Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Omlægning fra kontant indestående til placering i pulje.

Sagsnummer: 147/1995
Dato: 08-01-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne: Kapitalpensionskonti - rådgivning
Ledetekst: Omlægning fra kontant indestående til placering i pulje.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren og dennes ægtefælle oprettede i 1989 kapitalpensionskonti i indklagedes nu nedlagte Hornum afdeling.

I foråret 1994 rådgav afdelingen klagerens ægtefælle om omlægning af kapitalpensionskontiene til puljeordning. Det indgik i drøftelsen, hvornår klageren, der da var 62 år, ønskede kapitalpensionen udbetalt. Ifølge indklagede ønskedes klagerens kapitalpension først udbetalt "om en årrække", da indklagede og hendes ægtefælle havde tilstrækkeligt med andre midler. Klageren bestrider at have ytret et sådant ønske. Efter rådgivningen ændrede klageren og ægtefællen forrentningsformen, således at kapitalpensionen blev placeret i pensionspuljer med såkaldt bankvalg. Indklagede har herom oplyst, at:

"Bankvalg er en særlig puljeform, hvor procentfordelingen af de aktiver, der indgår i puljen, tilpasses af banken med henblik på den bedst mulige forrentning. Ved procentfordelingen tages der blandt andet hensyn til, hvor lang tid der er til udbetaling af kapitalpensionen."

Af tillæg til kapitalpensionsaftalekontoen fremgår, at indestående fra den 1. marts 1994 ønskedes placeret "i pensionspuljer - Bankvalg".

Af vilkår for indklagedes pensionspulje pkt. 6 fremgår:

"Banken investerer efter bedste skøn. Banken kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejlskøn."

Den 1. marts 1994 blev klagerens kapitalpension placeret i puljer med danske obligationer, indeksobligationer, danske aktier og udenlandske aktier med 25% på hver. Den 1. maj 1994 ændredes placeringen i danske obligationer til 35% og i indeksobligationer til 15%; de øvrige placeringer ændredes ikke. Dette medførte en negativ forrentning for 1994 på 15.687,09 kr. eller ÷ 11,1% p.a. Klagerens ægtefælle fik på sin kapitalpension en positiv forrentning på 3.693,65 kr., idet denne blev placeret i en kontantpulje.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 19.380,74 kr. i erstatning svarende til den forrentning, hun ville have opnået, hvis midlerne i 1994 havde været placeret på en kontant konto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun og ægtefællen siden oprettelse af kapitalpensionerne af indklagede under hensyn til deres alder er blevet rådgivet til at placere midlerne med mindst mulig risiko. I forbindelse med omlægningen i februar 1994 blev der ikke ydet den fornødne rådgivning om risici ved placering i puljer.

Indklagede har anført, at det i klagerens ægtefælles aftale om kapitalpension er anført, at kontoens indestående tidligst kan udbetales den 6. juni 2002. Dette er en fejl, idet der skulle have stået 6. juni 1992 (klagerens ægtefælles 60-års fødselsdag). Klagerens ægtefælle, der varetog klagerens interesser, blev rådgivet om risikoen ved pensionspuljer, men ønskede trods dette at ændre forrentningsformen på deres kapitalpensioner. Klageren valgte selv en tidshorisont for udbetalingen på nogle år og valgte selv ikke at ville have kapitalpensionen udbetalt. Det har formodningen mod sig, at klageren skulle vælge bankvalg, hvis hele opsparingen skulle placeres på kontant indlån, som det ved en fejltagelse skete for ægtefællens vedkommende. Klageren har ved sin underskrift på tillæg til aftale af 13. januar 1989 tilsluttet sig "vilkår for [indklagedes] pensionspuljer" og har modtaget et eksemplar heraf. Det fremgår af vilkårene, at indklagede løbende tilpasser procentfordelingen efter bedste skøn og ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle fejlskøn. Man har ikke garanteret et bestemt afkast ved bankvalg. Klageren var bekendt med risiciene ved puljeordninger. Man har fulgt den indgåede aftale. Klageren bør derfor ikke kunne kræve kapitalpensionen forrentet, som om det var en 100% kontantkonto.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, som kan føre til, at indklagede er erstatningsansvarlig for den foretagne placering af klagerens midler i pensionspulje. Det bemærkes, at klageren måtte indse, at forrentningen af de opsparede midler ved placering i pensionspuljer blev udsat for større udsving end ved placering på kontantkonto.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.