsynets fortolkningsbidrag i temaundersøgelsen fra februar 2019.
Banken yder ikke-uafhængig investeringsrådgivning.
De kvalitetsforbedrende tiltag er proportionale med den formidlingsprovision, som banken har modtaget og beholdt.
De kvalitetsforbedrende services er egnede til at øge kvaliteten af de tjenesteydelser, som banken leverer til kunden.
Banken leverer løbende kvalitetsforbedrende tiltag. De kvalitetsforbedrende tiltag har en mærkbar effekt for kunden.
De kvalitetsforbedrende tiltag er værdiansat inden for rammerne af, hvad der må vurderes proportionalt.
Banken har sammenholdt værdien af sine kvalitetsforbedrende tiltag med sammenlignelige ydelser hos eksterne uafhængige investeringsrådgivere. Sammenligningen viser, at værdiansættelsen af bankens ydelser er proportional.
Klageren er en detail investor. Det er ikke relevant, hvorledes banken fastsætter priser for ydelser til det institutionelle kundesegment.
Ankenævnets bemærkninger
Betingelserne for modtagelse af tredjepartsbetalinger er reguleret i bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november 2017 om tredjepartsbetalinger m.v.
Af en ”Temaundersøgelse om kvalitetsforbedrende service” af 5. februar 2019 fra Finanstilsynet fremgik resultaterne af en temaundersøgelse, som Finanstilsynet havde gennemført. Rapporten belyste, hvordan syv udvalgte pengeinstitutter i praksis havde udmøntet reguleringen om henholdsvis ”kvalitetsforbedrende service” og ”proportionalitet” i deres forretningsmodeller. Undersøgelsen bidrog samtidig med Finanstilsynets fortolkning af reguleringen og opstillede en række minimumskrav til forretningsmodellerne.
Banken har oplyst, at Finanssektoren via sin brancheorganisation, Finans Danmark, er i løbende drøftelse med Finanstilsynet om forståelsen af reglerne og tilsynets temaundersøgelse fra februar 2019.
Det fremgår af § 17 i Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v., at Finanstilsynet påser overholdelsen af bekendtgørelsen.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at overholdelsen af bekendtgørelsen om tredjepartsbetalinger m.v. i forhold til den af Danske Bank modtagne og beholdte formidlingsprovision fra provisionsbetalende fonde, herunder formidlingsprovision fra de provisionsbetalende fonde, som klageren har investeret i, må være et tilsynsanliggende, der hører under Finanstilsynet.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 4 falder sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder uden for Ankenævnets kompetence. På baggrund heraf afviser Ankenævnet at behandle sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.