Alskyldserklæring, realisation til dækning af omtvistet kautionsforpligtelse. Afkast af pant.
| Sagsnummer: | 168 /1995 |
| Dato: | 22-04-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Pant - realisation
Pant - omfang |
| Ledetekst: | Alskyldserklæring, realisation til dækning af omtvistet kautionsforpligtelse. Afkast af pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I marts 1993 bevilgede indklagede klageren en midlertidig overtræksret på 60.000 kr. på dennes kassekredit -602 hos indklagede. Af kreditkontraktens almindelige bestemmelser fremgår, at indklagede når som helst kunne opsige kreditten til indfrielse med 8 dages varsel.
Klageren havde den 16. august 1990 underskrevet særskilt håndpantsætningserklæring, hvorefter indklagede fik pant i ni anparter i K/S Difko LXII til sikkerhed for enhver forpligtelse, som han "ved egen medvirken har eller måtte få over for" indklagede. Af håndpantsætningserklæringen fremgår:
"B. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PANT STILLET AF LÅNTAGER.
1. Pant stillet af låntager tjener til sikkerhed for enhver forpligtelse, som låntager ved egen medvirken har eller måtte få over for banken, dens filialer og dens datterselskaber.
2. Pantesikkerheden omfatter til enhver tid det, der træder i stedet for det pantsatte, herunder forsikrings- og erstatningssummer samt ekstraordinære afdrag og lignende. Det samme gælder det pantsattes afkast, herunder renter, udbytte, tegningsrettigheder, fondsaktier og lignende, lejeindtægter, bonus af livsforsikringspolicer samt ordinære afdrag.
...............
C. BESTEMMELSER, SOM SÆRLIGT VEDRØRER TREDIEMÆND, DER HAR STILLET PANT.
................
7. For trediemandspantsætning gælder de samme regler, som ifølge afsnit B pkt. 2,3 og afsnit D, pkt. 1 gælder for pant stillet af låntager."
Klagerens ægtefælle havde samtidig stillet 10 anparter i Difko LXII til sikkerhed for klagerens forpligtelser over indklagede.
Klageren havde endvidere i marts 1989 underskrevet særskilt kautionserklæring, hvorefter han indestod som selvskyldnerkautionist for opfyldelsen af et anpartsselskabs forpligtelser over for indklagede. Indklagede anlagde i 1992 sag mod klageren og tre medkautionister med påstand om betaling af ca. 2 mio. kr. Sagen er under forberedelse ved Vestre Landsret.
Ved skrivelse af 28. januar 1994 meddelte indklagede klageren, at hans engagement kunne forlænges på følgende vilkår:
"Kassekredit nr. [077] stor kr. 50.000,00 forlænges indtil 01.01.1995.
Kassekredit nr. [602] stor kr. 82.500,00 afvikles med kr. 2.100,- i afdrag pr. måned.
Boliglån og valutalån [55.000 CHF] forbliver uændrede.
Valutalånet er ligeledes forlænget indtil 1/4-95 på uændrede vilkår.
For hele engagementet gælder dog, at al afkast af pantsatte anparter skal anvendes til nedbringelse af engagementet."
I skrivelse af 4. februar 1994 meddelte indklagede yderligere:
"I forlængelse af vor skrivelse af 28.1.94 og senere telefonsamtale, skal vi herved henlede opmærksomheden på, at de vilkår engagementet har kørt på hidtil, var ud fra et blancoelement på 0. Alene af den grund, har vi kunnet udbetale udlodningerne på anparterne uden samtidig nedskrivning af engagementet.
Som alternativ til vort oplæg i ovennævnte skrivelse, kan vi derfor alene tilbyde udbetaling af udlodninger fra anparterne, på betingelse af at vi modtager ubetinget god sikkerhed for vor udækkede del; opgjort til ca. kr. 268.000."
Den 19. april 1994 modtog indklagede udlodning fra Difko XIX med 42.000 kr. Beløbet blev indsat på klagerens boliglån. Klageren blev orienteret ved meddelelse af samme dag. Den 10. juni 1994 indfriede klageren boliglånet ved overførsel af ca. 37.000 kr. fra kassekredit -602.
