Billån, stiftelsesomkostninger. Stempel til løsøreejerpantebrev. Gebyrmærke til panthaverdeklaration.
| Sagsnummer: | 54/1997 |
| Dato: | 07-05-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger
|
| Ledetekst: | Billån, stiftelsesomkostninger. Stempel til løsøreejerpantebrev. Gebyrmærke til panthaverdeklaration. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev underskrevet i december 1996 ydede indklagede klagerne et billån på 73.800 kr. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et samtidig oprettet løsøreejerpantebrev på 70.000 kr. i klagernes bil. I en allonge til gældsbrevet var under kreditomkostninger anført 1.328 kr., der vedrørte stiftelsesprovision 1.107 kr. og stempel 221 kr.
Ved indklagedes skrivelse af 7. januar 1997 modtog klagerne meddelelse om, at lånet med fradrag af stiftelsesomkostningerne på 1.328 kr. eller i alt 72.472 kr. var blevet overført til klagernes løbende konto. Klagerne blev samtidig anmodet om at fremsende registreringsattest, slutseddel og forsikringsoplysninger vedrørende bilen.
Den 24. januar 1997 debiterede indklagede klagernes konto 2.050 kr. til dækning af stempel på løsøreejerpantebrevet 1.050 kr., tinglysning 700 kr. og mærkning af panterhaverdeklaration 300 kr., hvilket blev meddelt klagerne ved skrivelse af samme dato.
Ved skrivelse af 31. januar 1997 anmodede indklagede klagerne om at underskrive en ny allonge vedrørende billånet, hvoraf de yderligere omkostninger på 2.050 kr. fremgik som en del af lånets stiftelsesomkostninger. Klagerne afslog at underskrive og protesterede over debiteringen på 2.050 kr.
Ved klageskema af 7. februar 1997 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere omkostningerne på i alt 2.050 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de i oktober-november 1996 rettede telefonisk henvendelse til indklagede om et billån. De fik en mundtlig gennemgang af rente, omkostninger og månedlig ydelse. Indklagede fremsendte lånedokumenterne, som blev underskrevet og dannede grundlag for udbetalingen af lånet den 7. januar 1997. Det er muligt, at de ved den telefoniske henvendelse blev orienteret om omkostningerne til stempel, tinglysning m.v., hvilket de imidlertid ikke kan huske. De mener, at den skriftlige aftale, som indklagede selv har udfærdiget, må være gældende. Indklagede var ikke berettiget til at opkræve yderligere omkostninger efter lånets etablering og at hæve disse på deres løbende konto.
Indklagede har anført, at klagernes lånebehov var 70.000 kr. De samlede stiftelsesomkostninger udgjorde 3.778 kr., hvorfor lånets hovedstol i gældsbrevet blev anført til 73.800 kr. Klagerne blev under telefonsamtalen orienteret om rente, ydelsesforhold og omkostninger, herunder udgifter til løsøreejerpantebrevet. Klagerne blev samtidig med lånets afregning den 7. januar 1997 anmodet om at fremsende relevante dokumenter angående bilen. Dokumenterne blev modtaget den 21. januar 1997, og løsøreejerpantebrevet blev fremsendt til tinglysning den 24. s.m. I forbindelse hermed blev det konstateret, at omkostningerne til løsøreejerpantebrevet ved en fejl ikke var medtaget i kreditomkostningerne på gældsbrevet. Udgiften hertil og til panthaverdeklarationen blev hævet på klagernes løbende konto, hvortil låneprovenuet var overført. Indklagede har undladt at beregne sig gebyr på 400 kr. for oprettelse af ejerpantebrevet. Udgifterne til løsøreejerpantebrevet og panthaverdeklarationen påhviler klagerne, som på baggrund af den telefoniske orientering var bekendt hermed.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagernes billån er omfattet af kreditaftaleloven. Samtlige kreditomkostninger skulle herefter have været oplyst i lånedokumentet, jf. kreditaftalelovens § 8, § 9, stk. 1, nr. 3, og § 13. Da der ikke i lånedokumentet er givet oplysning om udgifterne til stempel og tinglysning af løsøreejerpantebrevet og mærkning af panthaverdeklaration på i alt 2.050 kr. kan indklagede ikke gøre krav på dette beløb, jf. kreditaftalelovens § 23, stk. 2. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke finder det godtgjort, at indklagede mundtligt har oplyst klagerne om de pågældende omkostninger, hvorfor bestemmelsen i lovens § 23, stk. 3 ikke finder anvendelse. Indklagede bør herefter tilbageføre 2.050 kr. til klagernes konto med valør den 24. januar 1997.
Som følge heraf