Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod Sparekassen Ballings långivning til hende.

Sagens omstændigheder.

Sparekassen Balling har oplyst, at klageren blev kunde i sparekassen i 2004, hvor hun optog et lån på 52.000 kr. til indfrielse af sit engagement i et andet pengeinstitut. I de følgende fem år blev klagerens engagement "ajourført eller forhøjet" 14 gange.

Af rådgiver R’s mail af 26. februar 2008 med overskriften "Vedr.: Nyt budget." til klageren fremgår:

"…

Hej …

Der hæves følgende beløb hver d. 1.

kr. 3.148
kr. 4.500
kr. 1.094

og der hæves kr. 4.814 hver 3. måned.

Der er reelt ikke brug for en kredit, da de kr. 2.650 til lånet bliver hævet den sidste i måneden, og der jo går penge ind d. 1.(dagen efter)

Med venlig hilsen

[R]

…"

Klageren anmodede ved mails til sparekassen i januar 2009 om at få nedsat renten på sit lån til 8 %, hvilket sparekassen afslog, medmindre klageren kunne stille sikkerhed for lånet eller nedbringe det til 50.000 kr.

Sparekassen har oplyst, at klagerens engagement i marts 2009 udgjorde 131.000 kr. Af et fremlagt gældsbrev vedr. klagerens konto nr. … 414 fremgår, at lånet efter en forhøjelse på 13.000 kr. i marts 2009 er på 110.807,80 kr. Renten på lånet er variabel og den nominelle årlige debetrente er angivet til 15,47467 %. Af en fremlagt kassekreditkontrakt vedr. klagerens konto nr. … 384 fremgår en kreditramme på 20.000 kr. Renten på kreditten er variabel og den nominelle årlige debetrente er angivet til 11,35369 %. På kreditten tilskrives desuden en variabel provision, som er angivet til årligt at udgøre nominelt 2,01505 %.

Af klagerens mail af 1. november 2009 til sparekassens direktør fremgår:

"…

På baggrund af Deres medarbejder … [rådgiver R’s] optrin på min bopæl den 30/9-09, kan jeg informere Dem om at sker dette igen, vil I/han blive anmeldt til politiet for chikane. Politiet er underrettet om fremmødet, torsdag og fredag af Deres førnævnte medarbejder.

[R] er bekendtgjort med min økonomiske situation og ved, at jeg har indsendt papirer til skifteretten mhp. En evt. gældsanering, hvortil al fremtidig kommunikation også skal foregå efter de normale procedurer.

…"

Af sparekassens brev af 9. november 2009 til klageren fremgår:

"…

Kontonummer … 384 og … 392

Vi har tidligere kontaktet dig vedrørende overtrækket, men har konstateret at forholdet endnu ikke er bragt i orden.

Vi skal derfor anmode dig om, at indbetale beløbet kr. 9.004,46 inden den 19.11.2009.

Vi skal atter oplyse, at der påløber forhøjet rente af overtrækket til betaling sker.

For dette brev har vi hævet kr. 100,00 på din konto.

Skulle du mod vores forventning ikke have indbetalt beløbet inden fristens udløb, skal du betragte dit engagement med Sparekassen Balling som opsagt til fuld indfrielse.

Hvis du har indbetalt beløbet gennem anden samarbejdspartner indenfor de seneste 2 dage, bedes du venligst se bort fra dette brev.

…"

Af bankens brev af 2. december 2009 til klageren fremgår:

"…

Opsigelse af engagement

Vi må desværre konstatere, at du ikke har indbetalt overtrækket/restancen på dit engagement.

Vi opsiger derfor engagementet til fuld og endelig indfrielse, idet kravet kan opgøres således:

Hertil kommer morerente 22,85 % p.a. af hele beløbet fra d.d. til betaling sker.

Hvis beløbet ikke er indbetalt senest 10 dage fra dags dato, ser vi os nødsaget til at fortsætte inkassationen. Det betyder for dig, at der vil påløbe betydelige yderligere omkostninger, både for vore egne inkassoforanstaltninger, evt. inkasso ved advokat, samt ved fornødne retslige skridt, idet vi forbeholder os at indbringe sagen for domstolene uden yderligere varsel.

Hvis du har indbetalt beløbet indenfor de seneste 2 dage, bedes du se bort fra dette brev.

…"

Parternes påstande.

Klageren har den 28. juli 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Balling skal nedsætte gælden til 50.000 kr.

Sparekassen Balling har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at sparekassen ikke handlede på diverse underskud på hendes budget over årene og at der blev indsat et for lavt beløb. Sparekassen var bevidst om dette, så hun måtte låne penge af sparekassen hvert år til underskuddet.

