Afgørelse

Låneomkostninger. Ekspeditionstid.

Klageren og dennes tidligere samlever ejede i lige sameje den omhandlede ejendom, hvori der indestår et lån til det indklagede realkreditinstitut. Pantebrevet er oprettet på Justitsministeriets pantebrevsformular B, hvoraf det fremgår, at debitor er underkastet de for instituttet til enhver tid gældende vedtægter. Med hjemmel i vedtægterne har instituttet fastsat gebyrer, herunder for gældsovertagelse og lånesagsekspedition. Gebyrerne fremgår af et prisblad. Klagerens tidligere samlever solgte i november 2007 sin halvdel af ejendommen til klageren. Klageren kontaktede i den forbindelse instituttet med henblik på gældsovertagelse og tillægsbelåning. Klageren rykkede den 7. december for lånetilbud og fik at vide, at det afventede en vurdering af ejendommen. Den 13. december 2007 anmodede klageren om gældsovertagelse, som blev bevilget den 29. januar 2008. Af instituttets breve til klageren om gældsovertagelsen fremgik det, at der var et gebyr på 2.000 kr. Den 18. december 2007 fremsendte instituttet et lånetilbud til klageren, som var vedlagt instituttets prisblad, og hvoraf det fremgik, hvilke gebyrer der skulle betales. Lånet blev udbetalt den 7. januar 2008. Klageren protesterede herefter forgæves over for instituttet over de opkrævede gebyrer og lang ekspeditionstid.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde krævet for høje takster i forbindelse med lånesagen, at instituttet havde været uberettiget til at opkræve gebyr for gældsovertagelse, samt at instituttets sagsbehandling havde været for langsommelig. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at det af sagen fremgik, at samtlige gebyrer, herunder gebyret for realkreditinstituttets arbejde og ekspeditioner i forbindelse med gældsovertagelsen, var realkreditinstituttets standardgebyrer og var oplyst over for klageren i forbindelse med låneomlægningen og gældsovertagelsen, og at gebyrerne ikke er usædvanlige i branchen. Nævnet kunne på baggrund heraf ikke give klageren medhold i klagen over gebyrerne.
Klageren havde ikke godtgjort at have lidt et økonomisk tab som følge af ekspeditionstidens længde. Nævnet kunne allerede af denne grund ikke give klageren medhold i dette klagepunkt, og frifandt instituttet.