Ikke ansvar for manglende kurssikring.
| Sagsnummer: | 217/1988 |
| Dato: | 02-02-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørgen Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Ikke ansvar for manglende kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 7. marts 1986 bevilgede indklagede klagerne et byggelån til opførelse af et parcelhus, og denne klagesag angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne i anledning af, at indklagedes Mosede afdeling, som administrerede byggesagen, først hjemtog det kreditforeningslån, som finansierede opførelsen, på grundlag af klagerne skriftlige anmodning herom af 11. oktober 1987.
Klagerne gør under klagesagen gældende, at de den 5. maj 1986 mundtligt anmodede afdelingen om at hjemtage lånet, og har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, som de har lidt ved, at indklagede ikke efterkom denne anmodning og heller ikke hjemtog lånet på et senere gunstigt tidspunkt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at klagerne ikke på noget tidspunkt forud for den 11. oktober 1987 har anmodet om, at kreditforeningslånet måtte blive hjemtaget.
Det fremgår af sagen, at klagernes advokat ved skrivelse af 12. marts 1987 til afdelingen reklamerede over, at afdelingen ikke havde efterkommet den af klagerne den 5. maj 1986 fremsatte anmodning om effektuering af lånet, og over at afdelingen heller ikke havde hjemtaget lånet på et opportunt tidspunkt efter denne dato. Klagernes advokat gjorde i denne forbindelse opmærksom på, at afdelingen i en årrække havde varetaget klagernes økonomiske interesser og således havde et indgående kendskab til familiens økonomi.
Ved skrivelse af 12. maj 1987 bestred indklagede, at klagernes den 5. maj 1986 skulle havde anmodet om hjemtagelse af kreditforeningslånet, og oplyste, at afdelingens rådgivning havde indskrænket sig til at give oplysninger om den aktuelle markedssituation, og at afdelingen på baggrund af den generelle renteudvikling havde bistået klagernes med at foretageberegninger af familiens mulighed for at blive boende på ejendommen. Afdelingen havde således ikke rådgivet om, på hvilke tidspunkt kreditforeningslånet burde hjemtages. Indklagede anførte endvidere, at man ved underskrivelsen af pantebrevet den 23. april 1986 havde orienteret klagerne om muligheden for at indgå en kurskontrakt. Klagerne ønskede kun dette under forudsætning af, at kurs 96 kunne opnås, hvilket imidlertid ikke var muligt, hverken på daværende tidspunkt eller senere.
Efter yderligere drøftelser med klagernes advokat tilbød indklagede ved skrivelse af 2. juli 1987, at indklagedes tilgodehavende efter hjemtagelse af kreditforeningslånet kunne afdrages over 15 år og forrentes med den til enhver tid værende officielle diskonto.
Efter at kreditforeningslånet var hjemtaget, ophævede klagerne imidlertid pensionsopsparingsordninger og anvendte nettoprovenuet heraf til indfrielse af restgælden på byggelånet.
Ved skrivelse af 28. juli 1988 udtalte Finanstilsynet, for hvem klagerne havde indbragt sagen, at man ikke kunne tage stilling til de modstridende oplysninger fra parterne om, hvorvidt klagerne den 5. maj 1986 havde anmodet om hjemtagelse af kreditforeningslånet. Tilsynet bemærkede videre, at det ikke forelå oplyst, at indklagede havde påtaget sig den opgave at være rådgiver for klagerne med hensyn til økonomien omkring byggeriet, og at man ikke kunne udtale sig om, hvorvidt indklagede med særlig kendskab til klagernes økonomiske forhold burde havde gjort opmærksom på den betydning, som udviklingen i obligationskurserne kunne have for klagernes fremtidige økonomi.
Ankenævnets bemærkninger:
Således som sagen har kunnet oplyses for Ankenævnet, findes det ikke godtgjort, at klagerne den 5. maj 1986 gav afdelingen instruks om at hjemtage kreditforeningslånet. Det findes endvidere ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere i forbindelse med deres rådgivning af klagerne vedrørende spørgsmålet om hjemtagelse eller kurssikring af lånet har begået fejl, der kan pådrage indklagede erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klagerne måtte indse, at de - uanset de af indklagedes medarbejdere afgivne udtalelser vedrørende deres forventninger til kursudviklingen - selv måtte træffe den endelige afgørelse og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.