Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse

Indledning

Sagen vedrører, om Fjordbank Mors af 2011 kan gøre en kautionsforpligtelse gældende over for klageren.

Sagens omstændigheder

Den 22. december 2006 underskrev klageren og hendes søn, S, en kautionserklæring, hvorefter de over for Morsø Sparekasse (senere Fjordbank Mors og nu Fjordbank Mors af 2011) påtog sig selvskyldnerkaution, der var beløbsbegrænset til 650.000 kr. for en kassekredit med et maksimum på 6.750.000 kr., som sparekassen havde ydet til et anpartsselskab som S ejede.

Af kassekreditkontrakt for erhvervskreditten fremgår:

"…

[S og klageren]

indestår herved Morsø Sparkasse

som selvskyldnerkautionist(er) for opfyldelse af forpligtelser af enhver art og for betaling iflg. nærværende dokument.

Selvskyldnerkaution af [klageren] kan dog højst andrage DKK 650.000,00.

…

Jeg/vi accepterer omstående bestemmelser for kaution.

Jeg/vi har derudover modtaget og gjort mig/os bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af kreditaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger, et eksemplar af "Morsø Sparekasses almindelige forretningsbetingelser" samt et eksemplar af "Morsø Sparekasses almindelige bestemmelser for lån og kreditter", som også gælder for kreditten.

Jeg/vi bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag:

…

Herudover bekræfter jeg/vi, at Morsø Sparekasse har oplyst mig/os om debitors øvrige kreditaftaler med Morsø Sparekasse, herunder den aktuelle størrelse af debitors gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit.

I den forbindelse bekræfter jeg/vi, at jeg/vi er opmærksom på, at Morsø Sparekasse ikke er ansvarlig for rigtigheden af de bilag, der er indhentet fra debitor og at kautionsforpligtelsen ikke udelukker Morsø Sparekasse fra nu eller senere at yde debitor kredit/lån.

…

Udlevering af pjece

Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten.

…"

Indklagede har oplyst, at kassekreditten blev oprettet til brug for debitors køb af 10 % af aktiekapitalen i et landbrugsselskab, hvor S var driftsleder. Selskabet blev senere erklæret konkurs.

Den 26. marts 2007 blev kassekreditten nedskrevet med ca. 2 mio. kr. Denne del af kassekreditten blev omlagt til et valutalån. Kassekredittens maksimum udgjorde herefter 4.750.000 kr.

Den 19. marts 2009 blev kassekreditkontrakten forhøjet med 2.105.000 kr. til en kreditramme på 6.855.000 kr.

Samme dato underskrev klageren en ny selvskyldnererklæring hvis tekst stort set var enslydende med den tidligere erklæring.

Den 25. juni 2009 underskrev klageren en ny kautionserklæring i forbindelse med, at sparekassen forlængede kassekreditkontrakten til den 1. juli 2011.

Klagerens personlige regnskab for 2009 og 2010 viser en egenkapital på over 5 mio. kr.

Ved brev af 24. februar 2012 meddelte indklagede klageren, at den havde opsagt engagementet med selskabet på grund af misligholdelse og anmodede klageren om at betale 650.000 kr.

Ved brev af 13. marts 2012 meddelte indklagede klagerens advokat følgende:

"…

I henhold til Deres fax af 9. marts fremsendes hermed et eksemplar af den pjece, der blev udleveret i forbindelse med underskrifter af kautionister d. 25. juni 2009.

Vi kan oplyse, at kautionserklæringen er en integreret del af den samlede kassekreditkontrakt og findes på side 4 af det allerede fremsendte. Dokumentationen for rådgivning til kautionister findes på side 5 i samme.

…"

Ved brev af 11. og 26. april 2012 rykkede indklagede klageren for betaling af 650.000 kr.

Ved brev af 3. maj 2012 tilbød Fjordbank Mors af 2011 S et forligstilbud, der blandt andet var betinget af, at klageren indbetalte 650.000 kr. i henhold til kautionen.

Parternes påstande

Den 10. juli 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Fjordbank Mors af 2011 skal anerkende, at kautionsforpligtelsen på 650.000 kr. er bortfaldet.

Fjordbank Mors af 2011 har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kautionen skal bortfalde som følge af sparekassens mangelfulde rådgivning og dokumentation.

Der er tale om en privat kaution. Da hendes advokat kontaktede banken, modtog advokaten et dokument med "Information om kaution – privatkunder", som banken ikke tidligere havde udleveret til hende.

Banken burde vide, at hun qua privat kautionist ikke havde samme forudsætninger for at vurdere låntager og et løbende engagement som banken. En privat kautionist er berettiget til at forvente, at banken afslår en låneanmodning, hvis låntager ikke kan tilbagebetale lånet.

Banken burde have rådgivet og vejledt hende om retsvirkningerne og risici ved at påtage sig kautionen, da størrelsen heraf har stor indflydelse på hendes økonomi.

