Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for lån med tilknyttet forsikring

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for lån med tilknyttet forsikringsdækning.

Sagens omstændigheder

Klageren havde et lån i et finansieringsselskab. Ved låneaftale af 27. maj 2008 blev lånet forhøjet med 10.000 kr. til 22.496,21 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 578,01 kr. Renten var variabel 1,65 % om måneden, svarende til 21,70 % om året.

Til lånet var der knyttet en såkaldt Tryghedsforsikring i forsikringsselskabet F. I begyndelsen af 2010 foretog klageren en anmeldelse til F. Ved brev af 9. februar 2010 til klageren kvitterede F for modtagelse af klagerens ”anmeldelse af sygdom eller ulykke”. F anførte videre, at ”Der fremgår dog af vedlagte dokumentation, at du ønsker at anmelde ufrivillig arbejdsløshed”, og F anmodede derfor klageren om at sende ansættelseskontrakt og dagpengespecifikation. Ved brev af 7. april 2010 fra F blev klageren rykket for nærmere dokumentation i tilknytning til anmeldelsen.

Med virkning fra den 1. juli 2010 blev klageren bevilget førtidspension.

Ved fogedrekvisition af 22. februar 2011 begærede finansieringsselskabet udlæg hos klageren for gælden på lånet, som inklusiv renter og omkostninger blev opgjort til 27.895,20 kr. Den 26. april 2011 blev gælden i fogedretten opgjort til 29.045,20 kr.

Den 23. marts 2012 blev lånet overdraget til Basisbank som kreditor.

I sommeren 2013 begærede banken udlæg i fogedretten. Ved processkrifter af henholdsvis 14. juli 2013, 6. august 2013 og 28. august 2013 i fogedsagen gjorde klageren indsigelse mod bankens krav. Klageren gjorde blandt andet gældende, at lånet var ophørt ved modregning, idet han samtidig med optagelsen af lånet havde tegnet en forsikring, som kunne dække ydelserne, hvis han mistede sin betalingsevne. Endvidere rejste han blandt andet krav om 2.500 kr. for tort, idet han forgæves havde givet møde i fogedretten den 6. august 2013, hvor banken ikke var mødt. Sagen blev den 3. september 2013 behandlet ved en juridisk foged, der afviste klagerens krav og indsigelser. Banken fik herefter udlæg i et depositum på 6.000 kr. for det skyldige beløb, som blev opgjort til 45.122,55 kr.

Klageren kærede fogedrettens kendelser til Vestre Landsret. Ved e-mail af 23. september 2013 til klageren beklagede bankens repræsentant, at der ved en fejl ikke var givet møde i fogedretten den 6. august 2013. Samtidig tilbød banken at stoppe sagen og frafalde udlægget, hvis klageren tilbagekaldte kæresagen. Klageren accepterede ikke tilbuddet.

Klageren indgav endvidere en klage over F til Ankenævnet for Forsikring.

Ved kendelse afsagt den 14. februar 2014 stadfæstede Vestre Landsret fogedrettens kendelser af 3. september 2013 med den ændring, at ”udlægsforretningen udsættes i medført af retsplejelovens § 502, stk. 1 nr. 2.” Baggrunden for udsættelsen var, at det ikke kunne udelukkes, at afgørelsen i klagesagen til Ankenævnet for Forsikring vedrørende forsikringsdækning kunne få indflydelse på fogedforretningens udfald.

Banken tilbød herefter et forlig, hvorefter banken skulle nedsætte sit krav til halvdelen, klageren skulle anerkende at skylde dette beløb, udlægget skulle fremmes for samme beløb, og begge parter skulle bære egne omkostninger. Klageren accepterede ikke tilbuddet.

Den 23. juni 2014 traf Ankenævnet for Forsikring afgørelse om, at:

”Selskabet, [F], skal anerkende, at klageren er berettiget til udbetaling ved ufrivillig arbejdsløshed. Selskabet skal genoptage sagen og udbetale erstatning til klageren i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Erstatningen skal forrentes efter forsikringsaftalelovens § 24.”

På baggrund af afgørelsen i Ankenævnet for Forsikring betalte F i henhold til Tryghedsforsikringen 6.456,12 kr. til banken. Beløbet svarede til 12 låneydelser á 538,01 kr.

I december 2014 indgav klageren en ny klage over F til Ankenævnet for Forsikring vedrørende forsikringsudbetalingens størrelse.

Klageren indgav endvidere den 30. december 2014 en klage over Basisbank til Pengeinstitutankenævnet.

Pr. den 18. februar 2015 opgjorde banken sit tilgodehavende hos klageren til 53.430,31 kr. inklusive renter, 19,80 % om året, samt omkostninger.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Basisbank skal frafalde udlægget og kravet mod ham samt slette registreringen af ham i RKI.

Basisbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke skylder banken noget, hverken hovedstol, renter, gebyrer eller omkostninger. Banken bør derfor slette både gælden, udlægget og registreringen af ham i RKI.

