Spørgsmål om en ændring af investeringsområdet for klagerens ratepension skete i henhold til aftale
| Sagsnummer: | 37/2004 |
| Dato: | 29-09-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Ratepension - placering
Passivitet - værdipapirer/investering |
| Ledetekst: | Spørgsmål om en ændring af investeringsområdet for klagerens ratepension skete i henhold til aftale |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om en ændring af investeringsområdet for klagerens ratepension skete i henhold til aftale med klageren.
Sagens omstændigheder.
Den 16. december 1992 underskrev klageren, der er født i 1929, et tillæg til sin ratepensionsaftale med indklagede. Ratepensionen havde hidtil været tilknyttet indklagedes puljeordning, men skulle fra 3. november 1992 tilknyttes indklagedes "Pensionsinvest Individuel Investering". Af aftalen fremgår:
"Der må ikke investeres i danske eller udenlandske aktier. Der må dog gerne købes investeringsforeningsbeviser, hvor formuen er placeret i udenlandske obligationer."
Med virkning fra den 27. januar 2000 skete en omregistrering af ratepensionen således, at ordningen kunne placeres i aktier.
Klageren bestrider, at ændringen af 27. januar 2000 skete efter aftale med ham. Indklagede har anført, at man ikke kan fremlægge skriftlig aftale om ændringen.
Indklagede har yderligere anført, at det var den finansielle rådgiver tilknyttet klageren, som foretog registreringen af ændringen. Senere samme dag blev der registreret en ændring af udbetalingstidspunktet for ratepensionen fra 1999 til 2005. Medarbejderen erindrer, at han foretog ændringerne på foranledning af en anden person hos indklagede, formodentlig klagerens investeringsrådgiver, men han kan ikke længere huske begrundelsen for ændringen.
Indklagede har fremlagt udskrift af et kundekommentarsystem, hvoraf fremgår, at klageren den 27. januar 2000 var blevet kontaktet, herunder blandt andet om aktier. Indklagede oplyste, at man ikke umiddelbart kan identificere pågældende medarbejder. Indklagede har yderligere fremlagt to genudskrevne fondsnotaer af 2. februar 2000 vedrørende klagerens køb af investeringsbeviser i Danske Invest Danmark og Danske Invest Verden for ca. 425.000 kr. til klagerens ratepension.
Ved skrivelse af 13. oktober 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren konstaterede, at ratepensionens midler var placeret med 45% i aktier og forespurgte, hvorfor indklagede havde investeret "i så mange aktier i modstrid med, hvad jeg mener, vi tidligere havde aftalt", ligesom klageren forespurgte, hvorfor indklagede ikke havde reageret under hensyn til, at udbetalingstidspunktet nærmede sig. Klageren anførte, at ordningen havde haft en negativ forrentning i de seneste år, og anmodede om en redegørelse. Klageren anførte samtidig, at der sikkert ikke kunne "blive tale om en økonomisk erstatning", selvom han fandt, at det ville være rimeligt. Ved skrivelse af 31. s.m. kommenterede indklagede skrivelsen og anførte blandt andet, at hvis klageren var af den opfattelse, at aktier ikke længere passede med hans risikoprofil, anmodede man ham om at overveje en omlægning til en ordning uden aktier eller en anden placering af formuen.
Efter at klageren ved skrivelse af 9. december 2002 var fremkommet med yderligere betragtninger om forvaltningen af pensionsmidlerne, foreslog indklagede klageren at komme til et møde med henblik på en drøftelse af hans pensionsordninger m.v.
Primo marts 2003 blev der afholdt et møde med klageren og dennes revisor. Efter mødet meddelte indklagede ved skrivelse af 28. marts 2003, at man ikke var i besiddelse af en aftale af 27. januar 2000, hvor ratepensionens placering blev ændret således, at denne også kunne placeres i aktier. Indklagede oplyste samtidig om midlernes procentvise fordeling mellem aktier og obligationer ultimo.
