Forrentning af indekskonto. Højeste indlånsrente med tillæg af overrente.
| Sagsnummer: | 190/2007 |
| Dato: | 24-01-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
Rente - indlån Indekskonto - forrentning |
| Ledetekst: | Forrentning af indekskonto. Højeste indlånsrente med tillæg af overrente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører forrentningen af klagerens og dennes ægtefælles indekskonti.
Sagens omstændigheder.
Den 6. oktober 1965 oprettede klageren og dennes ægtefælle, H, hver seks indekskontrakter i Sparekassen for Randers By og Omegn, nu Sparekassen Kronjylland. Af begge aftaler fremgår bl.a.:
"1. Ved nærværende aftale oprettes mellem kontohaveren og sparekassen 6 (seks) indekskontrakt(er) med grundbeløb i henhold til loven. Sparekassen opretter i kontohaverens navn en indekskonto, der forrentes med sparekassens højeste indlånsrente, for tiden 61/4 % p.a., og en overrente, for tiden ½ % p.a."
Indekskontrakterne skulle for begges vedkommende udbetales over 15 år således, at udbetalingen blev påbegyndt i måneden efter kontohavers fyldte 67. år. Klageren er født i april 1929 og H i februar 1928.
Ved skrivelse af 14. februar 2007 rettede klageren henvendelse til sparekassens direktion med forespørgsel om renteskrivningen på hans og H's indekskonti. Klageren havde sammenlignet tidspunkterne for renteændringer af de to konti og fandt, at der ikke var noget system i ændringerne af rentesatserne. Han forstod ikke, hvorfor sparekassens højeste indlånsrente kunne være forskellig på en given dato for de to konti. Han stillede endvidere spørgsmålstegn ved, om sparekassen opfyldte sin forpligtelse til at forrente kontiene med højeste indlånsrente.
Efter at klageren havde rykket for svar tre gange meddelte sparekassens direktion ved skrivelse af 27. marts 2007, at man for flere år siden havde indført et nyt koncept for forrentning af pensionsopsparing kaldet Kronepension, hvorefter kontohaver fik en stigende rente i takt med et stigende indestående. Rentesatsen kunne derfor variere fra person til person, da størrelsen af en kundes samlede indestående kunne være forskelligt.
Efter at klageren ved skrivelse af 2. april 2007 havde rettet fornyet henvendelse, meddelte sparekassen ved skrivelse af 12. s.m., at sparekassens højeste indlånsrente skulle forstås som den rente, der kan opnås ved indskud på den længste opsigelsesperiode på almindelige konti uden særlige vilkår. Sparekassens længste opsigelsesperiode var tre måneder, og renten var p.t. 1,25 % p.a. Da renten på kronepension, herunder også indekskonti begyndte ved en sats på 2,25 % p.a., fandt sparekassen, at indekskontrakternes forhold var opfyldt.
Der fandt herefter en yderligere korrespondance sted mellem klageren og indklagede om forståelsen af begrebet højeste indlånsrente.
