Låneforhøjelse anvendt til indskud på indekskonto som følge af, at ydelser på tidligere lån var debiteret indekskonto.
| Sagsnummer: | 22/1996 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
Passivitet - øvrige spørgsmål Indekskonto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Låneforhøjelse anvendt til indskud på indekskonto som følge af, at ydelser på tidligere lån var debiteret indekskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 10. april 1986 ydede indklagede klageren et lån på 60.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.300 kr. første gang 1. juni 1986.
Ved en fejl fra indklagedes side, blev ydelsen på lånet fejlagtigt hævet på klagerens indekskonto hos indklagede.
Fejlen blev opdaget i december 1989. Indklagede har fremlagt et notat dateret den 20. december 1989 af følgende indhold:
"På grund af fejletablering af betalingstjenesteaftale 10/4-1986 til lån -37710 er der fejlagtigt overført 43 x 1.300,- fra indekskonto til lånet.
For at kunden ikke skal miste sit indekstillæg har vi nu udregnet den samlede manko til ialt kr. 66.000,- (kr. 55.900 + 10.100,- rente) hvilket beløb krediteres konto [klagerens indekskonto].
Der hæves kr. 30.000,- fra konto [klagerens indlånskonto] og lån -37710 forhøjes med kr. 36.000,- uden omkostninger af nogen art.
Der er ikke udarbejdet kundevurderingsskema da lån har været nødvendigt."
Samme dag forhøjedes klagerens lån med 36.000 kr., og klageren underskrev gældsbrev herom, således at det eksisterende lån blev forhøjet til 65.815,62 kr., som fortsat skulle afvikles med 1.300 kr. månedligt. Der blev samtidig indsat 66.000 kr på klagerens indekskonto, hvis saldo herefter var 71.702,48 kr.
Ved klageskema af 29. januar 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at "finde ud af, hvor der er sket fejl. Da det ikke kan være rigtigt, at der skal så stort beløb i alt. At man betaler de beløb tilbage."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at udbetalingerne fra hans indekskonto ophørte i februar 1995. På dette tidspunkt var restgælden på lånet ca. 24.000 kr. Dette beløb må være opstået ved en fejl og dårlig rådgivning fra indklagedes side. Han er uforstående over for restgældens størrelse.
Indklagede har anført, at fejlen vedrørende hævningen af lånets ydelser på indekskontoen blev rettet i december 1989, og klageren underskrev i denne forbindelse dokument om forhøjelse af gældsbrevet. Låneprovenuet anvendtes til indsætning på indekskontoen. Sagen fandt sin løsning på daværende tidspunkt, og klageren har siden afviklet lånet som aftalt. På grund af passivitet må klageren være afskåret fra at tage sagen op på nuværende tidspunkt.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren accepterede i 1989, at det beløb, der fejlagtigt var hævet på hans indekskonto, blev genindsat dels ved hævning fra hans indlånskonto dels ved forhøjelse af det eksisterende lån hos indklagede. Ankenævnet forstår klagen således, at der klages over, at lånet ikke var afviklet samtidig med, at udbetalingerne fra indekskontoen ophørte. Ankenævnet finder, at klageren i 1989 måtte indse, at forhøjelsen af udlånet uden ændring af de månedlige ydelsers størrelse ville indebære en betydelig forlængelse af lånets løbetid.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.