Afgørelse

Spørgsmål om akkordaftale var indgået.

Indledning.

Denne klage vedrører størrelsen af indklagedes krav mod klageren i henhold til et frivilligt forlig fra maj 1993, herunder om indklagedes krav mod klageren kan anses for nedsat til et lavere beløb.

Sagens omstændigheder.

Den 27. maj 1993 underskrev klageren og dennes ægtefælle H et frivilligt forlig, hvorefter de erkendte at skylde indklagede 828.889,95 kr. Gælden med tillæg af "den til enhver tid gældende udlånsrente p.t. 17,500% p.a." skulle afvikles ved betaling af 300.000 kr. senest 1. august 1993 samt 12 ydelser af 7.000 kr. første gang 1. august 1993. Efter betaling af sidste ydelse skulle indklagede udstede saldokvittering. Som et led i akkorden skulle indklagede frigive pant i to ejendomme tilhørende H. Endvidere var anført, at indbetalinger først blev afskrevet på omkostninger og renter.

Af forliget fremgår, at gælden vedrørte kontonummer -0325 med 71.119,28 kr., kontonummer -2988 med 344.034,32 kr. og kontonummer -3010 med 233.783,08 kr. Hertil kom et yderligere samlet opgjort rentebeløb på 179.953,27 kr. Baggrunden for etableringen af forliget var, at H havde misligholdt sit engagement med indklagede. Klageren kautionerede for engagementet.

Indklagede har anført, at klageren og H i juli 1993 anmodede om udsættelse med fristen for betaling af 300.000 kr. til 1. september 1993, hvilket man indvilgede i under forudsætning af, at debitorerne indbetalte 11.375 kr. senest den 1. august 1993.

Indklagede har yderligere anført, at det frivillige forlig blev misligholdt, idet man ikke modtog beløb ud over de 11.375 kr. De 300.000 kr. blev ikke betalt. De pantsatte ejendomme blev solgt ved tvangsauktion i efteråret 1993.

Under sagen er fremlagt udskrift vedrørende tvangsauktioner over de to ejendomme tilhørende H. Den ene ejendom, hvori indklagede havde pant via to ejerpantebreve på 250.000 kr., blev solgt ved tvangsauktion afholdt den 13. oktober 1993. Indklagede opnåede ikke dækning på auktionen. Samme dag afholdtes tvangsauktion over H's anden ejendom, hvori indklagede havde pant via et ejerpantebrev på 200.000 kr. Ejendommen blev solgt for et bud på 440.000 kr., hvilket ifølge indklagede gav dækning for et beløb på 80.000 kr. Indklagede har anført, at man modtog de 80.000 kr. den 20. april 1994, hvor beløbet blev anvendt til delvis dækning af renter påløbet den erkendte gæld pr. 27. maj 1993 på 828.889,25 kr.

Den 26. oktober 1993 var klageren og H i fogedretten, hvor de oplyste, at de intet ejede. Indklagedes krav blev opgjort til restgælden pr. 1. januar 1992 71.119,28 kr. med tillæg af yderligere rente og omkostninger eller i alt 97.403,20 kr. Grundlaget for fogedforretningen var gældsbrev vedrørende konto -0325. Ifølge indklagede blev engagementet i april 1994 overført til indklagedes inkassoafdeling.

Klageren har fremlagt en skrivelse dateret 5. oktober 1994 fra et bogføringsfirma stilet til indklagede på adressen Vestergade …, hvor også indklagedes hovedsæde har adresse. Af skrivelsen fremgår:

"Vedr. regnskab 1993, [klageren og H]

Til afstemning af kreditorer og gældsposter vil jeg hermed anmode jer om at udfylde nedenstående og returnere det til undertegnede:

Kt. […32-5]- […98-8]- […01-0]

Bogført saldo i jeres favør pr. 31.12.93: kr. 80.000,00

Godkendt, [indklagede], den 6/10-94

[Indklagedes stempel][to underskrifter]

I modsat fald anmodes I om, at vedlægge et kontoudtog pr. nævnte dato med alle skyldige poster."

Ved skrivelse af 12. oktober 1995 rettede indklagede henvendelse til klageren og H med anmodning om, at klageren og H fremkom med oplysninger om deres økonomiske forhold med henblik på indgåelse af en afviklingsaftale. Størrelsen af indklagedes krav fremgik ikke.