Under sagen er fremlagt kontoudskrifter for klagerens indekskonto for perioden 1. juli 1998 - 1. december 2006 og for H's konto for perioden 1. december 1998 - 1. juni 2007. Af kontoudskrifterne fremgår rentesatser og tidspunkter for ændringer af satserne:
Klagerens konto: | ||
Renteændringsdato | Ny rente | Saldo |
18. november 1999 | 3,75 % | 195.030,88 kr. |
19. november 1999 | 4 % | 195.030,88 kr. |
7. januar 2000 | 4,5 % | 198.111,25 kr. |
1. april 2000 | 4,75 % | 194.747,13 kr. |
26. april 2000 | 4,50 % | 193.065,07 kr. |
23. juni 2000 | 5 % | 189.700,95 kr. |
16. august 2000 | 4,75 % | 186.336,83 kr. |
27. oktober 2000 | 5,25 % | 182.972,71 kr. |
8. januar 2001 | 5 % | 185.481,16 kr. |
31. august 2001 | 4,5 % | 173.706,74 kr. |
18. september 2001 | 4 % | 172.024,68 kr. |
9. november 2001 | 3,5 % | 168.660,56 kr. |
6. december 2002 | 3 % | 153.990,66 kr. |
6. juni 2003 | 2 % | 148.825,90 kr. |
24. marts 2006 | 2,25 % | 100.385,98 kr. |
19. april 2006 | 1,75 % | 98.683,19 kr. |
H's konto: | ||
Renteændringsdato | Ny rente | Saldo |
19. november 1999 | 4 % | 176.009,83 kr. |
1. april 2000 | 4,25 % | 174.804,29 kr. |
23. juni 2000 | 4,75 % | 169.810,67 kr. |
18. juli 2000 | 4,5 % | 168.146,13 kr. |
27. oktober 2000 | 5 % | 163.152,51 kr. |
31. august 2001 | 4,5 % | 152.940,89 kr. |
18. september 2001 | 4 % | 151.276,35 kr. |
9. november 2001 | 3,5 % | 147.947,27 kr. |
6. december 2002 | 3 % | 146.282,73 kr. |
6. juni 2003 | 2 % | 127.170,83 kr. |
13. december 2004 | 1,75 % | 99.590,17 kr. |
10. januar 2005 | 2 % | 100.075,71 kr. |
16. februar 2005 | 1,75 % | 98.391,89 kr. |
22. december 2006 | 2 % | 62.943,57 kr. |
23. marts 2007 | 2,25 % | 59.157,19 kr. |
Sparekassen Kronjylland har oplyst, at renten for indskud på tre måneder opsigelse fra 1999 har udviklet sig således:
19. november 1999 | 1,75 % |
1. april 2000 | 1 % |
27. oktober 2000 | 1,5 % |
31. august 2001 | 1 % |
18. september 2001 | 0,5 % |
9. november 2001 | 0,25 % |
24. marts 2006 | 0,75 % |
25. august 2006 | 1 % |
23. marts 2007 | 1,25 % |
Sparekassen har yderligere oplyst, at forrentningen af pensionskonti i sparekassen før den 24. marts 2006 var afhængig af kontienes indestående. Der var fem forskellige saldointervaller, der styrede rentesatsen:
Indestående | Rentesats |
0-24.999 kr. | 1 % |
25.000-99.999 kr. | 1,75 % |
100.000-249.999 kr. | 2 % |
250.000-299.999 kr. | 2,25 % |
Over 500.000 kr. | 2,50 % |
Fra den 24. marts 2006 blev satserne i de tre højeste intervaller hævet med 0,25 %. Det to første intervaller blev lagt sammen til et interval på 0-99.999 kr. med rente 1,75 %.
Parternes påstande.
Klageren har den 2. juli 2007 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Sparekassen Kronjylland skal foretage en renteregulering af hans og H's indekskonti med tilbagevirkende kraft.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at i henhold til indekskontrakterne, der i sin tid er godkendt af såvel finans- som handelsministeren, skal indekskontiene forrentes med sparekassens højeste indlånsrente med tillæg af en overrente. Da kontrakterne blev oprettet var rentesatsen ca. 40 % over Nationalbankens rente svarende til i dag en rentesats på 5,6 % p.a.
Sparekassens definition af "højeste indlånsrente", som den rente der kan opnås ved indskud på den længste opsigelsesperiode på almindelige konti uden særlige vilkår, stemmer ikke med Ankenævnets kendelse i sag 355/1997, hvor Ankenævnet bemærkede, at "højeste indlånsrente, som efter fast praksis defineres som renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår med et tillæg på 2 % ….".
Sparekassen er afskåret fra at nedsætte renten på indekskonti ved at henvise til forrentningen af en almindelig lavt forrentet opsparingskonto eller konstruere rentetrapper.
"Højeste indlånsrente" kan ikke gradbøjes. Det må være den højeste rente, som sparekassen udbetaler, ligegyldigt hvad man kalder indlånskontoen.