Den 27. juli 1994 blev der hos indklagede oprettet et VP-opbevaringsdepot for klageren. Af en af klageren underskrevet formular herom fremgår, at afkastkonto for depotet var kassekredit -602.
Af skrivelser af 25. august 1994 fra Difko Administration A/S til klageren vedrørende dennes anparter fremgår:
"Vi henvender os til Dem på vegne udlægs-/håndpanthaver i ovennævnte anparter i anledning af den forestående udlodning på anparterne bl.a. af aktier i Mols-Linien A/S.
I overensstemmelse med den hidtidige fremgangsmåde i forbindelse med kontante udlodninger på udlagte/håndpantsatte anparter benyttes den kontante udlodning til at afdrage på Deres gæld til udlægs-/panthaver.
Vedrørende aktieudlodningen bedes De meddele os et spærret depot nr. i VP (Værdipapircentralen), hvor aktierne kan deponeres, således at udlægs-/panthaver kan få noteret sin panteret i depotet.
Såfremt De skulle gøre indsigelse mod ovenstående, er vi orienteret om, at K/S Difko LXII (62) vil deponere aktierne i henhold til deponeringslovens regler.
........
Vi har samtidig orienteret panthaver ved kopi af dette brev."
Den 29. august 1994 fremsendte indklagede nota til klageren, hvoraf fremgik, at en udlodning fra de pantsatte Difko-anparter på 54.000 kr. sammen med tilsvarende udlodning fra klagerens ægtefælles anparter, eller i alt 114.000 kr. var anvendt til indfrielse af kassekredit -077 med 50.123,26 kr., medens resten var indsat på kassekredit -602. Sidstnævnte kassekredits maksimum var herefter nedskrevet til 20.000 kr. Af kontoudtog fremgår, at kassekredittens saldo herefter var 23.780,01 kr. (positiv).
Ved skrivelser af 30. august 1994 fra Difko Administration A/S til indklagede vedrørende de ni anparter oplystes, at klageren fik udloddet 900 aktier i Mols-Linien A/S.
Af meddelelser fra Værdipapircentralen til klageren af 6. og 7. september 1994 fremgår, at der i klagerens depot hos indklagede, der var benævnt sikkerhedsdepot, blev indlagt 100 stk. og 900 stk. aktier i Mols-Linien A/S.
Den 16. november 1994 modtog indklagede yderligere udlodning fra Difko-anparterne med 27.000 kr. for klagerens vedkommende samt 30.000 kr. fra ægtefællens anparter. Beløbet på i alt 57.000 kr. indsattes på kassekredit -602, hvis saldo herefter var 39.759,30 kr. (positiv).
Ved overførselsnota af 7. december 1994 meddelte indklagede klageren, at 57.000 kr. var hævet på kassekredit -602 og indsat på en ny sikringskonto -443. Af meddelelsen fremgår:
"Udlodning af anparter overført til sikringskonto.
Beløbet anvendes til nedskrivning af CHF-lån ved forfald pr. 17.3.95."
Saldo på kassekreditten var herefter 15.417,96 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 5. januar 1995 meddelte indklagede klageren, at der var overført 20.000 kr. fra sikringskontoen til kassekredit -602 mod samtidig nedskrivning af kassekredittens maksimum til 0 kr. Af skrivelsen fremgik endvidere, at indklagede forlangte, at håndpantsætningserklæringer vedrørende aktierne i Mols-Linien A/S blev returneret i underskrevet stand. Klageren underskrev ikke håndpantsætningserklæringerne.
På et møde den 11. januar 1995 anmodede klageren under henvisning til indklagedes skrivelse af 4. februar 1994 indklagede om at tilbageføre indeståendet på sikringskontoen til kassekreditten -602.
Ved skrivelse af 20. januar 1995 meddelte indklagede under henvisning til mødet den 11. s.m., at klagerens engagement var opsagt til indfrielse med 8 dages varsel. Indklagede meddelte samtidig, at:
"For det tilfælde, at der ikke sker indfrielse indenfor denne frist af samtlige Deres forpligtelser overfor [indklagede] - herunder Deres kautionsforpligtelse for [anpartsselskabet] - må De påregne, under henvisning til retsplejelovens par. 538a, stk. 2, at [indklagede] uden yderligere varsel vil realisere de stillede sikkerheder i overensstemmelse med retsplejelovens og håndpantsætningserklæringernes regler."