Gælden i henhold til lånet var dækket af den tilknyttede forsikring. Han var ikke kun berettiget til dækning som følge af arbejdsløshed, men også som følge af erhvervsudygtighed, idet han pr. den 1. juli 2010 blev tilkendt førtidspension.

Banken burde have bistået ham med at få forsikringen udbetalt. Sammen med overtagelsen af lånet overtog banken forpligtelserne i forbindelse med forsikringen, som blev tegnet i forbindelse med låneoptagelsen.

Banken har ført sig frem med et krav mod ham, som på grund af forsikringsdækningen ikke eksisterede, hvilket bankens advokat også erkendte i forbindelse med fogedsagen. Bankens forligstilbud til ham understøtter også, at banken vidste, at den var på gale veje.

Opgørelsen af kravet til 53.430,31 kr. bestrides. Kravet bør i hvert fald nedsættes således, at de forsikringsbetalte ydelser på i alt 6.456,12 kr. fratrækkes den oprindelige gæld på 20.786,90 kr. og efterfølgende renter, gebyrer m.v. på gælden skæres væk.

Basisbank har anført, at Ankenævnet ikke bør give klageren medhold.

Det var ikke bankens men klagerens egne forhold, der stod i vejen for, at der ikke skete udbetaling af forsikringen, idet klageren trods anmodning herom ikke sendte behørig dokumentation.

Bankens forligstilbud til klageren var alene begrundet i procesøkonomiske overvejelser.

Klageren er i betalingsmisligholdelse og betingelserne for registrering i RKI er derfor til stede. Klagerens resterende skyld til banken må under alle omstændigheder afvente udfaldet af klagerens verserende sag hos Ankenævnet for Forsikring.

Klagerens krav vedrørende forsikringsdækning bør afvises, da spørgsmålet hører under Ankenævnet for Forsikring, og da det ikke vedrører en tvist mellem et pengeinstitut og en privatkunde, jf. Ankenævnets vedtægter § 2.

Klagerens krav om sletning af udlæg er afgjort af fogedretten og stadfæstet af Vestre Landsret og bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

I 2008 havde klageren et lån i et finansieringsselskab med en hovedstol på 22.496,21 kr. Renten var variabel 1,65 % om måneden, svarende til 21,70 % om året. Til lånet var der knyttet en forsikring. I 2012 blev lånet, der var misligholdt, overdraget til Basisbank.

I 2013 fik banken under en fogedsag mod klageren udlæg for gælden i henhold til lånet, som blev opgjort til 45.122,55 kr. Sagen blev behandlet af en juridisk foged, der tog stilling til indsigelser og krav fra klageren, herunder en indsigelse om, at lånet var ophørt på baggrund af forsikringen, og et krav om 2.500 kr. for tort på baggrund af et forgæves fremmøde i fogedretten. Fogedretten fremmede udlægget. Fogedrettens kendelser blev stadfæstet af Vestre Landsret alene med den ændring, at udlægsforretningen blev udsat. Da domstolene således har taget stilling til størrelsen af bankens krav i 2013, kan Ankenævnet efter § 5, stk. 1, litra e, ikke behandle indsigelser vedrørende dette.

Efter vedtægternes § 4 kan Ankenævnet ikke behandle klager vedrørende forhold, som er omfattet af andre tvistløsningsorganers kompetencer.

Ankenævnet kan derfor ikke tage stilling til klagerens påstand om at blive slettet i RKI, idet klage herom skal indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, jf. lov om behandling af personoplysninger.

Ankenævnet kan heller ikke tage stilling til om forsikringsselskabets udbetaling på 6.456,12 kr. i 2014 burde have fundet sted tidligere, og om forsikringsselskabet eventuelt måtte være forpligtet til at udbetale yderligere forsikringsdækning til klageren, idet disse spørgsmål hører under Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, 1., 1572 København V.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå et selvstændigt rådgiveransvar for banken i forbindelse med, at klageren i begyndelsen af 2010 foretog en anmeldelse til forsikringsselskabet.

Ankenævnet finder heller ikke, at banken på baggrund af sine kulancemæssige tilbud til klageren under forløbet har fortabt sit krav mod klageren, hverken helt eller delvist.

Endelig er der ikke grundlag for at tilsidesætte bankens opgørelse af kravet inklusive renter mv. pr. den 18. februar 2015 til 53.430,31 kr. Den af banken anvendte rentesats på 19,80 % om året overstiger ikke den variable rentesats på 21,70 % om året i låneaftalen. Bankens krav på rente mv. er endvidere ikke forældet, da den 3-årige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, blev afbrudt i forbindelse med fogedsagen i 2013, jf. forældelseslovens § 19, stk. 7. Det findes endvidere ikke godtgjort, at banken har beregnet sig gebyrer og omkostninger, der overstiger, hvad banken er berettiget til.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår spørgsmålene om forsikringsdækning, udlæg og registrering i RKI.