At de fremlagte kontoudtog fremgår, at renteændringstidspunkterne for hans og H's konti ikke er sammenfaldende. Sparekassen har anført, at der var uændret rentesats på banklån på tre måneders opsigelse i perioden fra 9. november 2001 til 23. marts 2006, hvor renten blev hævet fra 0,5 % til 0,75 %. På trods heraf blev H's kontos forrentning i samme periode nedsat fem gange og faldt fra 3,5 % til 1,75 %, mens renten for hans konto kun blev nedsat to gange fra 3,5 % til 2 %. Da renten steg med 0,5 % i marts 2006, steg hans rente kun med 0,25 %, mens H's rente forblev uændret.
Formålet med ændringerne er klart, nemlig en gradvis nedsættelse af renten uden hensyn til, at der er aftalt højeste indlånsrente.
Han bestrider, at de har udvist passivitet vedrørende kontienes forrentning.
Det anses for normalt for unødvendigt at kontrollere pengeinstitutters rentetilskrivning. Hertil kommer, at sparekassen nærmest har gjort en kontrol umulig. Kontiene var indtil 1998 bogkonti. Derefter overgik man til bogløse konti med kontoudskrifter. Første kontoudskrift fremkom i august 2000, hvorpå var anført seks renteændringer.
Han bestrider, at der udvist passivitet. Han måtte rykke tre gange, inden han fik noget svar på sin henvendelse til sparekassen.
Sparekassen Kronjylland har anført, at begrebet "højeste indlånsrente" i praksis er fast defineret som renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Sparekassens højeste indlånsrente er på indskud på tre måneders opsigelse.
Baggrunden for Ankenævnets bemærkning i kendelsen 355/1997 om en ekstra rente på 2 % skyldes, at der i den omhandlede sag var lovet kontohaver et rentetillæg på 2 %.
Sparekassen fastsætter egenhændigt og uafhængigt sine rentesatser, men følger i praksis markedsrenten. Der er ikke nogen automatisk tilpasning til en offentligt fastsat rente eller lignende. Renteændringer er varslet efter gældende regler.
Klageren og H har i hele perioden fået forrentet deres indekskonti med en rente svarende som minimum til sparekassens højeste indlånsrente for indskud med tre måneders opsigelse plus 0,5 %.
Fra den 24. marts 2006 blev satserne i de tre højeste renteintervaller generelt hævet med 0,25 %, mens de to første intervaller blev lagt sammen til et for konti med et indestående mellem 0 og 99.999 kr., som herefter blev forrentet med 1,75 %. Saldoen på H's konto var da 78.097 kr. og blev derfor ikke påvirket af ændringen, mens klagerens indestående var 100.385 kr. og derfor fik en rentestigning på 0,25 %. Da saldoen på klagerens konto den 19. april 2006 kom under 100.000 kr., blev renten reguleret til 1,75 % svarende til satsen for indestående på mellem 0 og 99.999 kr.
Tilbage i 2000 og 2001 har der været situationer, hvor satserne på klagerens og H's konti ikke blev ændret samtidig. Ændringerne ligger så langt tilbage, at det ikke er muligt at finde forklaring herpå. Klageren har haft rig lejlighed til at rejse spørgsmålet tidligere, idet der er udsendt flere kontoudtog med oplysning om renteændringerne lang tid før klagens opstart. Klageren har derfor udvist retsfortabende passivitet ved at vente indtil nu med at påberåbe sig eventuelle fejl ved rentetilskrivninger på dette tidspunkt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Udtrykket "højeste indlånsrente" må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Ud over højeste indlånsrente har klageren ifølge aftalen om indeksopsparing krav på "overrente for tiden 0,5 % p.a."
Det fremgår, at klagerens og H's indekskonti i hvert fald siden november 1999 er blevet forrentet med en rentesats, der svarer til sparekassens højeste indlånsrente med tillæg af en overrente på ikke under 0,5 %. Det er således dokumenteret, at aftalen om kontoens forrentning i denne periode har været overholdt. Der er ikke grundlag for at antage, at dette ikke også har været tilfældet i tiden forud herfor.
Sparekassen findes ikke at være afskåret fra med virkning også for eksisterende indekskonti at indføre en "rentetrappe", således at størrelsen af den ydede overrente i forhold til højeste indlånsrente afhænger af indeståendets størrelse.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.