Afgørelse

Krav om erstatning for Østjydsk Banks rådgivning om ikke at sælge klagernes beholdning af Østjydsk Bank A/S aktier

Indledning

Sagen vedrører en indsigelse om erstatning blandt andet på grund af rådgivning om ikke at sælge klagernes beholdning af Østjydsk Bank A/S aktier

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, der er født i henholdsvis 1945 og 1954, er kunder hos Østjydsk Bank, hvor de blandt havde hver sit Kapitalpensionsdepot og Selvpensionsdepot med beholdninger af Østjydsk Bank aktier.

Banken har oplyst, at klagernes Østjydsk Bank aktier, med undtagelse af tre aktier i selvpensionsdepoterne, der blev købt i 2005 til kurs 500, blev købt i årerne 1992-1998.

I marts og februar 1998 købte M og H efter det oplyste henholdsvis 103 og 121 Østjydsk Bank aktier, der blev anbragt i deres kapitalpensionsdepoter.

M fyldte i 2005 60 år og H gik efter det oplyste på førtidspension i 2006.

Efter det oplyste solgte klagerne i 1996, 1998, 2001 og 2006 tegningsretter til deres Østjydsk Bank aktier.

H solgte den 2. maj 2007 tegningsretter til Østjydsk Bank aktier til kurs 23,00 til en samlet kursværdi på 5.865 kr. M solgte efter det oplyste ligeledes tegningsretter i 2007.

H købte den 16. maj 2007 to stk. aktier i banken til klagernes barnebarns børneopsparingsdepot -088 til kurs 1252.

Banken har under sagen fremlagt klagernes årsudskrifter fra banken for årerne 2007 til 2011.

Af M’s årsudskrift fra banken for 2007 fremgår, at M pr. 31. december 2007 havde samlet 350 stk. Østjydsk Bank aktier, 303 stk. i kapitalpensionsdepot -155 og 47 stk. i selvpensionsdepot -040. Kursen var 1.011,76 og aktiernes samlede kursværdi 354.116 kr.

Af H’s årsudskrift fra banken for 2007 fremgår, at H pr. 31. december 2007 havde samlet 255 Østjydsk Bank aktier, 221 stk. i kapitalpensionsdepot -154 og 34 stk. i selvpensionsdepot -057. Kursen var 1.011,76 og aktiernes samlede kursværdi 257.998,80 kr.

Den 31. december 2008 var kursen på bankens aktie 401,88, og den samlede kursværdi på M’s og H’s aktier i banken var på henholdsvis 140.660,38 kr. og 102.481,13 kr.

Den 31. december 2009 var kursen på bankens aktie 429,78, og den samlede kursværdi på M’s og H’s aktier i banken var henholdsvis 150.426,29 kr. og 109.596,30 kr.

Henholdsvis den 19. og 22. november 2010 solgte klagerne deres beholdninger af Østjydsk Bank aktier til kurs 385.

Den 23. november 2011 købte klagerne hver 10 aktier i banken til kurs 378.

Klagerne var i 2007, 2008, 2009 og 2010 i kontakt med banken. Klagerne har oplyst, at de blev rådgivet til ikke at sælge deres aktier i banken. Banken har bestridt dette.

I marts 2014 købte H yderligere otte aktier i banken til klagernes barnebarns børneopsparingsdepot til kurs 30,00.

Klagerne sendte den 22. marts 2016 en klage til banken og klagede over, at deres bankrådgiver fra slutningen af 2007 og frem havde rådgivet dem til ikke at sælge deres Østjydsk Bank aktier og krævede deres tab erstattet. Banken afviste, at der var handlet erstatningspådragende.

Parternes påstande

Den 13. maj 2016 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Østjydsk Bank skal betale klagerne erstatning.

Østjydsk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at deres bankrådgiver i slutningen af 2007 og ved efterfølgende samtaler i 2008 og 2009 rådgav dem til ikke at sælge deres aktier i Østjydsk Bank.

Kursen på bankaktierne faldt fra 2007 og frem. Bankens rådgivning var skyld i, at de i 2010, da de solgte aktierne, realiserede et tab i forhold til, hvis aktierne var blevet solgt i 2007 eller 2008.

Da de konfronterede deres rådgiver med, at aktierne burde have været solgt senest i 2008 oplyste rådgiveren, at det ikke have været muligt, da aktierne var placeret i deres pensionsdepoter. Rådgiverne og banken burde have været opmærksom på, at M var fyldt 60 år i 2005, og at H var gået på førtidspension i 2006, og at det derfor ikke var en hindring for et salg.

Deres bankrådgiver burde have vejledt dem til at sælge aktierne i 2008. De afstod fra at sælge aktierne i tiltro til, at deres rådgiver vejledte dem bedst muligt i forhold til deres situation.

Banken har handlet i strid den såkaldte 20%-regel. De blev aldrig rådgivet om grænsen på 20 %. De blev først bekendt med reglen, da deres rådgiver efter de havde solgt aktierne oplyste, at de havde overskredet grænsen for antal af samme aktie pr. pensionsdepot. Det var banken der købte yderligere aktier til dem, når der var overskud på kontiene tilknyttet depoterne. Banken burde have forhindret, at der blev investeret i strid med 20%-reglen.

Banken oplyste ikke, at der i alle de år de ejede aktierne var blevet betalt skat. De blev først opmærksomme herpå, da de efter salget af aktierne fik et større beløb tilbage i skat.

De købte efterfølgende hver 10 stk. aktier i Østjydsk Bank for at blive en del af bankens fordelsprogram.

Østjydsk Bank har anført, at banken ikke er enig i klagernes beskrivelse af hændelsesforløbet. Klagernes rådgiver erindrer ikke at have talt med klagerne om deres aktier i 2007-2010.

Bankens system indeholder heller ikke notater om, at klagerne modtog rådgivning vedrørende deres aktiebeholdning i de angivne år.

Klagerne har ikke lidt et tab. Hovedparten af aktierne blev købt til en lavere kurs end salgskursen.

Banken bestrider at have handlet erstatningspådragende.

Såfremt banken, som følge af ansvarspådragende rådgivning i årene 2007-2010, var skyld i, at klagerne led et tab, er klagernes erstatningskrav forældet, idet forældelsesfristen efter de almindelige regler løb fra rådgivningstidspunkterne.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne solgte i november 2010 samtlige deres aktier i Østjydsk Bank i kapital- og selvpensionsdepoterne til kurs 385. Depoterne bestod af 100 % Østjydsk Bank aktier.

Klagerne har blandt andet gjort gældende, at banken ved flere samtaler i 2007 og 2008 rådgav dem til ikke at sælge aktierne, og at banken i strid med 20 % reglen og uden at informere klagerne herom lod deres pensionsdepoter bestå af 100 % Østjydsk Bank aktier.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen for bankens eventuelle erstatningskrav er tre år. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal den treårige forældelsesfrist, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Ankenævnet finder, at den treårige forældelsesfrist senest løb fra 2010, da klagerne solgte aktierne i Østjydsk Bank og efter det af klagerne oplyste blev gjort opmærksom på den såkaldte 20%-regel for sammensætning af en pensionsopsparing i et pengeinstitut.

Et eventuelt erstatningsansvar var derfor forældet, da sagen blev indbragt for Ankenævnet den 13. maj 2016, og klagerne får allerede derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnet finder i øvrigt ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at klagerne får medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.