Ved skrivelse af 17. juli 2003 til indklagede anførte klageren blandt andet:
"Banken kan altså ikke dokumentere årsagen til strategiskiftet den 27/1 2000, og det står fast, at jeg - som jeg også gav udtryk for på mødet - bestemt ikke har bedt om, at sammensætningen skulle ændres til fordel for investering i aktier. Jeg havde, som også nævnt på mødet, godt et halvt år forinden fået udbetalt min kapitalpension og besluttet mig for netop at undlade at investere i papirer som følge af usikkerheden i markedet og det faktum, at aktierne gennem slutningen af 1990'erne var pumpet kraftigt op - hvilket var almindeligt kendt, det stod i alle aviser (også) dengang. Man kan trække på skuldrene af en kontant anbringelse, men man har jo intet værditab ud over inflationen med fradrag af renterne.
Det er på baggrund af foranstående min klare opfattelse, at forholdet er ansvarspådragende og at banken må tage det økonomiske ansvar for omlægningen 27/1 2000, således at jeg stilles som om omlægningen ikke var sket."
I skrivelsen anmodede klageren samtidig om, at indklagede foretog en beregning, som viste, hvad han havde mistet set i forhold til en uændret placering af ratepen-sionsordningen.
Ved skrivelse af 26. august 2003 fremsendte indklagede en beregning, der viste, at ratepensionens værdi pr. 31. juli 2003 ville have været 353.593,51 kr. større, såfremt ændringen pr. 27. januar 2000 ikke var foretaget. Indklagede anførte samtidig, at man var indstillet på at finde en for begge parter tilfredsstillende løsning. I denne forbindelse ville man lægge vægt på, at klageren løbende havde modtaget oplysninger, hvoraf fremgik, at der var investeret i aktiebaserede investeringsbeviser, og at klageren - såfremt han var af den opfattelse, at investeringen udelukkende var placeret i obligationer - burde have undret sig over udviklingen i kapitalen.
Under en yderligere korrespondance tilbød indklagede ved skrivelse af 11. november 2003 at indsætte 22.335,65 kr. på ratepensionen. Beløbet dækkede perioden 1. februar 2000 - 31. januar 2001 og svarede til, at ordningen fortsat havde været placeret i en ordning uden aktier frem til udgangen af januar 2001. Baggrunden for indklagede tilbud var Ankenævnets afgørelse af 26. august 2003 i sag nr. 77/2003. Klageren accepterede ikke forslaget.
Af oversigt pr. 30. juni 2000 indeholdende en værdiopgørelse af ratepensionen fremgår:
"Værdiopgørelse | 30.06.1999 | 31.12.1999 | 30.06.2000 |
Indestående på kontantkonto | 598 kr. | 17.235 kr | 12.700 kr |
Kursværdi af depot | 923.981 kr. | 939.868 kr | 996.400 kr |
Vedhængende obligations-renter | 13.655 kr. | 12.646 kr | 7.642 kr |
Vedhængende kontantrenter | 127 kr. | 0 kr | 330 kr |
I alt | 938.361 kr. | 969.749 kr | 1.017.072 kr |
…
Tilstræbt fordeling af opsparing pr. 30 juni 2000 *)
Kontant | 0% |
Danske obligationer | 35% |
Indeksobligationer | 10% |
Danske aktier | 13% |
Udenlandske aktier | 42% |
Udenlandske obligationer | 0% |
Fordelingen tilpasses løbende af banken.
…
*) Opsparingens faktiske fordeling kan afvige fra de viste procenter."
Indklagede fremsendte efterfølgende tilsvarende oversigter. Pr. 31. december 2000 var ordningens værdi 1.005.529 kr. Pr. 30. juni 2001 var ordningens værdi 1.028.749 kr. En oversigt pr. 30. juni 2002 viste en værdi pr. denne dato på 971.227 kr.
Ved skrivelse af 9. januar 2004 anførte indklagede, at man havde konstateret, at klageren ikke havde reageret på fremsendte ændringsaftaler til ratepensionsordningen i november og december 2003, ligesom klageren i skrivelse af 19. november 2003 havde givet udtryk for, at han ikke ønskede at skifte fra aktier til udelukkende obligationer, da han ikke anså tidspunktet for gunstigt, hvorfor fordelingen - som den havde været, siden indklagede ændrede den i januar 2000 - ønskedes opretholdt indtil videre. Man betragtede skrivelsen af 19. november 2003 som en accept af, at ratepensionsordningen korrekt var placeret i en ordning med aktier og havde været det siden januar 2000.
