Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om indhold af depot.

Sagsnummer: 197 /2000
Dato: 04-10-2000
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Timme Bertolt Døssing, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen
Klageemne: Depot - bortkomst af papirer
Ledetekst: Spørgsmål om indhold af depot.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens depot hos indklagede, hvorfra klageren hævder, at der er bortkommet et antal aktier. Dette bestrides af indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren har anført, at han i 1990 i indklagedes Brøndby afdeling købte 6 aktier i indklagede til kurs 227, svarende til en anskaffelsespris på 600 kr.

Indklagede har anført, at ifølge indklagedes registreringer, der rækker tilbage til marts 1994, har klageren ejet 2 aktier.

Klageren har anført, at aktierne i hans regnskaber er optaget således:

Årstal

Kurs

Kursværdi

1991

205

410,00 kr.

1992

240

480,00 kr.

1993

218

436,00 kr.

1994

233

466,00 kr.

1995

276

552,00 kr.

1996

305

610,00 kr.

1997

509

1.018,00 kr.

1998

578

1.156,00 kr.

1999

1.032,00 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de 4 forsvundne aktier.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at 4 af de 6 aktier, som han i 1990 købte til kurs 227 eller en pris på ca. 600 kr., er forsvundet. Han har mundtligt efterlyst aktierne i indklagedes afdeling, men uden resultat.

Indklagede har anført, at det bestrides, at der er bortkommet aktier fra klagerens depot.

Klagerens opstilling viser, at der i hele perioden fra 1990 alene har eksisteret 2 aktier, idet aktierne er optaget med en værdi svarende til præcis 2 gange kursværdien. At aktierne i 1990 er optaget til ca. 600 kr. kan forklares ved, at aktierne er optaget til købsprisen, kurs 227, med tillæg af gebyr for ekspedition af handlen.

Subsidiært gøres det gældende, at klageren har fortabt sin ret ved passivitet ved ikke tidligere at have reageret på trods af, at han i minimum 6 år kun har været registreret som indehaver af 2 aktier.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har ikke godtgjort, at han i 1990 skulle have købt 6 aktier eller på et senere tidspunkt erhvervet 6 aktier.

Allerede som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.