Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Klage afvist, da samme klage tidligere var behandlet.

Sagsnummer: 137/1995
Dato: 23-08-1995
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Afvisning - klage tidligere behandlet
Ledetekst: Klage afvist, da samme klage tidligere var behandlet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren indgav i 1994 klage til Ankenævnet, fordi der hos indklagede af klagerens egen advokat i februar 1994 var blevet deponeret 100.640 kr. i forbindelse med, at klageren i 1993 havde underskrevet slutseddel om køb af en ejerlejlighed.

Baggrunden for klagen var bl.a., at det af slutsedlen fremgik, at deponeringen skulle ske hos pengeinstituttet A. Ifølge slutsedlen skulle der den 1. december 1993 have været deponeret 14.000 kr. hos A. Et ved handelen forudsat sælgerpantebrev på 114.000 kr. kunne af klageren senest den 31. december 1993 indløses til kurs 76.

Klageren nedlagde påstand om, at indklagede skulle erklære at den foretagne deponering ikke var sket i overensstemmelse med bestemmelserne i slutsedlen, ligesom indklagede skulle dække klagerens formuetab som følge af den deponeringen, ligesom indklagede skulle betale klageren en godtgørelse på 27.360 kr.

Indklagede anførte under sagen, at indklagedes dispositioner var sket efter instruks fra advokaten, og at man ikke var forpligtet til at foretage nogen vurdering af, om grundlaget for deponeringen hos indklagede var i overensstemmelse med det mellem parterne aftalte. Indklagede anførte endvidere, at deponering i et andet pengeinstitut end angivet i slutsedlen måtte være et forhold, som kun sælger kunne påberåbe sig.

Ved kendelse af 30. november 1994 (sag 940389) bestemte Ankenævnet, at klagen ikke kunne tages til følge af de af indklagede anførte grunde.

Ved klageskema af 3. marts 1995 har klageren påny indgivet klage mod indklagede og har nu nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at pengeinstitutskiftet fra A til indklagede var ulovligt. Indklagede bør endvidere tilpligtes at betale en godtgørelse på 27.360 kr., ligesom indklagede bør anerkende, at man ikke kunne modtage deponeringen uden samtidig at foretage omprioriteringen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at sælgeren i henhold til slutsedlen havde forpligtelse til at opfylde denne, herunder punkterne om at deponeringen skulle ske i A og senest den 31. december 1993. A nægtede at hjemtage ejerskiftelånet på 322.000 kr. under henvisning til en forkert provenuberegning foretaget af den medvirkende ejendomsmægler. Indklagede undlod også at hjemtage ejerskiftelånet. Indklagede vidste, at handelen ikke kunne gennemføres på grund af den forkerte provenuberegning. Ankenævnet bør derfor også fastslå, at indklagede ikke kunne tage imod deponeringen for derefter at undlade at hjemtage ejerskiftelånet.

Indklagede har anført, at med hensyn til klagerens påstand om at deponeringen var ulovlig samt kravet om godtgørelse på 27.360 kr. har Ankenævnet behandlet disse forhold i den tidligere afsagte kendelse. Med hensyn til spørgsmålet om hjemtagelse af ejerskiftelånet, blev indklagede ikke anmodet om at forestå denne ekspedition. Det pengeinstitut, hos hvem der foretages deponering i forbindelse med en ejendomshandel, er ikke nødvendigvis det pengeinstitut, som forestår hjemtagelse af et ejerskiftelån. Det er derfor ikke nogen forudsætning for modtagelsen af deponeringen, at indklagede også forestod ekspeditionen af ejerskiftelånet.

Ankenævnets bemærkninger:

Da klagen i realiteten ikke adskiller sig fra den klage, der blev afgjort ved Ankenævnets kendelse af 30. november 1994

Denne klagesag afvises. Klagegebyret tilbagebetales klageren.