Ved skrivelse af 30. januar 2004 protesterede klageren mod indholdet af indklagedes skrivelse af 9. s.m., idet han fandt, at indklagede forsøgte at lægge ham ord og meninger i munden, som han ikke havde givet udtryk for.
Den 18. februar 2004 blev ratepensionsordningen overført til et andet pengeinstitut.
Parternes påstande.
Klageren har den 3. februar 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham pr. 18. februar 2004, som om ændringen i ratepensionsordningen pr. 27. januar 2000 ikke havde fundet sted, herunder renter fra 18. februar 2004. Subsidiært bør indklagede betale 353.593,51 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har vedstået sit tilbud om betaling af 22.335,65 kr. forrentet med rentesatsen for ratepensionskonto fra 31. januar 2001.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han på baggrund af et livslangt samarbejdsforhold har haft tillid til indklagede. Dette medførte blandt andet, at han blev overflyttet til indklagedes erhvervsafdeling med løfte om, at han ville blive betragtet som en VIP-kunde. Han opfattede derfor ikke sin rolle som den, der kunne forventes at korrekturnærlæse indklagedes materiale og finde mulighed for at orientere indklagede om eventuelle fejl.
Indklagede har uden hans viden og samtykke med virkning fra 27. januar 2000 ændret ratepensionsordningen fra en ordning uden aktier til at indeholde en ikke ubetydelig aktieandel. Det deraf følgende tab påhviler indklagede.
Han har andre aftaler om pensionsordninger med indklagede, og disse foreligger skriftligt dokumenterede.
Den person, som han nogle gange og muligvis også den 27. januar 2000 havde kontakt med hos indklagede, var fra indklagedes "Finanscenter København" afdeling. Drøftelserne havde intet med ratepensionsordningen at gøre. Pensionskonti henhører under indklagedes "Finansiel Rådgivning" afdeling, med hvilken han ikke siden den 16. december 1992 har været i kontakt.
De fremlagte udskrifter af fondsnotaer af 2. februar 2000 angiver investering i investeringsbeviser, men det fremgår ikke, at der er tale om aktier. Ordet "aktier" forekommer ikke i notaerne.
Det har været hans opfattelse, at indklagedes systemer af sikkerhedsgrunde er indrettet således, at det kan spores, på hvilket grundlag og af hvem en ændring foretages. En ændring sker ikke "af sig selv", medmindre det er en systemfejl, som muligt kan have ramt en gruppe af kunder. En mulig log kan afsløre, på hvilket grundlag ændringen blev foretaget i januar 2000, og indklagede bør fremlægge en sådan. Kan eller vil indklagede ikke fremlægge den, må man bære det fulde ansvar.
Han har på intet tidspunkt siden 16. december 1992 været i forbindelse med indklagede mundtligt eller skriftligt vedrørende ratepensionsordningen. Uanset dette har indklagede under sagen formuleret sig, som om man har optrådt korrekt, men blot mangler hans underskrift på et stykke papir.
Han ophævede i maj 1999 en kapitalpension i forbindelse med, at han fyldte 70 år. Provenuet lod han stå på en kontantkonto og blev i den anledning ofte kontaktet af en medarbejder fra indklagede med forslag om en anden placering. På et tidspunkt omlagde han til obligationer. I denne sammenhæng kan begrebet aktie have været nævnt, hvilket forekommer naturligt ved en sådan drøftelse, men en placering af aktier er ikke fulgt op af handling. Den fremlagte kundekommentar stammer formentlig fra en sådan drøftelse.
Indklagede har anført, at det ikke har været muligt at finde en skriftlig aftale vedrørende omlægningen sket med virkning fra 27. januar 2000. Indklagede kan derfor ikke bevise, at der er indgået en aftale om omlægning med klageren.
Ændring af en ratepension til en ordning med både obligationer og aktier forudsætter en aktiv handling fra en medarbejder og genererer automatisk en erindring om at udskrive en ny kundeaftale, hvilket forudsætter en ny aktiv handling fra pågældende medarbejder.