Klageren protesterede gennem sin advokat ved skrivelse af 24. januar 1995 og anførte, at hans engagement var fuldt ud sikret ved aktier i Mols-Linien A/S, et ejerpantebrev m.v. Klageren protesterede samtidig mod en realisation af aktierne. Af en skrivelse af 25. januar 1995 til indklagede fremgår, at klageren ønskede sit engagement overført til andet pengeinstitut.
Ved fondsnota af 31. januar 1995 meddelte indklagede, at man havde solgt klagerens 1.000 stk. aktier i Mols-Linien A/S. Provenuet udgjorde 237.600 kr. med valør 2. februar 1995. Klageren havde forinden i skrivelse af 28. januar 1995 meddelt, at i tilfælde af realisation af aktierne ønskedes provenuet afskrevet primært på valutalånet, sekundært på kassekredittens gæld samt tertiært på et statsgaranteret studielån hos indklagede.
Ved klageskema af 15. marts 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 24.000 kr. til kassekreditten samt udlevere nominelt 100.000 kr. aktier i Mols-Linien A/S.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ved indsættelsen af beløbet på 24.000 kr. modtaget fra Difko i november 1994 frigav dette beløb. Uagtet denne frigivelse hævede man den 7. december samme år beløbet fra kassekreditten og overførte det til en sikringskonto. Realisationen af aktierne i Mols-Linien A/S skete med urette, idet betingelserne herfor ikke var til stede. Aktierne var indlagt i et opbevaringsdepot i henhold til aftale af 27. juli 1994 med indklagede. Aktierne var derfor ikke pantsat. Indklagede har uretmæssigt ændret depotet til et sikringsdepot, men han har ikke underskrevet håndpantsætningserklæring herom. Af indklagedes skrivelse af 4. februar 1994 fremgår, at indklagede ville udbetale udlodninger fra anparter, når hans engagement opgjort til 268.000 kr. var fuldt ud sikret. I opgørelsen var hans kaution vedrørende anpartsselskabet ikke medtaget. Indklagede har med urette realiseret aktierne og anvendt provenuet til at nedskrive hans kautionsforpligtelse, men denne er bestridt, og der verserer retssag herom. Med hensyn til aktierne bemærkes særligt, at der i aktiedepotet blev indlagt 100 stk. aktier hidrørende fra anpart nr. 1846, som på intet tidspunkt har været håndpantsat til indklagede. Indklagedes flere anmodninger om underskrift på håndpantsætningserklæringer vedrørende aktierne ville være overflødige, hvis aktierne allerede måtte anses for pantsat til sikkerhed for engagementet. Han har lidt tab ved salget af aktierne, idet salget har udløst et skattekrav.
Indklagede har anført, at klageren ved håndpantsætningserklæringen af 16. august 1990 stillede ni anparter i Difko LXII til sikkerhed for alt mellemværende. Aktierne er afkast fra anparterne og omfattes derfor, jf. håndpantsætningserklæringens fortrykte bestemmelser, af panteretten. Indklagede havde således pant i aktierne. Aktierne lå tillige til sikkerhed for klagerens kautionsforpligtelse påtaget i 1989 over for anpartsselskabet. Uanset, at der verserer retssag om kautionsforpligtelsen, er det indklagedes opfattelse, at man har et krav mod klageren, for hvilket den stillede sikkerhed hæfter. Det har ikke været uretmæssigt at nægte overførsel af engagementet til andet pengeinstitut eller at foretage hævning på klagerens kassekredit. Realisationen af aktierne skete efter retsplejelovens bestemmelser, og klageren har ikke lidt tab herved. Indklagede har ikke været forpligtet til at tage hensyn til klagerens skattemæssige forhold i forbindelse med realisationen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede modtog den 16. november 1994 i alt 57.000 kr. i udlodning fra de pantsatte Difko-anparter, hvoraf 27.000 kr. var udlodning fra de af klageren pantsatte anparter. Beløbet var, jf. håndpantsætningserklæringen af 16. august 1990 punkt B 2, omfattet af pantet. Indklagede, der måtte være berettiget til at indsætte beløbet på en særlig sikringskonto, indsatte beløbet på klagerens kassekredit -602, der ikke var opsagt eller misligholdt, uden samtidig at nedskrive kredittens maksimum, som da var 20.000 kr. Ankenævnet finder, at indklagede under disse omstændigheder må anses at have frigivet beløbet til klagerens disposition. Overførselen den 7. december 1994 af 57.000 kr. fra kassekreditten til en sikringskonto skete efter det oplyste alene på indklagedes eget initiativ. Under de anførte omstændigheder finder Ankenævnet herefter, at overførselen var uberettiget i forhold til klageren, hvorfor klagerens påstand om tilbageførsel af 24.000 kr. bør tages til følge, dog med fradrag af de den 5. januar 1995 tilbageførte 20.000 kr.
