Afgørelse

Rådgivning om investering af kapitalpensionsmidler. Krav om erstatning.

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes krav om erstatning som følge af tab på klagernes individuelle depoter tilknyttet klagernes kapitalpensionskonti hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, der er ægtefæller, har været kunde hos indklagede en årrække og har hver en kapitalpensionsordning med et tilknyttet depot. Klagerne er begge født i 1945.

Værdien af klagernes kapitalpensionsordninger var pr. årsskiftet 1999/2000 henholdsvis 1.314.960 kr. og 1.264.477 kr. Værdipapirdepoterne bestod væsentligst af aktier og kun i mindre omfang af obligationer. Som følge af et faldende kursniveau på aktier i løbet af første halvår 2000 blev der den 4. august 2000 afholdt et møde, hvor placeringen af kapitalpensionsmidlerne blev drøftet.

Ved skrivelse af 6. august 2000 rettede klagerne henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede som følge af dårlig rådgivning om placeringen af kapitalpensionsmidlerne havde pådraget sig et erstatningsansvar. Klagerne anførte, at den dårlige rådgivning havde medført, at de havde et krav på ca. 900.000.

Ved skrivelse af 10. august 2000 anførte indklagede, at klagerne selv forvaltede kapitalpensionsordningerne og foretog handel med papirer i depoterne efter rådgivning fra indklagede. Med henblik på at bevare et godt kundeforhold tilbød indklagede, at der blev afholdt et møde for en nøjere gennemgang af depoterne samt en drøftelse af investeringshorisont og risikovillighed mv.

Efter at klagerne havde deltaget i et møde den 17. august 2000 anførte indklagede i skrivelse af 18. af s.m. til klagerne:

"Som aftalt vil vi i nærværende brev præcisere bankens tilbud til Dem begge omkring afkastmæssige forventninger til Deres respektive kapitalpensionsordninger.

Efter nøjere vurdering vil vi være i stand til at kunne tilbyde Dem en forrentning på ordningerne på minimum 6,5% p.a. - alene gældende for kalenderåret 2000. Denne forrentning skal forstås således, at vi tager udgangspunkt i saldo på respektive ordninger pr. 1.1.2000 og frem til og med den 31.12.2000.

Vort tilbud skal naturligvis ses i lyset af den aktuelle negative forrentning på begge pensionsordninger, hvorfor vi betragter nærværende tilbud som værende ganske attraktivt. Ligeledes bør det også noteres af Dem, er der er tale om et minimumsafkast.

Af hensyn til vore muligheder for at "totaldisponere" over ordningerne, beder vi Dem - såfremt de accepterer vort tilbud - tiltræde på medfølgende kopi af nærværende skrivelse, at De indrømmer banken en total og ubegrænset fuldmagt på Deres respektive pensionsordninger gældende fra dags dato og frem til 31.12.2000. Efter denne dato vil ny investeringsmæssig aftale være at træffe mellem Dem begge og banken."

På et møde den 6. februar 2001 med klagerne afviste indklagede at fortsætte minimumsforrentningen for kalenderåret 2001. Indklagede har anført, at det på mødet aftaltes, at indklagede i en tremåneders periode fortsat skulle have fuldmagt til at handle på klagernes vegne med henblik på at skabe en større spredning i investeringerne. Indklagede foretog herefter fire handler.

Ved skrivelse af 23. april 2001 gjorde klagerne indsigelse imod, at der fortsat var tale om en negativ udvikling i værdien af kapitalpensionsdepoterne.

Den 10. maj 2001 blev investeringerne i klagernes kapitalpensionsdepoter drøftet. Indklagede har anført, at man gjorde det klart, at det var klagerne, der havde risikoen ved gennemførte værdipapirhandler. Klagerne blev opfordret til at få lavet en risikoprofil, herunder at få fastslået formålet med investeringen og tidshorisonten. Klagerne har anført, at de fastholdt kravet om erstatning, jf. deres skrivelse af 6. august 2000.

I fortsættelse af mødet gennemgik klagerne ved skrivelse af 18. maj 2001 6 enkeltpapirer, hvori der var investeret med et negativt resultat. Indklagede besvarede henvendelsen ved skrivelse af 20. juni 2001 og anførte, at de fleste handler havde været baseret på forslag fra indklagedes side, men at der også var forekommet handler på klagernes initiativ. Der havde været tale om en strategi, hvor klagerne havde haft mulighed for at tage stilling til hver enkelt investering ud fra indklagedes anbefalinger. Indklagede gennemgik herefter de fremhævede handler og anførte, at der i alle tilfælde var tale om gængse og anerkendte aktier, som var handlet og analyseret og anbefalet af adskillige markedsdeltagere.

Den 26. august 2001 underskrev klagerne aftaler med indklagede om formuepleje, hvorefter indklagede fik fuldmagt til at disponere over indholdet af kapitalpensionsdepoterne.

Den 28. december 2001 rettede den ene af klagerne telefonisk henvendelse til indklagede med forespørgsel om udviklingen i kapitalpensionsdepoterne. Klagerne har anført, at indklagede blev forespurgt, om det var "tidspunktet til at realisere samtlige aktier, da markedet er 4-5% oppe", hvortil indklagedes medarbejder anførte, at "der er 5% mere at hente over de næste måneder". Indklagede har anført, at medarbejderen gav udtryk for indklagedes forventninger til aktiemarkedet i år 2002 på både kort og langt sigt.