Banken forlangte løbende kautionsforpligtelsen forlænget, ligesom der ved erhvervskreditkontrakten skete en forhøjelse af kreditrammen. Banken burde da være bekendt med, at låntager, der var et selskab, ikke kunne betale beløbet.

Der var således ikke grundlag for at antage, at selskabet, der havde en anpartskapital på 125.000 kr., kunne betale en forpligtelse på knap 7 mio. kr.

Hun burde i det mindste have fået udleveret pjecen om privat kaution, kopi af låntagers tre seneste lønsedler, låntagers seneste årsopgørelse, oversigt over låntagers låne- og kreditaftaler samt oplysninger om formålet med kautionen m.m.

Banken burde have forudset, at kautionen blev aktualiseret.

Det er en skærpende omstændighed, at hun er enke og enlig mor, hvilket banken var eller burde være bekendt med.

Hverken hun, S eller selskabet havde forud for kautionen haft noget engagement med banken.

Banken formidlede salg af aktieposten og medvirkede til finansiering heraf på baggrund af bankens store engagement med en større griseproducent, hvis bo antageligt blev taget under konkursbehandling. Banken oplyste ikke, at den havde et stort engagement med producenten. Banken varetog egne interesser ved at lade selskabet indtræde som medejer af produktionen.

Hendes ægtefælle afgik ved døden den 13. juni 1996. Hun er ikke erhvervsdrivende, men har fortsat et selskab efter sin afdøde ægtefælle. Selskabet er forgæves forsøgt solgt. Hun driver ikke selvstændig virksomhed.

Kautionen vedrører et lån, der er ydet til et selskab. Klageren har ikke påtaget sig kautionen over for et familiemedlem.

Kautionsforpligtelsen stod i misforhold til hendes formue. Hun havde ingen likvide midler, der kunne danne grundlag for at påtage sig en kautionsforpligtelse.

Det bør have processuel skadevirkning for banken, at den ikke har fremskaffet efterspurgte dokumenter.

Fjordbank Mors af 2011 har anført, at kautionserklæringerne er gyldige og bindende. Kautionsforpligtelsen fremgår klart af erklæringerne som klageren underskrev den 22. december 2006, 17. marts 2007 og 25. juni 2009.

Klageren blev både ved den oprindelige kautionserklæring og de to efterfølgende behørigt informeret og rådgivet om kautionen. Klageren bekræftede skriftligt, at banken havde gennemgået betingelserne og konsekvenserne ved kautionen.

Klageren bekræftede med sin underskrift, at hun modtog kopi af kautionsdokument, kreditaftale, der angav aktuel gæld, kreditoplysninger, bankens almindelige forretningsbetingelser og almindelige bestemmelser for lån og kreditter samt låntageres seneste regnskab.

Klageren skrev under på, at banken havde oplyst hende om låntagers eventuelle andre kreditaftaler med banken, herunder størrelsen af låntagers gæld for lånet og kreditramme samt udnyttelsen heraf. Klageren bekræftede, at kautionsforpligtelsen ikke udelukkede banken fra at yde låntager kredit eller lån senere og at Finansrådets og Finanstilsynets pjece om kaution var udleveret og gennemgået.

Kautionsforpligtelsen stod ikke i misforhold til klagerens formue. Klagerens personlige regnskab for 2009 viser en egenkapital på 4,9 mio. kr. i 2008, 5,0 mio. kr. i 2009 og 6,6 mio. kr. for 2010. Sparekassen er ikke længere i besiddelse af regnskabsmaterialet, der forelå, da hun påtog sig kautionsforpligtelsen i 2006. En tidligere medarbejder, der forestod sagen, erindrer, at klagerens formueforhold ikke var væsentlig anderledes end hvad der fremgår af regnskaberne for 2009 og 2010.

Da klageren påtog sig kautionsforpligtelsen, var hendes børn voksne. Det afvises som udokumenteret, at klagerens enkestand burde have afholdt sparekassen fra at acceptere kautionen.

Det bestrides, at sparekassen påtvang klageren at kautionere.

Banken gav årligt klageren meddelelse om kautionen, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 7.

Klagerens kautionsforpligtelse sikrede ikke gammel gæld.

Det bestrides, at sparekassen formidlede salg af aktieposten eller i øvrigt tog initiativ til S’ selskabs investering i aktierne.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren påtog sig ved kautionserklæring af 22. december 2006 at kautionere for en kassekredit til et anpartsselskab som S ejede med en beløbsbegrænsning på 650.000 kr. Den 25. juni 2009 underskrev klageren en ny kautionserklæring i forbindelse med, at sparekassen forlængede kassekreditkontrakten til den 1. juli 2011.

Klageren har ved sin underskrift af kautionserklæringerne bekræftet at have modtaget nærmere opregnet økonomisk materiale og at have fået udleveret og gennemgået pjece om kaution. På grundlag heraf finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at sparekassen har handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med, at hun påtog sig kautionsforpligtelsen.

Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at kautionsforpligtelsen stod i misforhold til klagerens formueforhold.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er anført forhold, der kan føre til, at Fjordbank Mors skal pålægges at frafalde kautionen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.