Sparekassen handlede i ond tro. De oplyste ikke om, at der ikke var sat nok af til budgettet. Hun har selv reageret hver gang, hun opdagede dét, og anmodede om et nyt budgetmøde. Hver gang fik hun at vide, at da hun ikke havde pengene, kunne hun låne dem ved at forhøje det eksisterende lån. Sådan var det år efter år. Da lånet blev for højt, måtte hun få en kassekredit.

Sparekassen satte renterne op et par måneder efter at lånene var blevet etableret.

Hun var fanget i sparekassens net og kunne ikke se mulighed for at slippe ud af gælden længere.

Sparekassen satte den månedlige ydelse på låneafdragene alt for højt, hvilket sparekassen godt vidste. Hun blev trængt op i en krog, som hun ikke kunne komme ud fra. Hun havde to hjemmeboende drenge og kun 3.200 kr. at klare sig for om måneden til ALT. Hun var nødt til at tage lån andre steder til opstart af sin forretning, der senere måtte lukke. Derfra stammer registreringerne i "RKI".

Hun har i tiden efter - indtil hun blev syg - kæmpet for at komme i arbejde, så hendes lån kunne blive afviklet.

For at overleve måtte hun stoppe med at indbetale på lånet. Sparekassen ville ikke nedsætte renter eller lån. Hun har flere gange anmodet om hjælp og foreslået forskelligt.

Da hun kom til sparekassen, havde hun lige fået gældsanering bl.a. pga. tab ved salg af hus i forbindelse med skilsmisse. Hun kom med en gæld på 50.000 kr.

Hendes gæld er nu nok ca. 150.000 kr. Sparekassen må afskrive de 100.000 kr. og bede om de 50.000 kr., som hun lånte til at begynde med.

Sparekassen bærer over halvdelen af ansvaret for hendes gæld til sparekassen, da den var mere end villig til at blive ved med at låne hende penge. Hun blev bondefanget.

Hun var nødt til at flytte sin NemKonto, da sparekassen spærrede hendes kort og ikke længere betalte hendes faste udgifter på budgettet.

Hun klager over R’s fremmøde på hendes adresse.

Første gang R fremmødte på hendes adresse talte han med hendes yngste søn og gjorde ham forskrækket.

R mødte også op en fredag aften, hvor hun havde gæster. R forlangte, at hun kom og betalte, hvad hun skyldte sparekassen. Det er et ufint og måske ulovligt tiltag.

Da hun klagede til sparekassens direktør over R, blev hun udsat for telefonstorm fra direktørens side. Han spurgte på hendes telefonsvarer, at han gerne ville vide, hvad hun syntes, at de havde gjort forkert, hvilket hun allerede havde forklaret i sin mail. Det var åbenbart ikke nok. Hun var nødt til at skifte telefonnummer pga. dette. Det var unødvendigt at ringe 25 gange i løbet af en uge.

Sparekassen Balling har bl.a. anført, at to af ændringerne i klagerens engagement skyldes overtræk på budgetkontoen pga. betaling af regninger, som var større end budgetteret eller ikke medregnet i budgettet. Øvrige ændringer vedrører køb af bil, indfrielse af erhvervskredit, indfrielse af forbrugslån optaget andre steder, køb af PC’er og inddækning af overtræk på lønkonto.

Klagerens økonomiske situation skyldes hendes manglende evne til at tilpasse sit forbrug til sin indkomstsituation. Ligesom klageren stik mod sparekassens rådgivning optog diverse forbrugslån andetsteds.

Ydelserne på klagerens lån blev aftalt med og godkendt af klageren. Ifølge de oplysninger, som sparekassen modtog, var hendes rådighedsbeløb 7.000 – 8.000 kr. pr. måned. I juni 2004 var den månedlige låneydelse på 1.300 kr. I oktober 2009 var den 2.150 kr. Dette giver en forskel på 850 kr., hvorfra skal fratrækkes låneydelser på de forbrugslån, som klageren optog andre steder og som efterfølgende blev indfriet ved forhøjelse af lånet i sparekassen. Sparekassen Ballings samlede påvirkning af rådighedsbeløbet er derfor meget lille.

Klageren er registreret i "RKI" 5 gange af andre kreditorer.

Klageren blev alene opsøgt på sin adresse for at få en dialog i gang, da hun ikke reagerede på sparekassens breve og telefoniske henvendelser.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet kun kan behandle forhold i klagen, som vedrører en formueretlig tvist.

Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Balling skal nedsætte kravet mod hende til 50.000 kr.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort forhold, som kan medføre, at sparekassen skal nedsætte sit krav.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.