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk og Mette Reissmann - udtaler herefter:
Det lægges til grund, at klageren i august 1990 ved særskilt håndpantsætningserklæring håndpantsatte 9 anparter i Difko LXII til sikkerhed for sine forpligtelser over for indklagede. Vi finder, at indklagede ikke alene på grundlag af den standardmæssige alskyldserklæring kan gøre gældende, at anparterne tillige blev stillet til sikkerhed for klagerens kautionsforpligtelse fra marts 1989 for anpartsselskabets gæld og dermed reelt tillige til sikkerhed for dette lån. Med hensyn til aktierne i Mols-Linien A/S finder vi af de af indklagede anførte grunde, at disse for så vidt angår 900 stk. er omfattet af indklagedes sikkerhed. Indklagede havde kun sikkerhed i 9 anparter og modtog som håndpanthaver derfor alene 900 stk. aktier, jf. skrivelsen af 30. august 1994 fra Difko Administration A/S. Indklagedes realisation af 100 stk. aktier var således uberettiget. Indklagedes bør herefter etablere et frit depot for klageren indeholdende 100 stk. aktier i Mols-Linien A/S.
Indklagede opsagde ved skrivelsen af 20. januar 1995 klagerens engagement til indfrielse inden 8 dage, ligesom klageren blev varslet om realisation af aktierne i Mols-Linien A/S. Indklagedes opsigelse må ses som en følge af, at klageren - efter det foran anførte uberettiget - havde afslået at underskrive håndpantsætningserklæringen vedrørende aktierne i Mols-Linien A/S, men også som en følge af klagerens - berettigede - krav om tilbageførsel af de 57.000 fra sikringskontoen. Opsigelsen findes efter en samlet vurdering at være sagligt begrundet. Klageren indfriede ikke den ubestridte del af engagementet, og allerede af denne grund er klageren afskåret fra at rejse indsigelse mod realisationen af aktierne. Af det anførte følger, at vi endvidere finder, at indklagede er uberettiget til at afskrive provenuet fra salget af de 900 aktier på klagerens kautionsforpligtelse, hvorfor provenuet alene vil kunne afskrives på den ubestridte del af klagerens engagement, alt med valør 2. februar 1995.
2 medlemmer - Erik Sevaldsen og Jens Ole Stahl - udtaler:
I pantsætningserklæringen vedrørende pantsætningen af anparterne var udtrykkeligt angivet, at denne skete til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som klageren da havde eller senere måtte få over for indklagede. Pantsætningen dækker således efter sin ordlyd også opfyldelsen af de forpligtelser, som klageren måtte have i henhold til kautionen for anpartsselskabets engagement. Da der alene er tale om pant for pantsætters egne forpligtelser, finder vi ikke grund for at tilsidesætte pantsætningserklæringens ordlyd eller for at foretage en indskrænkende fortolkning af denne. Vi stemmer derfor for, at klagerens påstand om udlevering af 900 aktier i Mols-Linien A/S ikke tages til følge, idet vi kan tiltræde det af flertallet anførte vedrørende de 100 aktier.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger overføre 4.000 kr. til klagerens kassekredit -602 samt etablere et frit depot indeholdende 100 stk. aktier i Mols-Linien A/S. Indklagede bør anerkende, at man er uberettiget til at anvende provenuet fra 900 stk. aktier i Mols-Linien A/S til afskrivning på klagerens kautionsforpligtelse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.