Omlægning af depot indeholdende obligationer med kort løbetid til investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger
| Sagsnummer: | 90 /2001 |
| Dato: | 03-07-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Omlægning af depot indeholdende obligationer med kort løbetid til investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om retablering af indholdet af sit depot efter omlægning fra kortfristede obligationer til aktiebaserede investeringsforeningsafdelinger.
Sagens omstændigheder.
Den 11. september 2000 var klageren og dennes ægtefælle til møde i indklagedes Rønne afdeling vedrørende klagerens kapitalpension.
Klageren har anført, at i forbindelse med hans årlige indbetaling på kapitalpensionen blev en omlægning af det tilknyttede depot drøftet. Han medbragte selv to forslag til aktieinvestering, men indklagedes medarbejder frarådede den ene aktie, mens de ikke kunne oplyse noget om den anden på grund af edb-nedgang. I stedet anbefalede de omlægning til aktiebaserede afdelinger af Danske Invest.
På grundlag af drøftelserne på mødet blev det besluttet at omlægge klagerens depot. Af fondsafregninger af 11. og 12. september 2000 fremgår, at klageren solgte følgende papirer:
113.000 kr. 7% Danske Statslån 200475.000 kr. 6% Danske Statslån 200282.000 kr. 5% Danske Statslån 200532.000 kr. 4% Kommunekredit 1996/2001
til en samlet værdi af ca. 314.000 kr. (inkl. vedhængende renter).
Samtidig købte klageren investeringsforeningsbeviser i tre aktiebaserede afdelinger af Danske Invest (Danske Invest Danmark, Danske Invest Europa og Danske Invest Verden). Det samlede investerede beløb udgjorde ca. 199.000 kr. med en omtrent ligelig fordeling på de tre afdelinger.
Klageren underskrev samtidig tegningsblanket om tegning for 100.000 kr. andele i Danske Invest afdeling IT-infrastruktur i forbindelse med en samtidig løbende emission.
Efter et ophold i udlandet i perioden 15. december 2000 til 3. februar 2001 rettede klageren den 19. februar 2001 henvendelse til indklagede om omlægningen foretaget i september 2000.
Af en fremlagt "Fondsinfo" af 19. februar 2001 med kundeoplysninger om klageren fremgår under "Profil": "Investeringshorisont: 2-4 år. Forsigtig". I aftalen om kapitalpensionen, der er underskrevet af indklagede den 12. september 2000 og af klageren den 15. november 2000, er klagerens pensioneringstidspunkt fastsat til 15. december 2001.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. marts 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at retablere indholdet af hans depot svarende til dets indhold forud for omlægningen den 11. september 2000.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren, der er født i 1939, har anført, at han hidtil af forsigtighedsgrunde havde investeret i danske statsobligationer. Ved mødet den 11. september 2000 forespurgte han sin sædvanlige rådgiver om muligheden for at investere en del af beløbet i aktier. På grund af ringe kendeskab til aktiemarkedet ville han gerne høre, om dette var klogt også henset til hans alder. Den sædvanlige rådgiver tilkaldte to investeringsrådgivere. Disse rådgav på intet tidspunkt om risikoen ved aktieinvestering.
Det blev oplyst, at Danske Invest var en god investering, men intet om, at en omlægning til aktier under henvisning til hans alder var uklogt.
Han undrer sig også over, at hans sædvanlige rådgiver til de to investeringsrådgivere højt bemærkede, at han desuden havde 1 mio. på en kapitalforsikring.
Efter at omlægningen var ekspederet, sagde den ene af indklagedes medarbejdere, at med hensyn til IT-aktier gjaldt det om at have is i maven, idet disse i en periode havde været faldende, men så senere havde rettet sig. Hvorfor modtog han ikke denne vigtige oplysning inden beslutningen om omlægning.
Han har efterfølgende overvejet at sælge papirerne for at begrænse tabet. Den 20. februar 2001 havde hans ægtefælle en længere samtale på hans vegne med indklagedes medarbejder om salg af Danske Invest IT-infrastruktur samt Danske Invest Verden. Indklagedes medarbejder meddelte, at et salg var forbundet med omkostninger, samt at papirerne måtte stige. På denne baggrund blev salg ikke gennemført.
Han har igennem mange år investeret de midler, der blev indbetalt på kapitalpensionen i sikre statspapirer. Indklagede udviste total mangel på respekt over for denne investering.
Indklagedes rådgivning er i strid med hans investeringsprofil, som beroede hos indklagede, og hvorefter han er forsigtig med en investeringshorisont på 2-4 år.
Indklagede har anført, at indklagedes medarbejdere på mødet vejledte klageren om den risiko, der er forbundet med aktieinvestering, og anbefalede en spredning af risikoen ved at investere i aktiebaserede investeringsforeningsbeviser fremfor at investere i en eller to aktier, hvilket var klagerens udgangspunkt.
Klageren valgte herefter at omlægge obligationsbeholdningen til investeringsforeningsbeviser i de omhandlede tre aktiebaserede afdelinger af Danske Invest. Herudover ønskede klageren at tegne investeringsforeningsandele i afdeling IT-infrastruktur.
Klageren havde selv taget initiativ til mødet og omlægningen af værdipapirerne og traf selv beslutningen om, hvilke papirer der skulle sælges og købes.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at spørgsmålet om at omlægge depotet tilknyttet klagerens kapitalpension eller en del heraf til aktier blev rejst af klageren selv på mødet den 11. september 2000, idet han havde overvejet to bestemte aktier.
På denne baggrund finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejdere begik ansvarspådragende fejl ved deres rådgivning af klageren, som resulterede i, at denne besluttede at omlægge hele depotet til forskellige investeringsforeningsbeviser baseret på danske og udenlandske aktier. Investering i sådanne investeringsforeningsbeviser var mindre risikabel end den af klageren overvejede investering i enkelte aktier. Samtidig kunne klageren ikke være uvidende om, at investering i aktiebaserede investeringsforeningsbeviser var væsentlig mere risikabel end den hidtidige investering i obligationer.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.