Ved skrivelse af 7. november 1995 rykkede indklagede for svar.

Ved skrivelse af 10. oktober 1997 til klageren og H anførte indklagede, at sagen havde været stillet i bero siden 1995. Indklagede anmodede klageren og H om at fremkomme med et afviklingsoplæg vedrørende engagementet, der kunne opgøres til 1.378.330,88 kr.

Ved skrivelse af 4. november 1997 anførte klageren, at det af indklagede anførte beløb efter hans opgørelse ikke var "så meget, men der kan jo være noget løbet på, siden vi talte sammen". Klageren henviste til opgørelse af 31. december 1993. Ved skrivelse af 4. s.m. fremsendte indklagede en opgørelse af gælden.

Ved skrivelser af 28. januar 2000 til klageren og H oplyste indklagede, at gælden pr. s.d. var opgjort til 2.022.189,97 kr. Indklagede anmodede om, at klageren og H rettede henvendelse med henblik på indgåelse af afviklingsaftale. Ved skrivelser af 29. februar 2000 rykkede indklagede for svar.

I januar 2001 rettede klageren og H skriftlig henvendelse til indklagedes interne revision vedrørende indklagedes indberetning af mellemværendet til skattemyndighederne. Klageren og H bestred gældens opgørelse.

Ved skrivelse af 18. april 2001 meddelte indklagedes inkassoafdeling, at det beløb, der var indberettet til skattemyndighederne, tog udgangspunkt i forliget af 27. maj 1993 med tillæg af 5 års renter.

Efter at klageren ved skrivelse af 15. juli 2001 havde henvist til skrivelsen fra oktober 1994 med angivelsen af et gældsbeløb på 80.000 kr., meddelte indklagede ved skrivelse af 18. s.m., at beløbet på 80.000 kr. vedrørte den bogførte gæld i Vestergade afdeling pr. 31. december 1993. Herudover var der en gæld til indklagedes inkassoafdeling i henhold til det frivillige forlig fra maj 1993.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. november 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hans gæld til indklagede er 80.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i oktober 1994 ønskede at få foretaget en opgørelse af gælden i henhold til kautionsforpligtelsen. Det bogføringsfirma, som han anvendte, beregnede beløbet til 80.000 kr., og indklagede bekræftede skriftligt, at beløbet var korrekt.

Han stiller sig uforstående over for, hvorledes beløbet nu opgøres til over 2 mio. kr.

Indklagede har anført, at klageren og H ved det frivillige forlig fra maj 1993 anerkendte gældens størrelse. Betalingsaftalen indeholdt i det frivillige forlig blev misligholdt, hvorfor den akkord, der var stillet i udsigt, ikke blev gennemført.

Indklagede rettede efterfølgende i 1995, 1997 og 2000 henvendelse om gælden.

Skrivelsen af 6. oktober 1994 er ikke udtryk for en saldokvittering eller en aftale om nedsættelse/frigivelse af H's hæftelse for engagementet eller for klagerens frigivelse for sin kautionsforpligtelse.

Indklagedes krav mod klageren og H kan opgøres til beløbet anført i det frivillige forlig med tillæg af 5 års renter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren og H erkendte ved det frivillige forlig af 27. maj 1993 at skylde indklagede et beløb på 828.889,95 kr., som skulle forrentes med p.t. 17,5% p.a. Indklagedes krav på hovedstolen på 828.889,95 kr. er undergivet 20-årig forældelse efter bestemmelsen i Danske Lovs 5-14-4, mens renter af beløbet forældes efter den 5-årige forældelsesfrist 1908-loven.

Indklagede bekræftede ved sin anførsel på skrivelsen af 5. oktober 1994, at indklagedes krav mod klageren og H udgjorde 80.000 kr. pr. 31. december 1993. Uanset denne bekræftelse finder Ankenævnet det betænkeligt at tillægge skrivelsen den retsvirkning, at indklagede derved har givet afkald på sin restfordring. Klageren bør have indset, at opgørelsen ikke omfattede indklagedes samlede fordring, idet denne ikke ved klagerens betalinger kunne være nedbragt fra 828.889,95 kr. til 80.000 kr. i tiden 27. maj - 31. december 1993 henset til, at klageren ikke opfyldte forliget af 27. maj 1993, forløbet af tvangsauktionerne den 13. oktober 1993 og fogedforretningen den 26. oktober 1993.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.