I kundekommentarsystemet er det registreret, at klageren den 27. januar 2000 var i kontakt med indklagede, herunder blandt andet om aktier. Det har ikke været muligt at identificere den pågældende medarbejder. Klageren var ikke uvidende om, at pensionsforhold og aktier havde været diskuteret. Umiddelbart efter modtog klageren notaer vedrørende handel med aktiebaserede investeringsbeviser.
Klageren har løbende modtaget udskrifter, hvoraf det er fremgået, at der blev investeret i aktier, således blandt andet medio 2000. Heraf fremgik fordelingen af opsparingen i obligationer og aktier klart.
På denne baggrund burde klageren havde gjort indsigelse, såfremt han mente, at placeringen i blandt andet aktier var forkert.
Hvis det accepteres, at klageren ikke burde reagere på handelsnotaer og årsopgørelsen, selvom han var af den - muligvis - rigtige opfattelse, at der ikke var indgået en aftale om køb af aktier til ratepensionen, ville det reelt give klageren mulighed for at spekulere på indklagedes regning og risiko uden tidsbegrænsning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved et tillæg til klagerens ratepensionsaftale med indklagede - underskrevet af klageren og indklagede den 16. december 1992 - blev det aftalt, at midlerne på ratepensionen ikke måtte investeres i danske eller udenlandske aktier. Indklagede har ikke kunnet fremlægge aftale om, at klageren den 27. januar 2000 skulle have aftalt en ændring af den indgåede aftale. Det anses heller ikke for godtgjort, at klageren på anden vis skulle have anmodet om eller accepteret, at en sådan ændring blev foretaget.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda og Rut Jørgensen - udtaler herefter:
På baggrund af at der ikke havde været drøftelser mellem klageren og indklagede om placeringen af ratepensionsordningens midler siden 1992, havde klageren ikke særlig anledning til at kontrollere modtagne årsoversigter og lignende med hensyn til, om placeringen af ratepensionsordningen var i overensstemmelse med det, der i sin tid var aftalt med indklagede. Vi finder det derfor betænkeligt at tillægge klagerens manglende reaktion på oversigten pr. 30. juni 2000 og senere om placeringen af pensionsmidlerne særlig betydning. Med hensyn til de fremlagte genudskrevne fondsnotaer bemærkes, at disse ikke eksplicit angiver at omhandle værdipapirer indeholdende aktier.
Vi finder imidlertid, at klageren straks han blev bekendt med, at hans opsparing var placeret i strid med det aftalte, måtte have foranlediget placeringen ændret, og at han er afskåret fra at kræve erstatning for eventuelle kursfald i tiden derefter.
Det fremgår af sagen, at klageren den 13. oktober 2002 rettede henvendelse til indklagede i anledning af, at han havde opdaget placeringen i aktiebaserede investeringsforeningsbeviser.
Vi finder på denne baggrund, at indklagede i overensstemmelse med klagerens påstand bør betale en erstatning til klageren svarende til, at ændringen i ratepensionen pr. 27. januar 2000 ikke havde fundet sted. Indklagede skal derfor på klagerens ratepension indsætte et beløb, der beregnes som forskellen mellem den kursværdi, som klagerens ratepensionsdepot ville have haft den 13. oktober 2002, hvis omregistreringen pr. 27. januar 2000 ikke havde fundet sted, og den faktiske værdi pr. 13. oktober 2002, dog således at erstatningen ikke kan overstige tabet beregnet pr. 18. februar 2004. Erstatningsbeløbet forrentes som nedenfor bestemt.
To medlemmer - Niels Bolt Jørgensen og Astrid Thomas - udtaler:
Vi finder, at klageren efter i februar 2000 at have modtaget de to fondsnotaer og senere pensionsforsikringsoversigten pr. 30. juni 2000, hvoraf den ændrede puljefordeling fremgik, måtte indse, at indklagede anså en aftale om ændret puljefordeling for indgået. Det påhvilede derfor klageren inden for rimelig tid at rette henvendelse til indklagede i denne anledning. Klageren rettede imidlertid først henvendelse i oktober 2002. Under disse omstændigheder stemmer vi for, at indklagede, således som man har tilbudt, bør stille klageren, som om puljefordelingen var uændret til og med udgangen af januar 2001.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger indsætte et beløb på klagerens ratepensionskonto beregnet som ovenfor anført og med rente efter renteloven fra den 18. februar 2004 til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.