Indsigelse mod afgivelse af kaution.
| Sagsnummer: | 579 /1995 |
| Dato: | 09-09-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod afgivelse af kaution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1992 bevilgede indklagede en forhøjelse af et lån fra 50.000 kr. til 65.000 kr. ydet til klagerens daværende samlever. I forbindelse med forhøjelsen underskrev klageren den 30. december 1992 særskilt kautionsdokument, hvorefter han som selvskyldnerkautionist indestod for betalingen af, hvad samleveren måtte blive indklagede skyldig i henhold til det pågældende lån "med tillæg af renter, provision, overtræk og omkostninger".
Indklagede har oplyst, at lånet i marts 1993 blev forhøjet yderligere til 72.000 kr. til inddækning af overtræk. Klageren fraflyttede senere i 1993 samleveren.
Efter at have rykket den tidligere samlever for overtræk opsagde indklagede ved skrivelse af 13. december 1993 dennes engagement herunder kautionslånet, hvis restgæld samme dag blev opgjort til 60.496,95 kr.
Den 17. juni 1994 underskrev klageren kreditaftale med en trækningsret på 90.000 kr. Indklagede har oplyst, at der til indfrielse af kautionslånet anvendtes 62.844,43 kr. Endvidere anvendtes der 22.298,02 kr. til indfrielsen af saldoen på en konto oprettet i juni 1992 på 15.000 kr., der var anvendt til indskud i en ejendom, hvortil klageren og samleveren flyttede.
I oktober 1995 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede med henblik på opnåelse af en akkordordning, som også skulle omfatte klagerens gæld på ca. 260.000 kr. på en totalkonto, for hvilken hans forældre havde kautioneret for 152.000 kr. Forhandlingerne herom førte imidlertid ikke til indgåelse af en akkordordning.
Ved klageskema af 7. december 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om "en fair behandling der indebærer en realistisk afvikling af [klagerens] engagement med banken".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at på det tidspunkt, hvor indklagede krævede hans kaution for lånet på 65.000 kr., allerede havde en gæld på ca. 270.000 kr. til indklagede. Hans klage angår den måde, hvorpå indklagede rådgav ham i forbindelse med afgivelsen af kautionen. Endvidere foranledigede indklagede ham til at underskrive nyt gældsbrev vedrørende de 90.000 kr. i stedet for at lade ham overtage den tidligere samlevers forpligtelser som kautionist. Uanset at det oprindelige lån på 50.000 kr. til samleveren var anvendt til køb af samleverens andelsbolig, hvor parterne boede under samlivet, finder han det urimeligt, at han skulle kautionere.
Indklagede har anført, at henset til at den tidligere samlevers lån blev anvendt til parrets fælles udgifter og fælles bolig, var indklagedes krav om, at klageren skulle kautionere både sædvanligt og naturligt. Indklagede forsøgte forgæves at få samleveren til at betale kautionslånet. Da dette ikke skete, blev kravet gjort gældende over for klageren som selvskyldnerkautionist. Lånet blev senere overført til klageren efter aftale med denne, hvilket var til fordel for klageren, da han herved opnåede fradragsret for betalte renter.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerne indfriede kautionsforpligtelsen i 1994. Ankenævnet finder, at klageren herved vedstod forpligtelsen, således at han ikke nu efterfølgende kan gøre gældende, at han ikke gyldigt havde påtaget sig kautionen. Allerede af den grund kan der ikke gives klageren medhold i klagen, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.