Ved skrivelse af 14. juni 2002 rettede klagerne henvendelse til indklagede. Med henvisning til telefonsamtalen den 28. december 2001 samt den fortsatte negative udvikling af depoterne anførte klagerne, at deres samlede tab grundet dårlig rådgivning nu udgjorde 1.083.200 kr., hvoraf ca. 900.000 kr. var det af klagerne i august 2000 opgjorte tab. Ved skrivelse af 4. juli 2002 afviste indklagede at have pådraget sig et erstatningsansvar.

Parternes påstande.

Klagerne har den 14. august 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede overtog deres pensionsordninger i 1981. I de første år havde indklagede ikke noget pensionsprodukt, hvorfor de jævnligt selv måtte tage initiativ til, at indklagede rådgav mere aktivt.

I 1998 blev en ny kunderådgiver sat på opgaven, men dennes anbefaling vedrørende nogle papirer viste sig at være en fiasko med stort tab til følge.

De kontaktede efterfølgende indklagede og undrede sig over, at der intet skete. Herefter blev de tildelt en ny investeringsrådgiver, hvilket medførte et rimeligt aktivitetsniveau.

Der skete også handler uden, at de var informeret, således køb af Tele 1 Europe Holding i april 2000 til trods for, at bunden var gået ud af IT- og telemarkedet. Da de fik købsnotaen, blev de højst overraskede og kontaktede medarbejderen.

At indklagedes anbefaling har været på linie med andre markedsdeltageres anbefalinger fritager ikke indklagede for at et rådgiveransvar. Indklagede synes at skyde skylden for dårlig rådgivning over på andre markedsdeltagere.

Forrentningen af porteføljen med 6,5% i kalenderåret 2000 var en juridisk anerkendelse af indklagedes dårlige rådgivning, og de opfattede det som første trin til et muligt forlig. Der blev ikke gjort endeligt op med deres erstatningskrav på dette tidspunkt, og de har aldrig mundtligt eller skriftligt fraveget det.

Ved henvendelsen den 28. december 2001 anførte indklagede, at der var yderligere kursgevinster at hente de næste måneder. Dette viste sig ikke at være tilfældet.

De har i hele forløbet gjort indklagedes medarbejdere det klart, at de var afhængige af deres pensionsordninger, da de skulle pensioneres som 55-årige. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at indklagede skulle foretage en aktiv pleje af deres pensionsmidler. Dette er imidlertid ikke sket, hvilket har medført, at de må være to år længere på arbejdsmarkedet.

Indklagede har anført, at man ikke ved anbefalingerne om placeringer i aktiemarkedet har pådraget sig et rådgiveransvar eller erstatningsansvar.

Indtil klagerne indgik aftalen om formuepleje, har klagerne selv foretaget eller godkendt aktiehandler og således haft ansvaret for disse.

Indklagedes anbefalinger var på linie med andre markedsdeltageres anbefalinger og vedrørte gængse og anerkendte papirer.

I indklagedes tilbud om minimumsforrentning for kalenderåret 2000 lå der ikke en anerkendelse af at være erstatningsansvarlig for klagernes kurstab i kalenderåret 1999. Tilbuddet blev givet pr. kulance for at bevare det gode kundeforhold. Klagerne modtog tilbuddet, og der blev gjort endeligt op med klagernes erstatningskrav, således at klagerne afskar sig fra at fastholde det oprindelige krav.

Klagerne er behørigt rådgivet om risikoen ved at have en stor aktieandel i depoterne kort før pensionstidspunktet.

For så vidt angår købet af Tele 1 Europe Holding i april 2000 måtte klagerne, hvis de ikke kunne godkende eller anerkende købet, med det samme have anmodet indklagede om at lade handlen gå tilbage eller sælge aktierne. Klagerne valgte imidlertid at beholde aktien i over to år. Hertil kommer, at handlen skete i kalenderåret 2000, hvor indklagede ca. fire måneder senere pr. kulance indgik på aftalen om minimumsforrentning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klagerne vedrørende placeringen af midlerne i deres kapitalpensionsdepoter eller ved sine dispositioner, efter at der i august 2001 var indgået aftaler om formuepleje. Klagerne måtte indse, at de selv måtte bære såvel den generelle risiko ved, at størstedelen af midlerne var placeret i aktier, som risikoen ved de enkelte dispositioner.

For så vidt indklagede forud for indgåelsen af formueplejeaftalerne måtte have foretaget dispositioner, som ikke forud var godkendt af klagerne, herunder købet af aktier i Tele 1 Europe Holding i april 2000, burde klagerne, hvis de ikke kunne godkende dispositionerne, ved modtagelsen af notaerne vedrørende disse have forlangt, at handlerne gik tilbage. Klagerne er derfor afskåret fra nu at gøre indsigelse mod disse dispositioner.

Den omstændighed, at indklagedes medarbejder ved den ene af klagernes telefoniske henvendelse den 28. december 2001 gav udtryk for positive forventninger til aktiemarkedet for de næste måneder, kan ikke anses for en ansvarspådragende fejl.

For så vidt angår perioden indtil udgangen af 2000 bemærkes yderligere, at klagerne efter at have modtaget indklagedes tilbud om at sikre klagerne et afkast på 6,5% i 2000 må anses for afskåret fra at forlange yderligere kompensation vedrørende denne periode.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.