Afgørelse

Spørgsmål om tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse i maj 2007 var aftalt.

Indledning.

Denne sag vedrører, om tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse i maj 2007 var aftalt.

Sagens omstændigheder.

I 2002 tegnede klageren garantikapital for i alt 20.000 kr. i Løkken Sparekasse. Beløbet stod på en garantikapitalkonto (nr. -044). Tilskrevne renter på garantikapitalkontoen blev løbende overført til en garantkonto (nr. -124).

Den 9. maj 2007 blev der overført 50.000 kr. fra klagerens lønkonto i sparekassen og 150.000 kr. fra garantkontoen til garantikapitalkontoen, hvorpå der herefter stod 220.000 kr.

Overførslerne fremgår af fire overførselskvitteringer, som viser beløbsstørrelserne og kontonumrene. Posteringsteksten for udbetalingerne var "overførsel". Posteringsteksten for indbetalingerne var "indbetaling". På indbetalingskvitteringerne er bl.a. anført beløb og kontonummer. Derimod fremgår det ikke, at der er tale om indbetaling på en garantikapitalkonto, herunder betydningen heraf.

Af årsopgørelsen pr. den 31. december 2007 for klagerens engagement i sparekassen fremgår indeståendet på 220.000 kr. på garantikapitalkontoen. Endvidere fremgår et indestående på 366.339,73 kr. på garantkontoen og et indestående på 23.691,80 kr. på lønkontoen.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Den 7. april 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.

Løkken Sparebank (nu EBH Bank) har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt andet brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valget i 2008 til sparekassens repræsentantskab.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har endvidere oplyst, at garantbeviserne i sparekassen efter en vedtægtsændring i 2000 blev afløst af kvitteringer, som blev udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital, herunder i forbindelse med forhøjelse af garantikapitalen. Banken har til eksempel fremlagt en kvittering for tegning af garantikapital og en kvittering for en forhøjelse af et eksisterende garantindskud. Af kvitteringerne fremgår bl.a.:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

…"

Klageren har fremlagt et brev af 8. april 2010 fra bestyrelsen i foreningen Garantloekken. På baggrund af resultatet af en medlemsundersøgelse er det foreningens opfattelse, at det – i modsætning til det af Løkken Sparebank anførte – ikke var fast praksis i sparekassen at udstede kvittering for tegning af garantikapital, herunder ved forhøjelse af garantikapital.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Løkken Sparebank skal betale 200.000 kr. med tillæg af renter.

Løkken Sparebank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at tegningen af garantikapital for 200.000 kr. i maj 2007 skete på sparekassens eget initiativ og uden anmodning eller godkendelse fra ham eller hans hustru, H.

Han modtog ingen kvitteringer, hvor tegningen af garantikapital blev bekræftet.

Af de fremlagte overførselskvitteringer fremgår ikke, at der var tale om tegning af garantikapital.

Ved modtagelsen af kontoudtog og årsopgørelsen for 2007 konstaterede han, at hans penge var til stede i sparekassen. Han hæftede sig ikke ved størrelsen af indeståendet på garantikapitalkontoen.

Han og H har separat økonomi, og H har aldrig disponeret over hans konti.

Større dispositioner vedrørende hans engagement skete altid på skriftligt grundlag.

Sparekassen hævdede indledningsvist, at tegningen af garantikapital for 200.000 kr. i maj 2007 var sket i henhold til telefonisk aftale og efterfølgende, at tegningen var sket efter aftale med H. Begge påstande er udokumenterede.

Efter tegningen af garantikapital for i alt 20.000 kr. havde han hverken ønske om eller økonomi til at binde yderligere midler i garantikapital.

Det er uforståeligt, at H tilsyneladende skulle have forhøjet hans garantikapital uden at forhøje sin egen garantikapital, som uændret udgør 20.000 kr.

Via medlemskab af foreningen Garantloekken har han konstateret, at andre kunder har oplevet tilsvarende ikke aftalte overførsler til garantikapitalkonti.

Løkken Sparebank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens afgørelse må forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Løkken Sparebank bl.a. anført, at den omtvistede garantikapital på 200.000 kr. blev tegnet på foranledning af klagerens hustru, H, der jævnligt disponerede på klagerens vegne i relation til sparekassen. Sparekassen gik berettiget ud fra, at H var bemyndiget til at disponere.

Det må formodes, at der udover de fremlagte overførselskvitteringer i overensstemmelse med sparekassens praksis blev udstedt kvitteringer, hvor klagerens forhøjelse af garantikapital blev bekræftet. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer, og man kan derfor ikke fremlægge kopi af de konkrete kvitteringer.

Garantikapitalen fremgik desuden af periodevise kontoudtog og af årsopgørelserne for 2007 og 2008.

I forbindelse med repræsentantskabsvalget i efteråret 2008 fik klageren bl.a. tilsendt en individuelt udformet stemmeseddel, hvor antallet af stemmer afhang af størrelsen af den tegnede garantikapital.

Klageren undlod at reklamere og er allerede som følge heraf retligt forpligtet i forhold til den gennemførte tegning af garantikapital.

Oplysningerne fra foreningen Garantloekken kan ikke tillægges betydning for nærværende sag. Foreningen har en særlig interesse i resultatet af den nævnte medlemsundersøgelse, som ikke er gennemført på et objektivt og neutralt grundlag.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens garantikapital for i alt 220.000 kr. i Løkken Sparekasse fremgik af årsopgørelsen for 2007.

Ved at undlade at reagere herpå må klageren anses stiltiende at have accepteret, at midlerne var placeret som garantikapital.

Ankenævnet giver derfor ikke klageren medhold.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.